Idan Artikel 29.08.2016

Langvarige risici ved brug af anabole steroider

Misbrug af anabole steroider kan få langsigtede konsekvenser for unge mænd, viser et nyt videnskabeligt studie. Anti Doping Dannmark efterlyser nu behandlingstilbud.

Skrevet af: Anna Rex Wittig
Nøgleord: Doping

Brug af anabole steroider er den mest udbredte form for doping i motions- og fitnessmiljøer. Men langtidseffekterne ved brugen af de forbudte stoffer er langt fra kendte i alle detaljer.

Nu viser et nyt studie fra Herlev Hospital, at misbrug af anabole androgene steroider virker hæmmende på unge mænds produktion af testosteron. Det gælder også flere år efter, at de er stoppet med at tage anabole steroider. Dermed kan det altså have alvorlige langtidskonsekvenser for unge sportsudøvere at bruge stofferne.

I Anti Doping Danmark, som har støttet studiet, ser man de nye resultater som endnu et argument for at sætte ind med en forebyggende indsats, men også at etablere egentlige behandlingstilbud for dopingmisbrugere.

”Hvis man er blevet afhængig af dopingstofferne, er der behov for et målrettet behandlingstilbud, som kan hjælpe brugerne ud af deres afhængighed og behandle de eventuelle fysiske og psykiske konsekvenser. Vi mangler dog fortsat et sådant tilbud i Danmark,” siger Malene Radmer Johannisson, som er seniorkonsulent i Anti Doping Danmark (ADD).

Studiet viser desuden, at der er fare for, at mændene ikke får det samme niveau af testosteron igen efter et misbrug. Herudover dokumenter det en række velkendte bivirkninger forbundet med brugen af steroider som træthed, impotens, nedsat sexlyst og øgede symptomer på depression som følge af det nedsatte testosteronniveau.

Midler fra Anti Doping Danmarks forskningspulje har været med til at understøtte Herlev Hospitals undersøgelse.

Læs mere

Se pressemeddelelse fra Anti Doping Danmark her

Se studiet her

Læs lignende nyheder

Kinesisk svømmer fra dopingsag
Idan PtG Kommentar 31.07.2024
Pillen, der svækker dopingkampens hjerte
Teenage dreng flekser muskler
Idan Artikel 27.06.2024
Anti Doping Danmark vil have stoppet snakken om doping blandt unge fitness-udøvere
Mand i fitness
Idan Artikel 25.01.2024
Ny undersøgelse skal afdække omfanget af fitnessdoping i Danmark
FBI ransager CONCACAF
Idan PtG Artikel 08.06.2023
ClearingSport: Næsten 200 eksperter foreslår et agentur mod korruption og kriminalitet i sportsverdenen
Wada har fået et etisk udvalg
Idan Artikel 30.05.2022
WADA’s nye etiske udvalg får en dansker som formand
OL-vinter i Beijing 2022
Idan Artikel 21.01.2022
OL-relaterede podcasts med input fra Idan
Steorider og håndvægte
Idan Artikel 08.12.2021
Forsker i motionsdoping vinder Julius Bomholt-prisen
Doping på en atletikbane
Idan Artikel 29.06.2021
Stor europæisk undersøgelse skal indsamle viden om doping i breddeidræt