Nyt forløbsstudie: Når idrætsvanerne ændrer sig, følger trivslen ikke nødvendigvis med

Ser man på danskernes idrætsvaner på ét bestemt tidspunkt i deres liv og kobler det til trivsel, kan det være nærliggende at dele befolkningen op i dem, der dyrker sport og motion og trives, og dem, der ikke gør. Men når man følger de samme mennesker over længere tid, bliver det tydeligt, at billedet er mere nuanceret end det.

Det viser et nyt forløbsstudie fra Idrættens Analyseinstitut (Idan), som har fulgt den samme gruppe af børn og unge mellem 7 og 15 år samt voksne over 15 år fra oktober 2024 til februar 2026. I den periode har de af fire omgange besvaret et spørgeskema om deres idrætsvaner, hvilket gør det muligt at følge udviklingen over tid.

Den første del af undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem trivsel og idrætsdeltagelse. Ligesom det seneste forløbsstudie, der blev udgivet i 2022, viser den nyeste undersøgelse, at børn og unge med lavere livstilfredshed generelt skifter mere ind og ud af idrætten, end de børn, der trives bedre.

41 pct. af børn og unge med lav livstilfredshed har således skiftet mellem at være aktive og inaktive med sport og motion mindst én gang i løbet den periode, de er blevet fulgt. Det gælder kun henholdsvis 16 og 13 pct. af dem med middelhøj eller høj livstilfredshed.

”Vi ser altså ikke, at de børn, der trives dårligst, står helt uden for idrætten. Tværtimod har næsten alle børn og unge med lav livstilfredshed været aktive på et tidspunkt i perioden. Til gengæld er deres vaner langt mere omskiftelige,” siger Frederik Jes Petersen, der er analytiker i Idan og forfatter til undersøgelsen.

Resultaterne siger ikke noget om, hvad der er årsag til hvad. Men de viser, at lav trivsel blandt børn og unge i højere grad hænger sammen med ustabil deltagelse end med stabil inaktivitet.

Hos voksne ser mønstret imidlertid anderledes ud.

”Helt konkret ser vi, at voksne over 15 år med lavere trivsel i højere grad er stabilt inaktive, mens der ikke ses nogen signifikant sammenhæng mellem lav trivsel og det at skifte ind og ud af idrætten,” uddyber Frederik Jes Petersen.

Børns trivsel stiger eller falder ikke i takt med idrætsvanerne

Sammenfaldet mellem trivsel og forskellige mønstre i idrætsdeltagelsen rejser spørgsmålet, om trivslen så faktisk ændrer sig, når den enkelte ændrer sine idrætsvaner?

Det har Idan undersøgt i en anden del af forløbsstudiet, hvor analysen ser nærmere på, om deltagerne hver især trives bedre i perioder, hvor de er mere idrætsaktive. Det vil sige, at man sammenligner hver person med sig selv over tid.

Det er en anden tilgang, hvor analysen tager højde for forhold hos den enkelte, som er stabile over tid, for eksempel opvækst, personlighedstræk og grundlæggende livsvilkår.

Denne del af analysen viser ligesom første del af undersøgelsen et broget billede afhængigt af, om man kigger på børn og unge eller voksne.

Analysen finder for eksempel ikke tegn på, at ændringer i idrætsvanerne hos børn og unge følges af tydelige ændringer i trivslen. Det gælder både, når analysen ser på, om barnet går fra at være inaktivt til aktivt, hvilken kontekst barnet dyrker idræt i, hvor ofte barnet deltager i foreningsaktiviteter, og hvor mange timer om ugen barnet bruger på sport og motion.

”De forskelle, vi ser, er meget små og statistisk usikre. Vi kan derfor ikke afgøre, om der er tale om en egentlig sammenhæng eller om tilfældige udsving i data,” siger Frederik Jes Petersen.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at idræt er uden betydning for børn og unges trivsel. Men det kan betyde, at trivslen er påvirket af mange andre ting som for eksempel kost, sociale relationer, opdragelse og socioøkonomisk status. Derudover er børn og unges liv i høj grad påvirket af de rammer og valg, som forældre sætter op og tager.

Det kan også skyldes faktorer, som knytter sig mere specifikt til aktiviteterne. Frederik Jes Petersen foreslår, at selvom man starter til en idrætsaktivitet, er det ikke nødvendigvis det rette tilbud eller fællesskab for én, og derfor stiger trivslen ikke umiddelbart som følge af at deltage.

For eksempel peger flere af de børn og unge, der har skiftet idrætsvaner, på, at det er en barriere, at de ikke er i god form, eller at de ikke er særligt gode til sport og motion. De mener også i højere grad, at der er for meget fokus på at vinde og præstere.

Men den fraværende sammenhæng kan også ligge i det metodiske, påpeger Frederik Jes Petersen.

For det første dækker forløbsstudiet kun en relativt kort periode, og det kan være, at det er for kort en periode til, at deltagelsen rent faktisk kan nå at få indvirkning på trivslen.

”Derudover ser vi, at både idrætsvaner og trivslen kun ændrer i begrænset omfang hos mange deltagere, hvilket kan gøre sammenhænge vanskeligere at opfange,” siger Frederik Jes Petersen.

Undersøgelsen tager heller ikke højde for, hvor intenst man dyrker aktiviteterne, hvilket muligvis også kan spille ind, foreslår han.

Timeforbruget har størst betydning for trivslen

Blandt voksne er billedet anderledes end for børn. Her finder analysen flere statistisk sikre positive sammenhænge mellem idrætsdeltagelse og trivsel, selvom de er begrænsede, og der skal et vist ’niveau’ til, før ændringen for alvor slår igennem.

Kigger man for eksempel på de voksne, der dyrker aktiviteter i en forening, viser resultaterne, at det først er, når man deltager i foreningsaktiviteter to-tre gange om ugen, at sammenhængen bliver signifikant. Her stiger trivslen med 2,11 point på WHO-5-skalaen, der går fra 0-100. Samtidig viser analysen, at trivslen ikke øges yderligere, hvis man deltager fire eller flere gange ugentligt.

De tydeligste forskelle i trivslen ses ved tidsforbruget. I perioder, hvor en voksen dyrker seks til ni timers sport og motion om ugen, ligger trivslen godt tre procentpoint højere end i perioder, hvor vedkommende dyrker mindre end tre timer om ugen.

”Men selvom flere af resultaterne er statistisk sikre, er forskellene små set i forhold til skalaen. Det vil sige, at selv forholdsvis markante ændringer i idrætsvanerne kun følges af beskedne ændringer i trivslen,” forklarer Frederik Jes Petersen.

For voksne peger studiet derfor på, at idrætsdeltagelse og trivsel godt kan bevæge sig i samme retning hos den enkelte, men at den praktiske betydning på den korte bane er begrænset.

Forløbsstudiet nuancerer billedet af trivsel

På den ene side viser forløbsstudiet dermed, at trivsel hænger sammen med forskellige deltagelsesmønstre. Børn og unge med lav livstilfredshed er oftere omskiftelige i forhold til at deltage i idræt, mens voksne med lavere trivsel oftere er stabilt inaktive.

På den anden side er det langt vanskeligere at finde store ændringer i den enkeltes trivsel, når vedkommende starter, stopper eller ændrer omfanget af sin idrætsdeltagelse.

”Det understreger, at sammenhængen mellem idrætsdeltagelse og trivsel er kompleks. Forløbsdata kan bringe analysen tættere på at forstå, hvordan de to forhold udvikler sig over tid, men heller ikke forløbsdata kan i sig selv afgøre, om idræt skaber bedre trivsel. I hvert fald ikke med et relativt kort tidsperspektiv,” påpeger Frederik Jes Petersen.

Notatet ’Ændringer i danskernes idrætsvaner 2024-2026 – et nationalt panel’ peger på, at længere forløbsstudier kan give yderligere viden om, hvorvidt nogle sammenhænge først viser sig over flere år. Det vil dog fortsat være metodisk vanskeligt at fastslå den præcise retning mellem idrætsdeltagelse og trivsel.