Idan Kommentar 22.08.2023

Regeringen ønsker flere sportsevents til Danmark, men de skal vælge 'de rigtige'

Regeringen ønsker flere sports- og cykelevents til landet – det blev klart efter, at Jonas Vingegaard denne sommer vandt Tour de France for andet år i træk. Men det er vigtigt, at danske beslutningstagere holder skarpt fokus på at tiltrække de events, der skaber mest værdi for danskerne – også sammenholdt med udgifterne ved at afholde dem.

"Regeringen vil have flere store sports- og cykelevents til Danmark."

Det var budskabet i en pressemeddelelse, som regeringen sendte ud i sommerferien dagen efter, at Jonas Vingegaard havde vundet Tour de France for andet år i træk, og cykelfeberen i Danmark var på sit højeste.

Hovedbudskabet fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt var, at sportsevents "er med til at samle os og binde os sammen" gennem den begejstring, de skaber. Derfor er det vigtigt, at vi tiltrækker flere af dem til Danmark.

Det er en stor del af danskerne enige i, ifølge rundspørger fra Dansk Erhverv. I juli 2022 svarede 58 pct., at de er ’helt enige’ eller ’overvejende enige’ i, at ’der skal gøres mere for at tiltrække store sportsbegivenheder til Danmark’, og 54 pct. mener, at de ’er alle pengene værd’.

Problemstillingen er imidlertid, at det sjældent er sådan, at events er ’pengene værd’ i traditionel økonomisk forstand. Det er kun tilfældet under særlige omstændigheder.

Der er forskel på events – også økonomisk

Fortalere for afholdelse af store sportsevents slår sig typisk op på, at de gavner økonomien, fordi de skaber vækst og beskæftigelse for landet eller kommunen, hvor de foregår. Imidlertid er konsensus blandt de økonomer, der beskæftiger sig med spørgsmålet, at de typisk er ineffektive investeringer, fordi de flytter ressourcer fra mere produktive aktiviteter i samfundet.

Størstedelen af forskningen beskæftiger sig dog med de helt store sportsbegivenheder som de Olympiske Lege (OL) og verdensmesterskaberne i herrefodbold, der kræver markante investeringer i infrastruktur. Forskning i events i så stor skala har kun begrænset relevans i en dansk kontekst, hvor de største begivenheder afvikles i eksisterende rammer. Få studier beskæftiger sig med mindre sportsbegivenheder, fordi de fylder så lidt i den samlede økonomi. Derfor er det vanskeligt at lokalisere deres effekter.

I juni offentliggjorde forskerne Teemu Makkonen og Timo Mitze imidlertid et studie i Journal of Regional Science, hvor de undersøgte effekterne af at afholde én eller flere Tour de France-etaper på månedlige turismeovernatninger i 96 franske regioner i perioden 2011-2020.

Med et meget gennemarbejdet forskningsdesign og detaljeret data estimerer de, at det at afholde en Tour de France-etape i gennemsnit øger antallet af turister med 3.400-9.000 i regionen, hvilket svarer til et øget inden- og udenlandsk turismeforbrug på mellem 6,7 og 13,4 millioner kroner. Ydermere finder de positive spillover effekter på nærliggende regioner. Resultaterne tyder desuden på, at der kan være visse positive sideeffekter i op til et år efter afholdelsen.

Tour de France 2023

Det er værd at have for øje, om sportsbegivenhederne kræver infrastrukturelle forbedringer eller nye faciliteter, når man planlægger, hvilke events der skal til landet. Foto: Anadolu Agency / Contributor/Getty Images

Med udgangspunkt i de relativt beskedne udgifter til administration og organisation i forbindelse med at afholde Tour de France-etaper, vurderer forfatterne det som sandsynligt, at de øgede turistindtægter overstiger de samlede omkostninger. Det skal imidlertid bemærkes, at der foruden udgifter til administration og organisation også vil forekomme en række såkaldte ’lækageeffekter’, som er penge, der ryger ud af den lokale økonomi, eksempelvis i forbindelse med tilvejebringelsen af de varer, som den øgede mængde turister køber.

Det betyder, at nettoresultatet sandsynligvis er marginalt, og derudover kan resultaterne ikke umiddelbart overføres direkte til den danske Tour de France-start i 2022, som var mærkbart dyrere at afholde end de franske etaper og ifølge Politiken løb op i 180 millioner kroner.

Selvom der er tale om relativt beskedne effekter, kan det altså ikke udelukkes, at der er tilfælde, hvor det at afholde sportsevents kan ende med at give et overskud. Især når der ikke skal investeres i store infrastrukturelle forbedringer eller nye faciliteter, og hvor afviklingen kan ske uden store omkostninger. Det er værd at tage højde for, når man planlægger, hvilke events der skal til landet.

Sportsevents skaber værdi for danskerne

Selvom sportsbegivenhederne sjældent er en overskudsforretning, kan de skabe værdi på andre måder. Svarene fra Dansk Erhvervs rundspørge i 2022 tyder således også på, at events faktisk betyder noget for en stor del af danskerne.

Det er dog vanskeligt at vurdere folks reelle præferencer for sportsevents – og om de rent faktisk synes, de er pengene værd – hvis de ikke ved, hvad det koster dem, og hvad de i øvrigt må opgive af andet forbrug for at få flere af dem. Sker det ikke, kan det blive en gratis omgang at erklære sig enig i, at Danmark skal have flere sportsevents.

Men der findes måder at spørge på, som gør det muligt at værdisætte specifikke sportsbegivenheder for befolkningen. Deltagerne i denne type undersøgelser bliver således bedt om at træffe købsbeslutninger i et hypotetisk marked.

En række af disse studier peger på, at sportsevents i mange tilfælde skaber en relativt stor værdi for befolkningen. Blandt andet viser et nyt studie publiceret i Sports Economics Review en samlet betalingsvilje på mellem 95 millioner og 194 millioner kroner for Tour de France-starten i 2022 blandt den danske befolkning – noget som også tidligere er blevet omtalt i Idrætsmonitor.

Vigtigt at vælge de rigtige events

Når man diskuterer, hvorvidt der skal bruges midler på at tiltrække og afholde sportsevents i Danmark, viser den foreliggende forskning således, at den værdi, de kan skabe for befolkningen, i udgangspunktet er et bedre argument at hive frem, end det tvivlsomme postulat om, at det er en ’god forretning’.

Men selvom kulturministeren har ret i, at sportsevents kan begejstre og skabe en anseelig værdi for en stor del af befolkningen, opfordrer vi alligevel til, at man undersøger omstændighederne og forholdene grundigt, inden man beslutter sig for at byde på specifikke sportsevents. Man bør fortrinsvist satse på events, der kan foregå i eksisterende rammer og infrastruktur, ligesom det vigtigt at have kendskab til danskernes præferencer for forskellige typer af events, så de events, man søger at trække til landet, giver størst mulig værdi til danskerne.

Uden grundigt forarbejde og bedre viden at stå på, er der en stor risiko for, at omkostningerne ikke står mål med gevinsterne, og det er ikke i borgernes interesse.

Dette debatindlæg blev oprindeligt bragt i Idrætsmonitor 21. august 2023.

Læs lignende nyheder

Banelandsholdet i cykling til OL 2016
Idan Artikel 24.07.2024
OL 2024 prognose: Danmark høster 13 medaljer i Paris
Nicolai Højgaard og Rory McIlroy
Idan IFFT Kommentar 07.05.2024
Stanis Elsborg: "Skal dansk idrætsliv agere platform for Dubai-styrets politiske PR?"
Motionsløbere gennem København
Idan Artikel 22.03.2024
Motionsløb i København er blandt de bedste i verden og tiltrækker mange udlændinge
Håndboldkvinder fejrer sejr
Idan Kommentar 27.11.2023
Hvilke store sportsevents er de ‘rigtige’? Fem anbefalinger til det danske arbejde med store internationale sportsbegivenheder
Tour de France i Danmark
Idan Artikel 07.07.2023
Nyt studie: Hvad var Tour de France-afholdelsen i 2022 værd for danskerne?
Doha i Qatar
Idan Artikel 24.05.2023
DIF efter Qatar: Sådan bør dansk idræt håndtere uønskede værtskaber
Idan Podcast 09.05.2023
I hælene på FIFA og Qatar med Jan Jensen
ROC atleter til vinter-OL
Idan Kommentar 06.03.2023
En olympisk fred – på Ruslands betingelser?