Ny rapport om omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet

Sundhedsstyrelsen offentliggør nu rapporten ’Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet’, som kortlægger både dansk og international forskning inden for sammengængen mellem byindretning og borgeres fysiske aktivitet. Med udgangspunkt i temaerne ’byers indretning’, ’parker og grønne områder’ samt ’skoler’ vil rapporten give landets kommuner inspiration til byplanlægning og indretning af fremtidens byrum, der gør det mere attraktivt for borgerne at være fysisk aktive udendørs.

Rapporten som inspirationskilde skal desuden ses i lyset af, at flere kommuner tager lokalt ansvar i forhold til tre af FN’s Verdensmål: aktiv transport, mindre bil- og bustransport samt mindre CO₂ fra forbrændingsmotorer.

Resultaterne fra rapporten blev fremlagt af Sundhedsstyrelsen den 7. oktober på en konference, der havde særligt fokus på fysisk aktivitet blandt børn og unge.

Tilgængelighed er afgørende

Sundhedsstyrelsen fremhævede i udgivelsen ’Forebyggelsespakken – Fysisk aktivitet’ fra 2018, at der er forskellige behov, interesser og forudsætninger for fysisk aktivitet på tværs af generationer. Den aktuelle rapport ’Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet’ er derfor opdelt i henholdsvis børn, unge og ældre som målgrupper for indretningen af urbane miljøer.

For at fremme ældre borgeres sundhed og trivsel er det vigtigt med korte afstande til indkøb og offentlig transport samt støttende faciliteter som ramper og gelændere. For børn og unge er det blandt andet vigtigt, at de selv kan gå eller cykle til grønne områder, som er rammesættende for deres fritidsaktiviteter.

Trods de specifikke målgrupper fremhæver rapporten generelle faktorer blandt borgerne og konkluderer, at let tilgængelighed er afgørende for anvendelsen af udendørsarealer og fremme af fysisk aktivitet. Tilgængelighed indebærer for eksempel, at

• parker er tilpasset antallet af brugere, har variation i aktivitetsmulighederne og har faciliteter, der gør det attraktivt at opholde sig på arealet (bænke, toiletter, vandposter etc.)
• den omkringliggende infrastruktur er sammenhængende. Det gælder eksempelvis nærliggende busstoppesteder, gode gå- og cykelmuligheder samt vedligeholdelse af stisystemer og fortove
• borgerne føler sig trygge ved at opholde sig og være fysisk aktive i området, hvilket belysning og distance til trafik medvirker til
• området er æstetisk, da blandt andet naturlige, grønne og ubebyggede miljøer har en positiv indvirkning på lysten til at være fysisk aktiv.

Skolens faciliteter har betydning for fysisk aktivitet

’Skolens betydning for børn og unges fysiske aktivitet’ er et særskilt tema i rapporten. Blandt andet er skolens placering og dens omkringliggende infrastruktur central for, om eleverne vælger/foretrækker aktiv eller inaktiv transport til og fra skole.

Skoletiden udgør en stor del af børn og unges dagligdag, og især frikvartererne danner rammerne for og muliggør aktivitet. Indretningen af skolegården med rummelige miljøer, aktivitetsfaciliteter og -udstyr kan derfor bidrage til, at børn og unge efterlever Sundhedsstyrelsens anbefaling om 60 minutters moderat- til højintensiv aktivitet dagligt. I forlængelse heraf udgav Sundhedsstyrelsen i august 2019 en rapport om, at danske børn i alderen 11-15 år bevæger sig for lidt, hvor skolen blev fremhævet som en aktør i forhold til at at øge aktivitetsniveauet.