500 millioner kroner senere: Hvor blev læringen fra Bevæg dig for livet af?

Dette debatindlæg er bragt i Idrætsmonitor 25. juni 2025

Da DIF og DGI fandt på kampagnen ’Bevæg dig for livet’ (BDFL) tilbage i 2015, var det ikke umiddelbart klart, hvilken betydning den ville få for idrætten i Danmark de kommende år. Bag kampagnen lå dog en klar og fængende målsætning om ’25-50-75’. Altså, at man i 2025 ville nå en foreningsdeltagelse på 50 pct., og at 75 pct. af befolkningen skulle dyrke motion – uanset organiseringsform.

Missionen har samlet haft et rygstød på mere end 500 mio. kr. i fonds- og tipsmidler. Samtidig har BDFL haft opbakning fra både Kulturministeriet gennem de fortsat gældende ’idrætspolitiske sigtelinjer’ og fra de 25 kommuner, som i perioden har haft status som ’visionskommune’. Kommunerne har investeret i BDFL både økonomisk og ved at tildele kampagnen betydelige organisatoriske ressourcer. 

Ambitionerne har været store og indsatsen betydelig, så derfor synes det at være en rimelig forventning, at erfaringerne kom hele motions-Danmark til gavn. For eksempel vil det være interessant at vide, hvad der kendetegner succeserne, og hvor der er læring at hente til fremtiden.

En overordnet evaluering af BDFL som samlet indsats må man dog kigge langt efter, og i stedet har BDFL offentliggjort to ’erfaringsopsamlinger’, der dels består af en opsamling fra en intern workshop med seks forudgående interviews og 29 deltagere, og dels af et AI-genereret overblik over selvevalueringer, statusrapporter fra visionskommuner og øvrig data indsamle i projektets 10-årige periode.

Organisationerne er selv tilfredse

Så hvad står tilbage efter BDFL? Historien, som organisationerne selv fortæller til blandt andet Idrætsmonitor, er entydigt positiv og handler om, at investeringen i ’Bevæg dig for livet’ har været meget mere værd end 500 mio. kr.

DIF og DGI mener selv, de er blevet bedre til at arbejde sammen, og visionskommunerne virker også til at være positive. Bl.a. oplever flere af kommunerne ifølge Idrætsmonitor, at nye og frugbare samarbejder er opstået på tværs af forvaltninger. Måske er Idrætsmonitors egen rundspørge blandt samtlige 25 kommuner det mest systematiske bud på en evaluering? 

Men hvor er eksemplerne på, at DIF og DGI er blevet bedre til at samarbejde med hinanden – eller med andre organisationer for den sags skyld? Hvor er de systematiske og uvildige indsigter i, hvordan foreningerne eller specialforbundene har oplevet samarbejdet og foreningsudviklingen koblet til konkrete resultater i medlemstal og generel deltagelse? Hvilke faldgruber skal man forsøge at undgå?  

DIF og DGI peger på en medlemsvækst på 250.000 udøvere i de seneste ti år. I samme periode er den samlede befolkningstilvækst på mere end 350.000 danskere. DIF og DGI krediterer tilsyneladende den positive udvikling i medlemstallet til BDFL, men er specialforbundene mon enige i den betragtning?

Data der kan belyse BDFL's resultater

Herunder følger fire eksempler på data, der ikke er blevet samlet ind med det formål at evaluere BDFL, men som på forskellig vis siger noget om udviklingen i danskernes bevægelsesvaner, og som derfor understreger, hvor relevant det ville have været at beskæftige sig med data, der forholder sig til udviklingen i tiden med BDFL.

Måler man på den overordnede målsætning 25-50-75, viser den seneste undersøgelse af Danskernes motions- og sportsvaner 2024, at idrætsdeltagelsen blandt voksne danskere gik tilbage i målingerne fra 2016 og 2020, mens det nu er retur på niveauet fra før, BDFL startede.

41 pct. har dyrket mindst én aktivitet i forening indenfor det seneste år, mens 63 pct. angiver, at de normalt dyrker sport eller motion. Der er altså ifølge denne undersøgelse fortsat et stykke vej til BDFL's målsætning om 25-50-75. 

En anden analyse foretaget af Bjarne Ibsen baseret på data fra Kulturvaneundersøgelsen indsamlet fra 2018 til 2023 viser bl.a., at andelen af voksne, der er fysisk aktive mindst én gang om ugen, er steget 1,9 procentpoint i visionskommuner, mens den er faldet med 0,6 procentpoint i øvrige kommuner. Hvorfor ikke indsamle denne type data eller forholde sig til, hvad der nærmere kan forklare forskellige udviklingstræk på tværs af kommuner koblet til BDFL? 

En tredje datakilde, der kan belyse udvikling, er DIF og DGIs fælles medlemsdatabase CFR. Kigger man på BDFL's 14 fokusidrætter, så er væksten i foreningsmedlemmer især sket i fitness, fodbold og svømning. Imidlertid ser væksten i fitness i foreningsregi ud til at være sket på bekostning af vækst i kommerciel fitness, som ifølge Danskernes motions- og sportsvaner 2024 er gået lidt tilbage mellem 2020 og 2024.

Derudover har også tennis, volleyball og floorball oplevet fremgang. Omvendt er medlemstallet gået tilbage i badminton, parasport, seniorsport og løb/gang, selv om BDFL har haft et stolt flagskib i Royal Run med udsolgte startnumre år efter år.  

Samarbejder er svære at vedligeholde efter BDFL

Et fjerde perspektiv kunne indeholde et blik på samarbejdet mellem DIF's specialforbund og DGI inden for de 14 fokusidrætter. Det er f.eks. interessant, at DGI har valgt at stoppe samarbejdet med Floorball Danmark efter udløbet af BDFL. En aktivitet der ellers er fremhævet som en fokusidræt med succes. 

Omvendt har DGI Svømning og SvømDanmark valgt at forlænge deres samarbejde, primært fordi en evaluering af det konkrete samarbejde blandt svømmeklubberne meget entydigt pegede på, at klubberne efterspørger mere samarbejde. Paradoksalt nok havde klubberne ikke mærket meget til et øget samarbejde i BDFL-samarbejdsperioden.

Samme undersøgelse kom også med eksempler på BDFL-indsatser med voksensvømning, som faktisk havde oplevet succes, men som ifølge en svømmeklub ikke kunne fortsætte, når pengene fra projektet stoppede. En foreningsansat udtaler i evalueringen:

”Så det er ikke bæredygtigt, det der bliver sat i verden her. For det er simpelthen for urentabelt for foreningerne at løbe med det”.

Ifølge organisationerne har de igangsat 125 nytænkte motionskoncepter, og spørgsmålet er, hvad værdien og holdbarheden er af disse koncepter, når fondsmidler til BDFL udløber? 

Gennemgangen af disse datakilder giver ikke noget endeligt bud på resultatet af BDFL. Men de viser, at arbejdet med at opsamle erfaringer fra BDFL med fordel kunne have været mere systematisk og forholdt sig mere til de vekslende resultater i de konkrete indsatser.

Samlet set er det altså svært ikke at stå tilbage og ærgre sig over, at muligheden for at blive klogere på, hvad man kan lære af at implementere store samfundsmæssige eksperimenter på bevægelsesområdet, er forpasset.

Måske har arbejdet med at sikre politisk og fondsmæssig legitimitet stået i vejen for et lærende og ærligt blik på erfaringerne? Det er måske ikke overraskende, at DIF og DGI som de nationale interessevaretagende organisationer bag visionen ikke af sig selv igangsætter en grundig undersøgelse af erfaringerne.

Men det er ærgerligt, at staten, kommunerne og de bidragende fonde ikke har stillet tydeligere krav til evaluerings- og læringsdelen af BDFL, når så mange midler bliver brugt til et stort bevægelseseksperiment.