Ny rapport bekræfter, at sociale medier som fast træningsmakker påvirker kropstilfredshed blandt børn og unge

”Jeg tror, piger bare vil have en stor røv, og drengene vil gerne have muskler.”

Sådan lyder det fra Christian, der går i 9. klasse.

Citatet stammer fra en undersøgelse fra Børns Vilkår, der har lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt knap 2.700 elever i 6. og 9. klasse og interviewet 122 børn og unge fra samme klassetrin om deres tanker om krop og udseende, deres brug af sociale medier og de kropsidealer, de bliver eksponeret for.

Generelt tyder undersøgelsen på, at sociale medier har stor betydning for, at mange børn og unge tænker mere over, hvordan ser ud, end hvad godt er. Rapporten peger nemlig på, at der er en negativ sammenhæng mellem større kropsbevidsthed og lavere livstilfredshed.

De børn og unge, der dagligt bliver eksponeret for indhold om træning og sundhed på sociale medier, svarer desuden i højere grad, at de ofte eller meget ofte tænker over, hvordan deres krop ser ud.

”Da jeg var mindre og sådan noget, så jeg virkelig også meget TikTok og sådan. Virkelig tog alle de informationer til mig. Og det ødelagde også bare sådan lidt, hvordan jeg så mig selv på en måde,” siger Kristine, der går i 9. klasse og er blevet interviewet af Børns Vilkår.

Skræmmende, men ikke overraskende resultater

Anti Doping Danmark (ADD) har en vision om at sikre sunde træningsmiljøer med realistiske kropsidealer for børn, unge og fitnessudøvere, og selvom bekymrende tal og tendenser om unge og kropsidealer efterhånden ikke kan komme bag på Kasper Skat Lundgaard Krøll, der er forebyggelseskonsulent og teamleder for fitness i ADD, så understreger han, at den nye undersøgelse er bekymrende.

”Det er skræmmende tal, og de peger desværre i samme retning som mange andre rapporter og analyser. Det bekræfter endnu en gang udfordringen og også de erfaringer, vi har fra hverdagen ude i fitnesscentrene,” siger Kasper Skat Lundgaard Krøll.

Derfor arbejder ADD med forebyggelse, blandt andet i form af det gratis forløb, Spejlven, til skoler (4., 5. og 6. klasse) og oplæg for idrætsforeninger for at gøre op med unges urealistiske forestillinger om den perfekte krop.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Derudover besøger de fitnesscentre for at være i dialog med de unge mennesker.

”Vi taler med dem om, hvordan de træner, hvor de får inspirationen fra, og hvem de følger, og så prøver vi at tage en dialog med dem om, hvorvidt det, de nu hører, virkelig også kan passe, eller om de måske lige skal forsøge at nuancere de input, de får,” siger han.

For eksempel er det vigtigt ikke at spejle sig i en 20- eller 25-årig krop, hvis man er 15 år, for man kan ikke forvente de samme resultater, fordi kroppen slet ikke udvikler sig på samme måde, påpeger Kasper Skat Lundgaard Krøll.

”Men det skal de jo vide, så for os handler det også om at tage en snak med de unge om, at det kan godt være, at ham, du spejler dig i, har store overarme og sixpack, men han er måske også fem-ti år ældre end dig og har måske trænet i mange flere år, og i værste fald har han måske også brugt dopingstoffer af en art,” siger han.

Ny kampagne sætter spørgsmålstegn ved bro-science

I undersøgelsen fra Børns Vilkår har 49 pct. af drengene og 41 pct. af pigerne i 6. klasse svaret, at de får inspiration til styrketræning og træningsøvelser via sociale medier, mens tallene er endnu højere for elever i 9. klasse.

Fitnesskonsulenterne i ADD oplever også, at sociale medier er den mest udbredte inspirationskilde.

”Vi hører også om, hvordan det nogle gange kan være målet at kunne lægge progressionsbilleder på TikTok eller lignende. Så det fylder bare enormt meget, og udover de der fire-fem venner, som især drengene træner med, så er telefonen jo bare den nærmeste træningsmakker,” siger Kasper Skat Lundgaard Krøll.

Derfor har ADD lanceret kampagnen ’Bro-science eller science?’, der skal sætte fokus på, at meget af det indhold, der bliver delt på sociale medier, ikke nødvendigvis er den endegyldige sandhed, selvom det nogle gange kan blive italesat som videnskab.

(Artiklen fortsætter under videoen)

I stedet handler det om en synsning eller noget, som en enkelt person har haft held med, men som spredes hurtigt på grund af algoritmerne.

”Så vi prøver at sætte fokus på, at der er rigtig meget bullshit derude, som så i fitness-termologi bliver til ’bro-science’. Vi prøver at opfordre til, at man lige tænker sig om en ekstra gang, for hvis noget lyder lidt for godt til at være sandt, så er det det nok også,” siger han.

Der florerer nemlig også mange anbefalinger om ulovlige og sundhedsskadelige dopingstoffer som for eksempel peptider på de sociale medier.

”Her må vi selvfølgelig på det kraftigste anbefale, at man ikke lader sig inspirere til at bruge det,” understreger forebyggelseskonsulenten.

En rapport, som Idrættens Analyseinstitut (Idan) har lavet for ADD, har undersøgt omfanget af fitnessdoping i den danske befolkning, og den tyder på, at mange får inspiration netop fra sociale medier og influencers, men at mange – især kvinder – også skaffer dopingstofferne via de sociale medier.

(Artiklen fortsætter under nyhederne)

De unge mænd er i risikozonen, når det kommer til fitnessdoping

For desværre er der nogle, der falder i, og det kan være svært at komme ud af dopingmisbruget igen.

Rapporten fra Idan viser, at særligt de unge mænd i alderen 15-19 år i højere grad har overvejet at gøre brug af fitnessdoping. Mens 2,5 pct. af mændene i denne aldersgruppe tager stofferne, er der hele 8,9 pct., der har overvejet det, og som man derfor må forvente kan blive fristet til i sidste ende at bruge dem.

Derudover synes 30 pct. af mændene i denne aldersgruppe, at det er i orden at bruge fitnessdoping, hvis man ikke deltager i konkurrencer, hvilket ifølge ADD kan skyldes, at det bliver normaliseret via for eksempel sociale medier eller i omgangskredsen.

For nogle unge mennesker er der dog alligevel langt fra at se andre tage stofferne  til selv at begynde at bruge dem.

”Hvis man f.eks. træner, så kan man se andre træne, som bruger steroider til at gøre, at de ser bedre ud, eller noget lignende. Så man bliver lidt misundelig over, at de har en pænere krop, men det er jo selvfølgelig også, fordi de har taget steroider (…) Altså, det ser fedt ud, men jeg vil aldrig selv gøre det, fordi det kan have mange sideeffekter på ens krop,” siger Malthe fra 9. klasse til Børns Vilkår.

Styrketræning er ikke farligt, men det er vigtigt at guide de unge

Undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner fra 2024 viser, at styrketræning for alvor har fået tag i den unge målgruppe. I 2007 var der således 24 pct. af drengene i alderen 13-15 år, der dyrkede styrketræning, mens det tal næsten er fordoblet til 52 pct. i 2024. Blandt pigerne i samme aldersgruppe er der 33 pct., der dyrker styrketræning i 2024.

Det er der som sådan ikke noget galt i, understreger Kasper Skat Lundgaard Krøll, og Sundhedsstyrelsen anbefaler også styrketræning til alle aldersgrupper.

”Men de anbefaler, at det er aldersrelateret, og for de helt yngste betyder det med egen kropsvægt. Det er jo der, bekymringen kommer, hvis den 13-15-årige ikke får den rigtige instruktion og guidning til, hvordan de skal træne, så det er tilpasset deres egen krop,” siger han.

Ifølge Kasper Skat Lundgaard Krøll opstår problemet, fordi de unge ofte er overladt til sig selv, og selvom flere centre er begyndt at tilbyde hold for børn og unge, er oplevelsen, at det kan være svært at få de unge med på holdene, fordi de er vant til at træne sammen med vennerne.

”Så der skal jo en opdragelse i gang i forhold til, hvordan vi skal håndtere, at der er børn og unge i centrene. Der skal skolerne og kommunerne jo også være med, for ligesom de hjælper med at sluse dem godt ud i foreningslivet, så skal vi også have dem godt på vej i fitnesscentrene, uanset om de er foreninger eller kommercielle,” siger han.

(Artiklen fortsætter under podcast-afsnittene)

Ønsket om at få en flot krop som motiv for motion fylder mere med alderen

Derudover handler det ifølge Kasper Skat Lundgaard Krøll om, at man skal hjælpe børn og unge med at nuancere billedet af, hvordan helt ’almindelige’ kroppe ser ud, fordi de bliver udsat mere og mere for perfekte krav på sociale medier. For eksempel ved at arbejde hen mod, at man kommer i bad efter idræt.

Det handler også om, at man får skabt nogle sunde træningsmiljøer, hvor glæde og handlingskompetencer er i fokus, og hvor forældre hjælper de unge med at sænke skuldrene.

”Det skal ikke være en snak om kost og motion som noget, der skal bruges til at forbedre ens sundhed. Det bør i stedet handle om, at vi har brug for at få lidt benzin til kroppen for at have det godt,” siger Kasper Skat Lundgaard Krøll.

Men selvom man kunne ønske, at det så anderledes ud, så fylder sundhed og kroppens udseende immervæk hos de unge, når de skal sætte ord på, hvorfor de dyrker sport og motion. Det viser både undersøgelsen fra Børns Vilkår og Idans undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner.

I undersøgelsen fra Idan stiger motivationen ’at få en flot krop’ for eksempel fra 11 pct. blandt de 10-12-årige drenge til 46 pct. blandt de ældste teenagere (16-19 år), mens det for pigerne går fra 4 pct. til 35 pct i de to aldersgrupper.

Det at holde sig sund eller komme i god form fylder endnu mere og også i en tidligere alder. For eksempel har 46 pct. af drengene fra 10-12 år dette som bevæggrund, mens det stiger til 67 pct. blandt de 16-19-årige. For pigerne går det fra 30 pct. blandt de yngste til 74 pct. blandt de ældste teenagere.

Samtidig viser undersøgelsen, at motiver som at have det sjovt og være en del af et fællesskab falder med alderen, og de ovenstående motiver tager mere og mere over.

”Derfor er det vigtigt, at forældre og andre voksne bliver ved med at snakke med børnene om, hvad de for eksempel ser på sociale medier, også når det kommer til træningsindhold, og at de snakker med dem om, hvem de træner med og hvorfor,” siger Kasper Skat Lundgaard Krøll.

Ifølge ham behøver der ikke at være forskel på forældrenes involvering i forhold til, om de unge går i fitness eller til fodbold eller gymnastik, hvor man kører børnene til kamp eller bager kage.