Ny undersøgelse: Når lysten til idræt er der, men hverdagen spænder ben

Danskernes motions- og sportsvaner har været under lup en del gange siden 2007, hvor Idrættens Analyseinstitut (Idan) for første gang lavede en landsdækkende undersøgelse af, hvilke typer af fysisk aktivitet danskerne dyrker, og hvor og hvordan de gør det.

Tidligere har undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner foregået med spørgeskemaer, men i forbindelse med undersøgelsen fra 2024 gav TrygFonden penge til også at lave en interviewundersøgelse blandt nogle af de grupper, som ofte står udenfor idrætsfællesskabet.

Derfor har Idan spurgt unge med neurodivergens, enlige forældre og seniorer om deres erfaringer med sport og motion, og hvad der kan henholdsvis motivere eller stå i vejen for at være aktiv.

”Vi har allerede en masse viden fra vores spørgeskemaundersøgelser, men meningen med interviewundersøgelsen har været at få et dybere indblik i, hvad der udfolder sig bag besvarelserne, og ikke mindst at nå ud til nogle af de målgrupper, som vi ikke nødvendigvis når med spørgeskemaer,” siger Maria E. N. Jensen, der er senioranalytiker i Idrættens Analyseinstitut, og som står bag undersøgelsen.

Mange bakker ind og ud af idrætten

Ifølge Maria E. N. Jensen bekræfter rapporten meget af det, vi ved i forvejen, men der er samtidig resultater, som kommer mere bag på senioranalytikeren.

”Jeg havde nok en forestilling om, at der var flere personer, som bare ikke var interesseret i sport og motion. Men det er helt klart blevet afkræftet,” siger hun.

Undersøgelsen viser nemlig, at de fleste personer, som er blevet interviewet, faktisk er interesseret i at dyrke motion i et større eller mindre fællesskab. Hovedparten af interviewpersonerne har også i perioder prøvet sport og motion af, men de bakker ud igen af forskellige årsager.

På den måde står de ikke konstant uden for idrættens fællesskaber, men de er på den anden side heller ikke stabile deltagere.

”Samme resultat ser vi også i undersøgelser, hvor vi har fulgt deltagere over en længere periode. Her kan vi blandt andet se, at mange i løbet af et år skifter fra at være aktiv til ikke at dyrke sport og motion - og omvendt, og at det blandt andet hænger sammen med trivsel,” siger Maria E. N. Jensen.

Flere af interviewpersonerne giver udtryk for, at de godt ved, at de burde dyrke sport og motion, og mange oplever også et pres fra andre, og at der bliver set ned på dem, fordi de ikke er aktive.

For nogle af interviewpersonerne kan dette indre og ydre pres virke som motivation, men for hovedparten er det en medvirkende årsag til, at de trækker sig.

”Det er måske ikke ny viden, men det interessante fund i materialet er, hvor lidt plads de interviewede oplever, der er til dem, der måske ikke lige passer ind i den gænge forståelse af, hvad en deltager er, kan og skal,” forklarer Maria E. N. Jensen.

Flere interviewpersoner giver således udtryk for, at de har en følelse af ikke at passe ind i hverken idrættens præmisser eller fællesskaber.

”På baggrund af undersøgelsen anbefaler vi derfor, at man involverer målgrupperne selv i at udvikle rammerne for idræt, og at man giver plads til små, fleksible og måske lidt ’skæve’ former for fællesskaber,” siger hun.

Det kan være svært at være en del af et fællesskab

Et andet vigtigt tema, som træder frem i rapporten, er, at fællesskabet kan være svært at være i for nogen. Ikke alle får energi af at være en del af et større fællesskab, som tværtimod kan virke drænende, og som noget man virkelig skal tage sig sammen til.

For andre skifter overskuddet fra uge til uge, og der kan desuden være en følelse af, at man ikke kan give nok til det fællesskab, man har meldt sig til at være en del af.

”Det er interessant, fordi fællesskab ofte bliver italesat og opfattet som noget ensidigt positivt og kan være et led i at skabe tilknytning, sundhed og trivsel, hvilket forskningen også peger på. Men rapporten viser, at fællesskab også kan være en barriere, og det går faktisk på tværs af de grupper, vi har interviewet,” siger Maria E. N. Jensen.

I det hele taget afhænger overskuddet til at dyrke sport og motion og deltage i et fællesskab af interviewpersonernes sindstilstand, hverdagsliv og de vilkår, der kan være forbundet med for eksempel at være enlig forælder, have en diagnose, smerter i kroppen eller andet.

Seks behov går på tværs af målgrupperne

Ifølge Maria E. N. Jensen bidrager rapportens indsiger til den meget aktuelle dagsorden, der handler om at få flere sårbare målgrupper til at blive en del af idrættens fællesskaber.

For eksempel var der en række temaer og behov, der gik på tværs af de tre målgrupper, der blev interviewet.

De gav udtryk for, at de har behov for tryghed og omsorg i et idrætsfællesskab, og at det helst skal foregå i mindre og overskuelige grupper, hvor man kan starte i det små. De pegede også på, at de har behov for fleksible rammer, og flere ønsker håndholdt hjælp til at komme i gang og tydelig og varm kommunikation mellem dem selv og foreningen eller idrætstilbuddet.

Tabel 1: Seks behov på tværs af målgrupperne

”Der er helt sikkert allerede en masse tilbud derude, som matcher målgruppens behov på papiret, men for de interviewpersoner, vi har talt med, bliver de utilgængelige i praksis – blandt andet pga. sociale koder. Det peger på et gab mellem de aktuelle tilbud og så målgruppens levede hverdag og mere varierende handlekraft,” siger Maria E. N. Jensen.

Ifølge senioranalytikeren er der imidlertid et stort potentiale, for de fleste vil gerne være med, og der er en masse aktører, som arbejder med tilgængelighed og det at hjælpe nogen ind i et idrætsfællesskab.

"Men der kan være et behov for, at vi går fra at hjælpe folk ind, til at dem, vi gerne vil have til at deltage, i højere grad er med til at forme tilbuddene selv," siger Maria E. N. Jensen.