Padel er især populært blandt unge mænd, og bølgen har ikke toppet endnu

Padelsportens stigende popularitet ses på det boom, der har været i nyanlagte padelbaner hen over de seneste få år. Ifølge en opgørelse på Dansk Padelforbunds hjemmeside er antallet af padelbaner mere end firedoblet på to år. Tilbage i 2007 var der kun en enkelt padelbane i Danmark, og i dag er der registreret 644 baner i Facilitetsdatabasen, der senest blev opdateret i foråret 2022.

Men er det en idrætsgren, der for alvor er kommet for at blive, eller vil den blive afløst af andre aktiviteter lige som for eksempel squash, som havde sin storhedstid i 1980'erne og 1990'erne? Og hvem er det egentlig, der har kastet sig over den nye sportsgren? Disse og mange andre spørgsmål var i fokus i en session om padelsporten på Vejen Konferencen.

Padel er et storbyfænomen, som især tiltrækker mænd

På sessionen gav Bjarne Ibsen, professor ved Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund et indblik i, hvem det er, der dyrker padel. Undersøgelsen ’Danmark i Bevægelse’, der har kortlagt bevægelsesvaner blandt mere end 160.000 danskere, viser, at det især er mænd, der dyrker padel. 3 pct. af de danske mænd dyrkede padel i 2020 mod 1,3 pct. af kvinderne.

Ifølge Bjarne Ibsen følger padel de samme mønstre i forhold til køn, der også ses i squash og tennis. Alderen på udøverne varierer derimod på tværs af de forskellige ketsjersportsgrene: Hvor tennis har godt fat i den ældre målgruppe, tiltrækker padel især yngre målgrupper, og andelen af aktive er størst blandt de 20-29-årige.

Et andet klart mønster i undersøgelsen er, at andelen, der dyrker padel, er betydeligt højere i landets største byer end i de øvrige dele af landet. Aarhus Kommune topper listen med 6 pct. af borgerne, som dyrker padel. Det hænger godt sammen med, at det ifølge Facilitetsdatabasen netop er i Midtjylland, at der er flest padelcentre set i forhold til indbyggertallet. Til gengæld er der andre kommuner, hvor slet ingen eller kun en ganske lille procentdel af borgerne har kastet sig over den nye sport.

Hvad kan padel lære af udviklingen i squash?

I 1980'erne og 1990'erne var det squash, som buldrede frem på lignende vis med etableringen af squashbaner rundt omkring i landet. Siden medlemstallet toppede i 2000, er antallet af medlemmer i landets squashklubber dog faldet drastisk og ligger i dag på cirka 4.500.

Ifølge Søren Lukassen, udviklingskonsulent i Dansk Squash, kan udviklingen blandt andet skyldes, at der kun er få og meget spredte faciliteter til squash rundt omkring i landet. Mange steder er der mellem en og tre baner, hvilket kan gøre det svært at bygge en stor foreningsaktivitet op. Samtidig er det en idræt, som man typisk dyrker sammen to og to og ikke på større hold, hvilket kan gøre tilslutningen skrøbelig:

"Vi plejer at sige, at vi er en af de idrætsgrene i Danmark, der har flest foreninger, fordi vi har rigtig mange tomandsklubber derude, men lige så snart Ole bliver skadet, så stopper John også," sagde Søren Lukassen.

Samtidig har det ifølge Søren Lukassen betydning, at økonomien spiller en stor rolle for de baner, der drives i privat regi. Det kan medføre et begrænset fokus på børn og unge, som ellers skal drive aktiviteterne videre i fremtiden. Særligt i fitnesscentre er der også eksempler på, at squashbaner bliver fyldt med spinningcykler eller andre aktiviteter, hvor der kan være flere aktive.

Mellem forening og forretning

Ligesom squash er padel en idræt, der ligger i spændingsfeltet mellem forening og forretning. Det ses blandt andet ved, at 87 ud af de 199 registrerede padelcentre i Facilitetsdatabasen er privatejede, mens resten enten er kommunalt ejede eller selvejende institutioner. Spørgsmålet er derfor, om padel risikerer at stå over for de samme udfordringer som squash, når den indledende begejstring for den nye idræt har lagt sig.

En af de større private aktører på markedet er Racket Club, der etablerede sit første center i 2018 og i dag har seks aktive padelcentre rundt om i landet.

Ifølge partner i Racket Club, Jan Larsen, er der en helt klar ambition om, at padel skal være en idrætsgren, som er kommet for at blive. Derfor har de som virksomhed et stort fokus på at gøre padel tilgængeligt for børn og unge:

”Hvis vi skal udvikle padel, skal vi gøre det gennem ungdommen, og derfor har vi etableret et samarbejde med private sponsorer”, siger Jan Larsen.

Hver gang en privat virksomhed tegner et sponsorat, går en del af sponsoratet til ungdomsarbejde. Det betyder, at Racket Club har mulighed for at udbyde træningsaktiviteter målrettet til børn og unge gennem deres såkaldte ungdomsakademi til en betydeligt billigere pris, end det ellers vil være muligt.

For eksempel kan 5-10-årige gå til træning en gang om ugen i et af Racket Clubs centre i en hel efterårssæson for 660 kr. Et andet center samarbejder med den lokale folkeskole, så 9. klasses-eleverne har mulighed for at vælge padel som valgfag.

I Aalborg Kommune er erfaringen, at det langt fra kun er private aktører, som etablerer padelbaner. Ifølge Anders Kromann, teamleder for folkeoplysning i Aalborg Kommune, er der i dag 11 foreningsejede padelbaner i Aalborg Kommune. Derudover er der en enkelt forening, som har lejet sig ind i et kommercielt center og får lokaletilskud fra kommunen.

Ved de foreningsejede baner har kommunen givet et tilskud til anlægsudgifterne, men foreningerne har i vid udstrækning selv stået for at skaffe hovedparten af midlerne gennem fonde og sponsorater. I Aalborg Kommune er foreningspadel dermed også i vækst og eksisterer side om side med de kommercielle tilbud.

Toppen er ikke nået endnu

Det er endnu for tidligt at sige, om padel er en blivende idrætstrend, eller om interessen for idrætten vil aftage, når nyhedens interesse har lagt sig. Ifølge flere af oplægsholderne på sessionen, tyder intet dog på, at toppen af bølgen er nået endnu.

I Aalborg Kommune har yderligere seks foreninger planer om at etablere baner, og også Jan Larsen, partner i Racket Club, er overbevist om, at der fortsat er et uudnyttet potentiale mange steder. Han mener, at der på et tidspunkt opstår et mætningspunkt, og at udviklingen derfor skal følges nøje, men at der vil være plads til flere baner på landsplan, før det sker. Selv har Racket Club konkrete planer om yderligere fire til seks centre.