Regeringens forslag til at beskytte eliteatleter møder kritik
Regeringens forslag om at beskytte atleter ved at udpege en uafhængig person, som kan håndtere atleters trivselsproblemer inden for rammerne af Team Danmark, kommer under stærk beskydning fra flere sider i en podcast fra Idrættens Analyseinstitut om eliteidrætsloven.
Efter at Kammeradvokaten i februar i år fremlagde en rapport om de grænseoverskridende træningsmetoder, som danske elitesvømmere har været udsat for i perioden fra 2001 til 2013, foreslog regeringen i juni at ændre eliteidrætsloven for at sikre en bedre beskyttelse af atleter under Team Danmark.
Regeringen foreslår, at Team Danmark skal etablere en uafhængig funktion med en særlig udpeget person, som atleter, trænere og andre kan henvende sig til, hvis de oplever uacceptabel adfærd i de eliteidrætsmiljøer, som Team Danmark samarbejder med. Den uafhængige funktion skal referere direkte til Team Danmarks bestyrelse.
I en podcast fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) er der imidlertid stærkt delte meninger om, hvorvidt sådan en ordning vil være en god løsning på dårlig trivsel i eliteidrætsmiljøer. Podcasten har besøg af tidligere direktør i Team Danmark, Michael Andersen, direktør i Idrættens Konsulenthus, Henrik H. Brandt, og Malte Larsen, idrætsordfører for Socialdemokratiet.
Bedre med en uafhængig ventil
Både Henrik H. Brandt og Michael Andersen ser problemer i at lægge beskyttelsen af atleter ind under Team Danmark, som samtidig har interesser i, at atleterne præsterer på højt niveau.
”Jeg kan godt undre mig over, at man synes, at det er så vigtigt, at dette område ligger under Team Danmark. Jeg synes, det ville være logisk, hvis man havde en slags ventil, en ombudsmandsfunktion, hvor man som atlet har mulighed for at sige: Der er noget her, som jeg synes er problematisk. Hvis du er en svømmer på 14 eller 15 år, så kan det være rigtigt, rigtigt svært at gå til dit eget system, som jo er afhængigt af, om du præsterer,” siger Henrik H. Brandt.
Han tvivler på, at svømmesagen kunne være undgået, selv om der havde været en person i Team Danmarks system, svømmerne kunne henvende sig til.
”Der bliver nødt til at være en uafhængig instans efter min mening, og det er vigtigt, at vi har en ventil, hvor man kan stole 100 procent på, at her kan man komme af med tingene, og som også kan samle op, hvis der kommer ti henvendelser fra den samme idrætsgren,” siger Henrik Brandt.
Dårlig ide at placere det under Team Danmark
Som tidligere direktør for Team Danmark advarer Michael Andersen også imod at lægge en uafhængig funktion til at beskytte atleter ind under Team Danmark.
”Hvis man ønsker at lave en uafhængig institution, så vil det være en rigtig dårlig ide at lægge det i regi af Team Danmark. For der er en magtrelation mellem Team Danmark og det enkelte forbund. Der er en magtrelation mellem træneren og atleten, og det vil der altid være, så der er man nødt til at skille tingene ad. Så er det vigtigt, man laver den 100 procent uafhængig,” siger Michael Andersen.
Michael Andersen peger på Anti Doping Danmark som en mulig model for en uafhængig institution og foreslår også, at man kan kigge til udlandet:
”I Australien har man et system, hvor doping, krænkelser og matchfixing er inde under et fuldstændigt uafhængigt organ, og hvor dem, der sidder i organet, har en selvstændig bestyrelse og en selvstændig ledelse,” siger Michael Andersen.
En tillidsmandsfunktion for eliteatleter
Malte Larsen, idrætsordfører for Socialdemokratiet, har imidlertid tiltro til regeringens forslag, og at det er muligt for Team Danmark at udpege en uafhængig person.
”Vi går i en tillidsbaseret retning med det her. Hvis jeg må drage en lignelse, har vi hjemme i Randers Kommune en borgerrådgiver, der refererer direkte til det øverste politiske niveau og er ansat af det øverste politiske niveau, men som altså er en rådgiver, der formår at hjælpe borgerne gennem den kommunale verden med de frustrationer, der opstår der. Det er lidt sådan, jeg ser den her funktion, mere end en whistleblowerordning, der skal melde noget så højt op, at der bliver en retssag ud af det,” forklarer han.
Malte Larsen sammenligner også forslaget med en tillidsmandsfunktion.
”Vi ønsker, at man som atlet har en, man kan tage i hånden, når man går hen og snakker med mester. På langt de fleste arbejdspladser løses tingene i dialog, og man kommer hurtigt videre i forhold til virksomhedens fælles formål – i det her tilfælde at vinde medaljer for Danmark,” siger han.
Vigtigt at arbejde videre i fællesskab
Fristen for høringssvar på lovforslaget er netop udløbet, og regeringen kan godt forvente at blive udfordret på deres model. I et båndet interview i podcasten siger Søren Simonsen, teamleder og chef de mission i Danmarks idrætsforbund, at det er nødvendigt at få mange parter med på vognen, og at forslaget i hans øjne ikke er den endelige løsning.
”Vi skal have skabt et system, hvor atleterne er helt trygge ved at notificere, hvis de oplever mistrivsel på baggrund af en uetisk opførsel fra trænere og ledere. Om det er Team Danmark eller et uafhængigt organ, der er den bedste løsning, det finder vi ud af efter en kommende dialog med idrættens øvrige interessenter – herunder atleterne,” siger Søren Simonsen.
Han påpeger også, at nogle af specialforbundene er bekymret for, hvad regeringens forslag indebærer i forhold til deres arbejde med eliteidræt.
”Det er vigtigt, at vi arbejder videre i fællesskab, og at vi har tid til at lave en ordentlig ordning, der tilgodeser de behov, der er, og som ikke forskrækker vores specialforbund,” siger han.
Medaljens pris: Visioner for dansk eliteidræt
Det meste af Danmark jubler, når vores atleter vinder medaljer ved de olympiske lege, verdensmesterskaber og andre store sportsbegivenheder – men hvor langt er vi villige til at gå, for at udøverne kan komme til tops?
Er vi nødt til at acceptere, at eliteidræt er en barsk branche, hvor trænere og ledere somme tider må lægge et psykisk pres på udøverne, som ikke ville blive accepteret på en normal dansk arbejdsplads? Er det muligt at opnå store sportspræstationer internationalt uden at sætte en atlets fysiske og psykiske velbefindende på spil? Kan man dyrke eliteidræt på en social og samfundsmæssig forsvarlig måde, som der står i eliteidrætsloven – og hvorfor skal den lov laves om nu?
Det er nogle af de aktuelle spørgsmål, vi ser nærmere på i dette afsnit af Tillægstid.
Panel:- Henrik H. Brandt, stifter, Idrættens Konsulenthus- Michael Andersen, konsulent, MA57 Consulting- Malte Larsen, idrætsordfører, Socialdemokratiet
Vært: Stanis Elsborg