Idan Artikel 24.04.2020

Fitnessbranchen boomede før coronakrisen

En kortlægning af landets fitnesscentre viser en fortsat stigning. De kommercielle centre står for størstedelen af de nye centre siden april 2019, men der er også flere foreningsdrevne centre.

Nøgleord: Fitness

Antallet af fitnesscentre i Danmark bliver ved med at vokse. Ifølge en ny opdatering af Facilitetsdatabasen.dk er det samlede antal fitnesscentre i Danmark steget med 66 centre på et år og er dermed oppe på 1.486 mod 1.420 registrerede centre i samme måned sidste år.

Stigningen skyldes primært, at der er kommet 55 nye kommercielle fitnesscentre, mens de foreningsdrevne centre er steget med syv siden sidste år.

Figur 1 viser den samlede udvikling i antallet af fitnesscentre fra 2018 til 2019 fordelt på de fem forskellige driftsformer, der registreres i facilitetsdatabasen.

Figur 1: Udvikling i antal fitnesscentre mellem 2019 og 2020 fordelt på driftsform

 

Antal

Andel (%)

 

Februar 2018

April 2019

April 2020

Februar 2018

April 2019

April 2020

Private

803

883

938

59%

62%

63%

Forening

335

358

365

25%

25%

25%

Selvejende

162

135

133

12%

10%

9%

Kommunale

53

38

39

4%

3%

3%

Ikke oplyst/ andet

10

2

11

1%

0%

1%

I alt

1.363

1.420

1.486

100%

100%

100%

Kilde: Facilitetsdatabasen.dk

De store kæder bliver større

Det er tiende år i træk, at antallet af kommercielle centre er steget, så det nu er oppe på 938 centre mod 883 i april sidste år. Faktisk er antallet af kommercielle centre steget med mere end 180 pct. siden 2006, hvor Idrættens Analyseinstut (Idan) begyndte at registrere antallet af kommercielle fitnesscentre. En undersøgelse fra november 2019 af analyse- og forskningschef i Idan, Rasmus K. Storm, viser i øvrigt, at markedet for fitnesscentre i Danmark endnu ikke er mættet.

Tabel 1: Antallet af kommercielle (privatdrevne) fitnesscentre i Danmark

Kilder: Facilitetsdatabasen.dk (2018-2019), Idan (2006-2011/2015-2016), DIF Analyse (2012-2014). Justerede tal frem til og med 2014 er offentliggjort samlet i en artikel på www.dif.dk, mens tallene for 2015 og 2016 er offentliggjort på idan.dk. 

Kigger man nærmere på de store fitnesskæder, så står LOOP Fitness, der beskriver sig selv som et unikt cirkeltræningskoncept, for den største stigning og har nu 124 centre landet over efter at have åbnet 20 nye centre i det seneste år. Fitness World, der stadig er Danmarks største kæde, er steget fra 171 centre sidste år til 175 i år.

Tager vi forbehold for, at opgørelsen er lavet, inden vi ser eventuelle konsekvenser af coronakrisen, så glæder det Morten Brustad, branchedirektør i Dansk Fitness & Helse Organisation, at fitnessbranchen fortsat vokser.

”For år tilbage kunne fitnessbranchen i højere grad tilbyde et mere ensartet produkt, men generelt kan vi se, at markedet forandrer sig, og branchen produktudvikler hele tiden. Det betyder, at der kommer forskellige centre med forskellige signaturaftryk, og vi ser i højere grad, at mange centre er ved at finde deres eget nicheområde. Det er måske den tendens, der kan forklare, at nogle typer af centre vokser meget,” siger han.

Coronakrisen kan påvirke antallet af fitnesscentre fremadrettet

Lige nu er landets fitnesscentre lukket ned, og det er endnu uvist, hvilke konsekvenser det kommer til at have for fitnesscentrene. Netop derfor har Idan valgt at lave opgørelsen nu, forklarer Aline van Bedaf, analytiker ved Idan.

”Vi har de seneste to år lavet en kortlægning af landets fitnesscentre i foråret, og det har vi også valgt at gøre i år for at bedre kunne sammenligne tallene. Coronakrisen kommer muligvis til at få konsekvenser for antallet af fitnesscentre, da en del centre er pressede økonomisk, nu hvor de må holde lukket. For at kunne undersøge det, kan vi bruge den nuværende opgørelse som basis,” siger hun.

Læs mere

Lav dine egne søgninger på facilitetsdatabasen.dk

Læs lignende nyheder

Teenage dreng flekser muskler
Idan Artikel 27.06.2024
Anti Doping Danmark vil have stoppet snakken om doping blandt unge fitness-udøvere
Kvinder i fitness
Idan Artikel 19.01.2023
Nyt fra Facilitetsdatabasen: Antallet af fitnesscentre er stagneret og væksten sat på pause
Balletbørn
Idan Artikel 11.10.2022
Minister lover at indkalde til diskussion af konsekvenser af moms på undervisning
Kvinder til crossfit
Idan Artikel 13.09.2021
Antallet af fitnesscentre er steget trods corona, men fremtiden er fortsat usikker
Stærk fyr i træningscentret
Idan Podcast 12.08.2021
(Anti)doping - fitnessudøvernes følgesvend?
Kvinder løfter håndvægte
Idan Artikel 18.02.2021
Kommunal støtte til foreningsfitness er lovlig, fastslår Ankestyrelsen
Kvinder laver hjemmetræning
Idan Artikel 26.01.2021
Coronakrisen kradser fortsat i fitnessbranchen, men medlemmerne står på spring
Teenager padler i kajakker. Foto: GettyImages/Jordan Siemens
Idan Artikel 15.10.2020
9 ud af 10 i 9. klasse dyrker motion en eller flere gange om ugen

Læs mere om temaet

Fitness
Idan Tema

Idrætsvaner