Idan Artikel 08.06.2020

Innovative idrætsanlæg er hårdt pressede af coronakrisen

Coronanedlukningen af idrætsfaciliteterne landet over går hårdt ud over økonomien, og særligt selvejende idrætsanlæg er pressede, viser ny undersøgelse, som Idrættens Analyseinstitut har bidraget til.

Skrevet af: Cecilie Hedegaard Bak

Det er ikke kun foreningslivet, der er presset under coronakrisen. Også idrætsfaciliteter landet over lider under nedlukningen. I en undersøgelse lavet af LSP Resolve og Idrættens Konsulenthus i partnerskab med Lokale og Anlægsfonden, Halinspektørforeningen, DGI og Idrættens Analyseinstitut (Idan), svarer ni ud af ti faciliteter, at de er helt lukket. Desuden viser undersøgelsen, at 61 pct. af de 450 faciliteter, som har deltaget i undersøgelsen, forventer et underskud i 2020, mens 3,3 pct. er akut konkurstruede.

Det er især de selvejende anlæg, som i høj grad lider under coronanedlukningen. Deres økonomi er i højere grad end i kommunale anlæg bundet op på aktivitetsniveauet i anlæggene.

”Særligt de større, entreprenante anlæg er pressede. De her anlæg huser ikke kun foreningsaktiviteter, men også et væld af aktiviteter og arrangementer, som anlæggene selv står for. Dem kan borgere købe sig adgang til fra gaden, men den indtægtskilde er forsvundet under krisen, og det udfordrer anlæggenes økonomi,” siger Peter Forsberg, der er senioranalytiker i Idan og har skrevet ph.d. om idrætsanlæg og ledelsen af dem.

I Vejen koster coronakrisen dyrt

Jakob Sander, der er centerdirektør i Vejen Idrætscenter, kan nikke genkendende til problemet og lægger ikke skjul på, at det ikke er den sjoveste post at besidde i øjeblikket.

”Vi havde den vildeste sæsonbooking foran os, og det var uoverskueligt for mig at få at vide, at vi skulle lukke i bare 14 dage tilbage i marts. Nu er vi i juni måned. De 10 mio. kr., vi havde sparet op, er væk, og hver dag koster coronakrisen os cirka 120.000 kr. i omsætning og cirka 30.000 kr. på bunden. Vi har mistet 14.000 overnatninger og arrangementer for cirka 20 mio. kr.,” siger han.

Det er umiddelbart et dystert billede, der tegnes. Men i Vejen Idrætscenter kæmper man videre. Hver uge kører nu mere end 100 udendørshold med blandt andet spinning og yoga. Men det er svært at indhente det tabte.

”Det kommunale bidrag udgør kun 14 pct. af vores omsætning. Vi har fået lovning fra kommunen på at få refunderet 90 pct. af det, som foreningerne ville have købt af aktiviteter, men det er jo ikke ret meget, når de ikke fylder mere hos os,” forklarer Jakob Sander.

Coronanedlukningen kan sætte en stopper for innovationen

Spørger man Peter Forsberg, ser han en risiko for, at krisens udfordringer for de store anlæg i fremtiden vil kunne afholde andre, mindre anlæg fra at tænke kreativt og innovere på området.

”Det ville være ironisk, hvis det viser sig, at det at skabe udvikling og nytænke aktiviteter rammer de her anlæg hårdt, fordi de kommer til at mangle indtægter fra betalende gæster,” siger han.

Peter Forsberg er desuden bekymret for, om det kommende, nødvendige fokus på afspritning, at holde afstand og hygiejne i det hele taget, kommer til at fylde for meget.

”Mange ledere kommer til at klare det rigtig godt med at overholde sundhedsmyndighedernes retningslinjer. Der, hvor jeg ser en udfordring, det er i forhold til at have fokus på at udvikle nye tilbud og aktiviteter, som er vigtige for, at anlæggene kan tilknytte forskellige brugergrupper. Dét arbejde kan nemt blive nedprioriteret i bestræbelserne på at overholde sundhedsmyndighedernes retningslinjer,” siger han.

De innovative anlæg må tænke endnu mere ud af boksen

Lars Steen Pedersen, der driver LSP Resolve, som er en af kræfterne bag undersøgelsen, forstår Peter Forsbergs bekymring i forhold til den manglende udvikling. Han har dog stadig stor tiltro til de større idrætsanlæg, når det kommer til udvikling.

”Mange af de store anlæg har noget innovationskraft i sig, og jeg tror grundlæggende ikke, at det går tabt. Det kræver selvfølgelig noget omlægning, men denne krise kan måske også sætte noget kreativitet i gang, og jeg oplever, at de store centre brænder så meget for det, at de vil tage alle mulige tiltag i brug for at komme brugerne i møde,” siger han.

Til gengæld kan der ifølge Lars Steen Pedersen være et problem med de mindre anlæg, der fokuserer på innovation, som måske ikke kommer i gang igen efter krisen, samt med en lang række mindre idrætsfaciliteter, der kun har en lille omsætning, få ansatte og som slet ikke arbejder med innovative løsninger

”Hvis man skal være lidt firkantet, så er de små anlæg en slags hardware, og der er foreningerne, der kommer og laver indholdet, altså softwaren. De er i forvejen ikke så udviklingsorienteret, men de servicerer i højere grad en ramme,” forklarer Lars Steen Pedersen.

Det kommer krisen ikke til at ændre på, hvis man spørger Jakob Sander.

”Jeg tror ikke, at der er mange af de kommunale anlæg, som bliver mere innovative af denne krise, for de bliver jo reddet af kommunen. Derimod må os, der i forvejen er innovative, tænke endnu mere ud af boksen for at komme igennem krisen,” siger han. Han peger på, at det også kan betyde, at de, der bliver hårdest ramt, kan blive tvunget til at suge markedet endnu mere til sig og dermed øge sektoropdelingen i branchen yderligere. ”Mens de andre anlæg er på hvilepuls, har vi kørt derudaf, og måske er der nogen, der har fået øjnene op for os og vil kigge i vores retning i fremtiden,” siger Jakob Sander.

Støtteordningerne er svære at gennemskue

De større anlæg har desuden den fordel, at de har en større kapacitet og flere kompetencer under ét tag. Det kan gøre det lettere for dem at håndtere en krise som denne i forhold til at søge kompensation. 

”Kun knap en fjerdedel af dem, der har deltaget i undersøgelsen, har gjort brug af støtteordningerne, og det kan måske skyldes, at de simpelthen ikke har kompetencerne til at udfylde de forskellige skemaer,” siger Lars Steen Pedersen.

Peter Forsberg er enig.

”De her økonomiske hjælpepakker er komplekse, og undersøgelsen viser, at en stor del af anlæggene endnu ikke har brugt dem. En del lederne har nok svært ved at gennemskue dem, og hvordan de kan bruges. Dertil kommer, at mange ledere i mindre anlæg har få ansatte og står alene med opgaven, som er én blandt mange opgaver under coronakrisen. Det er derfor vigtigt, at lederne får hjælp til at navigere i mulighederne, som pakker opstiller,” siger Peter Forsberg.

Det bakker Lars Steen Pedersen op om, og han har anbefalet, at man laver et taskforce-team bestående af eksempelvis en idrætskyndig, en revisor og en, der kan tænke udvikling, som kan tage ud og besøge folk i branchen, når en krise som denne rammer.

Læs mere

Se sammendrag af undersøgelsen ‘Idrætsfaciliteterne og sundhedskrisen’.

Læs lignende nyheder

Jyderuphallen
Idan Artikel 11.05.2020
Kulturen gør det svært at åbne for selvorganiserede i idrætsanlæg
Tom idrætshal
Idan Kommentar 09.06.2020
Vil coronakrisen bremse udviklingen i danske idrætsanlæg?
Udendørs motion på trapper
Idan Artikel 26.01.2022
De fleste idrætsfaciliteter har været forandringsparate under coronakrisen
En tom idrætshal.
Idan Artikel 18.05.2022
Idan og SDU søger kommuner til projekt om at få flere brugere i idrætsanlæg
Mand på mountainbike.
Idan Artikel 20.04.2022
Ny rapport giver bud på forskellige måder at drifte outdoorfaciliteter på
Pige i svømmehal
Idan Artikel 07.03.2022
Mangel på viden står i vejen for at spare energi i landets svømmeanlæg
Mand spiller golf på Møn
Idan Artikel 04.02.2022
Facilitetsdatabasen får et markant løft og skal være mere brugervenlig
Kvinde i svømmehallen
Idan Artikel 06.01.2022
Idan kortlægger borgernes svømme- og vandkultur i Thisted Kommune

Læs mere om temaet

Tom idrætshal
Idan Tema

Faciliteter