Idan Artikel 22.12.2009

Sparekniv og fremgang: Dansk eliteidræt har vind i sejlene

Dansk eliteidræt har i 2009 oplevet en massiv forbedring af sin internationale sportslige konkurrenceevne. Paradokset er, at fremgangen sker i en tid, hvor den ellers har stået på besparelser.

Nøgleord: Eliteidræt

DIF og Team Danmark kalder 2009 et fantastisk sportsår. Hvis man ser bort fra, at 2009 stod i besparelsernes tegn, og kun vurderer året ud fra den danske elites resultater, er det svært at være uenig.

Det var resultatmæssigt et helt usædvanligt og meget uventet succesfuldt år. Bortset fra et par år i slutningen af 1990'erne har dansk eliteidræt faktisk ikke siden OL i 1948 stået så stærkt internationalt og over en bred front. Samtidig bryder årets resultater markant med den svækkelse af danske eliteidræts internationale position, der er sket i løbet af det seneste tiår.

Det kan være, at det mere er et sammenfald af særlige omstændigheder i et enkelt unikt år end et vedvarende brud med nedgangstrenden. Medaljer og topresultater har på længere sigt nøje sammenhæng med investerede ressourcer, og måske vil årets omdiskuterede besparelser i Team Danmark få en effekt.

På den anden side lader det ikke til, at nedgangen i ressourcerne bliver så stor som først antaget, og dermed er det heller ikke sikkert, at besparelserne vil få store sportslige konsekvenser. Under alle omstændigheder kan man glæde sig over et enkelt års resultatmæssig kulmination, hvis det ikke skulle blive til mere end det.

Målemetoden er vigtig

Der er mange måder at måle danske resultater og dansk eliteidræts internationale konkurrenceevne på. Nogle målestokke er mere relevante end andre, og hver for sig belyser de forskellige aspekter af situationen. 

DIF og Team Danmark udarbejder hvert år en medaljeoversigt, der omfatter samtlige danske medaljer ved EM og VM og OL i de år, hvor det er relevant. I henhold til den målestok var 2009 bedre end noget tidligere år, siden oversigten først blev udarbejdet i 1975. I 2009 vandt danske eliteidrætsfolk i alt 109 medaljer ved EM og VM, og det var en medalje mere end det hidtil bedste år i 2006.

Oversigten medtager revl og krat, og medaljer i lidet udbredte idrætsgrene tæller lige så meget som Lotte Friis VM-guldmedalje i 800 meter fri. Derfor er oversigten i visse henseender misvisende. Problemet er særligt udpræget, når medaljesummen sammenlignes over tid, eftersom antallet af internationale mesterskaber udvides år for år.

Eksempelvis har Danmark de senere år vundet en del medaljer i VM i ergometerroning, som først blev officielt for nylig. Medaljeoversigten giver også på andre måder et ufuldstændigt billede af danske eliteidræts resultater. Således figurerer i 2009 hverken det danske fodboldlandsholds kvalifikation til VM-slutrunden, Caroline Wozniackis finaleplads i US Open eller de danske golfspilleres turneringssejre i oversigten.

VM-medaljer i OL-discipliner

En anden måde at måle de danske resultater på er en oversigt over danske medaljer i VM eller lignende konkurrencer i de discipliner, der er på OL-programmet. Det er meget prestigefyldte discipliner med stor international konkurrence. Her fik Danmark i 2009 i alt 5 guld, 2 sølv og 3 bronze, dvs. i alt 10 medaljer. 

Efter 1948 er Danmarks medaljehøst ved OL to gange (1968 og 2004) nået op på 8 medaljer. Bortset fra disse år har den samlede medaljesum været maksimalt 7 (2008).

I år vandt danske idrætsfolk altså to medaljer flere end i de mest succesrige år i efterkrigstiden bortset fra det atypiske OL i 1948. Danmark har dog i andre ikke-olympiske år vundet flere end ti VM-medaljer i OL-disciplinerne. I 1997 blev det således til 16 medaljer, og i 1999 blev det til 12 medaljer. Bortset fra disse to år var 2009 dog også, når ikke-olympiske år medregnes, det bedste medaljeår for dansk eliteidræt.

Det fremstår endnu mere sådan, når der tages højde for medaljers valør. En oversigt over medaljepoint, hvor guldmedaljer tildeles 3 point, sølvmedaljer 2 point og bronzemedaljer et enkelt point, får 2009 til at fremtræde endnu mere lysende som følge af det store antal guldmedaljer, men både 1997 og 1999 var dog endnu bedre også efter denne målestok.

Hvis der imidlertid også tages højde for placeringer lige uden medaljerækken ved VM i OL-disciplinerne, fremstår 2009 som det ubetinget bedste år for danske eliteidræt siden 1948 og vel reelt nogensinde.

En opgørelse over top-8 resultater, hvor en førsteplads gives 8 point, en andenplads 7 point og så fremdeles indtil en 8. plads, hvor der gives 1 point, viser meget bemærkelsesværdigt, at Danmark i 2009 opnåede hele 146 points. Dette er bedre end nogensinde tidligere og markant bedre end ved alle OL siden 1988, hvor den danske top-8 pointsum har været henholdsvis 70, 79, 108, 92, 98 og 87.

Det fremgår af nedenstående figur, hvor en række udvalgte landes top-8 point er oplistet i perioden 1988-2009:

Top-8-point fra 188-2009

 

1988

1992

1996

2000

2004

2006*

2007*

2008

2009*

USA

959 (2)

1067 (2)

985 (1)

1001 (1)

1032 (1)

1057 (1)

1073 (1)

1073(1)

968 (1)

Kina

315 (8)

525 (4)

573 (4)

580 (4)

672 (3)

759 (3)

868 (2)

967(2)

800(2)

Rusland

#

#

729 (3)

866 (2)

869 (2)

912 (2)

849 (3)

806(3)

783(3)

Tyskland

523 (4)

891 (3)

765 (2)

721 (3)

624 (4)

639 (4)

677 (4)

499(5)

675(4)

Storbrit.

338 (7)

283 (11)

200 (17)

337 (8)

385 (8)

421 (8)

482 (6)

498(6)

534(5)

Frankrig

270 (10)

420 (5)

444 (5)

502 (6)

420 (6)

460 (6)

482 (6)

475(7)

465(6)

Australien

241 (12)

292 (9)

440 (6)

623 (4)

553 (5)

516 (5)

526 (5)

514(4)

417(7)

Italien

237 (13)

262 (13)

386 (7)

401 (7)

353 (9)

445 (7)

447 (8)

359(8)

381(8)

Spanien

67 (23)

287 (10)

211(14)

208 (19)

284 (12)

236 (15)

249 (12)

246(14)

328(9)

Japan

172 (16)

260 (14)

209 (15)

236 (14)

387 (7)

354 (9)

315 (9)

330(9)

314(10)

Sydkorea

286 (9)

281 (12)

285 (9)

300 (11)

326 (10)

242 (12)

244 (13)

289(10)

303(11)

Ukraine

#

#

294 (8)

318 (9)

318 (11)

337 (10)

240 (14)

276(11)

239(12)

Polen

218 (14)

233 (15)

229 (13)

223 (16)

184 (20)

308 (11)

273 (10)

215(15)

237(13)

Canada

197 (15)

214 (16)

235 (11)

222 (17)

225 (17)

178 (18)

185 (18)

253(13)

227(14)

Ungarn

353 (6)

339 (6)

232 (12)

212 (18)

228 (16)

226 (17)

240 (14)

161(19)

225(15)

Holland

137 (18)

169 (19)

208 (16)

275 (13)

230 (14)

237 (14)

270 (11)

211(16)

220(16)

Cuba

#

328 (7)

256 (10)

310 (10)

245 (13)

231 (16)

187 (17)

253(12)

217(17)

Hviderus.

#

#

199 (18)

234 (15)

192 (19)

241 (13)

193 (16)

206(17)

172(18)

Brasilien

67 (23)

59 (26)

140 (21)

122 (22)

135 (22)

158 (20)

153 (20)

178(18)

163(19)

Danmark

70 (22)

79 (24)

108 (24)

92 (29)

98 (26)

85 (30)

71 (33)

87(28)

146(20)

Aserbaj.

#

#

#

#

#

#

#

18(31)

141(21)

Rumæn.

249 (11)

295 (8)

186 (19)

280 (12)

224 (18)

140 (22)

154 (19)

149(21)

140(22)

Jamaica

?

?

?

68 (37)

79 (29)

97 (28)

98 (27)

124 (23)

135(23)

Kenya

85 (21)

73 (25)

86 (27)

90 (29)

67 (36)

123 (24)

103 (24)

143(22)

121(24)

New Zea.

115 (19)

129 (20)

76 (30)

63 (39)

96 (28)

100 (27)

122 (21)

123(24)

121(24)

Tyrkiet

?

?

?

76 (33)

97 27)

71 (33)

91 (29)

60(39)

118(26)

Sverige

156 (17)

182 (18)

138 (22)

145 (20)

127 (23)

191 (19)

122 (21)

106(25)

109(27)

Kasakh.

#

#

102 (26)

116 (24)

119 (25)

125 (23)

100 (25)

152(20)

108(28)

Tjekkiet

?

?

106 (25)

101 (26)

121 (24)

145 (21)

119 (23)

90(27)

102(29)

Schweiz

59 (26)

53 (30)

76 (30)

115 (25)

70 (32)

95 (29)

81 (31)

85(29)

79(34)

Norge

59 (26)

86 (23)

83 (29)

80 (31)

68(33)

63 (35)

55 (40)

94(26)

68(39)

Østrig

?

?

?

72 (34)

63 (39)

70 (34)

55 (40)

77(30)

68(39)

Grækenl.

?

?

116(23)

142 (21)

230 (14)

103 (26)

83 (30)

44(50)

85 (32)

Sloven.

#

#

?

22 (61)

44 (51)

39 (51)

73 (32)

56(41)

57(43)

Belgien

?

?

?

62 (40)

64 (38)

73 (32)

51 (45)

45(49)

57(43)

Bulgarien

394 (5)

194 (17)

176 (20)

121(23)

140 (21)

105 (25)

100 (25)

62(37)

43(51)

N. Korea

?

?

?

50 (44)

62 (40)

32 (55)

95 (28)

63(36)

41(54)

Finland

64 (25)

101 (21)

45(?)

48 (47)

21 (66)

26 (58)

48 (48)

51(45)

35(59)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sovjetunionen

1317 (1)

1200 (1)

#

#

#

#

#

#

#

DDR

937 (3)

#

#

#

#

#

#

#

#

Jugoslavien

111 (20)

#

#

#

#

#

#

#

#

Tabel: Top-8 point ved sommer OL 1988 – 2008 samt VM el. lign. i OL-discipliner 2006-07 & 2009*

Sammenlignes med OL i 2008, forøges den danske top-8 pointsum med hele 59 point. Kun fire lande har i 2009 forbedret sine top-8 resultater mere end Danmark: Tyskland (+176), Spanien (+82), Aserbajdsjan (+65) og Ungarn (+64). For Tysklands og Ungarns tilfælde er fremgangen mindre bemærkelsesværdig, da der blot er tale om en tilbagevenden til niveauet fra midten af 2000-tallet efter nogle usædvanligt svage år, herunder historisk dårlige OL-resultater i 2008.

Aserbajdsjans fremgang skyldes næsten udelukkende fremgang i en enkelt idrætsgren, brydning, hvor det lille centralasiatiske land ved VM i Herning sammen med Rusland blev klart bedste nation. To lande er derimod gået frem over en bred front og vinder nu klart flere top-8 points end nogensinde tidligere: Spanien og Danmark. Ligesom Spaniens markante fremgang, skyldes Danmarks styrkede position i 2009, at der var topplaceringer til danske idrætsfolk i en lang række forskellige idrætsgrene.

Ingen af de øvrige nordiske lande nåede i 2009 op på niveau med Danmark. Både mht. medaljer, medaljepoints og top-8 points var Danmark klart bedst i Norden. Det er også bemærkelsesværdigt, at dansk elitidræt i 2009 klart distancerede New Zealand, hvis elitesportssystem ellers blevet fremhævet særlig positivt i Rambøll Managements komparative analyse for Kulturministeriet af international eliteidræt i den forgangne sommer.

Der er hverken i medaljeoversigten eller i top-8 beregningerne taget højde for, at Danmark i 2009 vandt mange EM medaljer i kortbanesvømning, at Michael Maze vandt EM i bordtennis, og heller ikke fodboldlandsholdet eller Caroline Wozniacki er inkluderet. Hvis de medregnes, fremtrædes resultaterne i 2009 endnu mere gunstige set i forhold til tidligere år. Dette er ikke mindst bemærkelsesværdigt, fordi der var tale om et klart fald i både medaljepoint og top-8 point i perioden 2000-2008.

Hvad skyldes den gunstige udvikling?

Hvad er grunden til, at trenden er blevet brudt så markant i 2009? Det kan være tilfældigheder og unikke forhold ved året, som ikke vil gentage sig. Dette kan forklare udsving i medaljesum og medaljepoint, fordi tilfældigheder og små udsving nemt kan forvandle en medalje til en 4. eller 5. Plads. 

Det kan imidlertid næppe forklare den bemærkelsesværdige stigning i top-8 point. En anden mulig forklaring på fremgangen kan være, at andre nationer har nedtonet satsningen i året efter OL. Det er formentlig en del af forklaringen på de usædvanligt gode danske resultater i 2009. 4 km holdets VM-guld skal således ses på baggrund af, at Storbritannien der var suveræne ved OL, ikke stillede med deres bedste hold ved VM. Også guldmedaljen i finnjolle skal ses på baggrund, at Ben Ainslie, der det seneste tiår har været helt suveræn, ikke deltog i årets VM.

Kina tog en slapper

Ikke mindst Kina tog den mere med ro i året efter satsningen på OL på hjemmebane. I flere idrætsgrene stillede Kina slet ikke op ved årets VM og i andre stillede kineserne med nye uprøvede håb i stedet for de etablerede stjerner. Dette har givet vis medvirket til en forøgelse af den danske top-8 pointsum og formentlig også medaljehøsten. Selv om der tages højde for dette, er der dog ingen tvivl om, at der er tale om en reel og markant forbedring i 2009. Hvad kan det så skyldes? 

Det kan være en effekt af, at det langsigtede elitearbejde i Team Danmark og specialforbundene slår igennem. Det kan skyldes det reviderede støttekoncept for 2009-2012, hvor midlerne koncentreres på færre forbund end tidligere. Det kan også hænge sammen med, at Team Danmark i 2008 og 2009 har haft større budgetter end før. Eller en kombination.

Det kan også være et resultat af, at elitearbejdet er blevet styrket af, at kommunerne er kommet med og har etableret deres egen elitestøtte. Det kan skyldes, at flere af medaljerne blev vundet på hjemmebane (brydning, finnjolle). Endelig kan det skyldes, at der som følge af den økonomiske krise har været nedgang i støtten til eliteidræt (inkl. sponsorstøtte) i de fleste lande, og at nedgangen har været større i andre lande end i Danmark, således at støtten i Danmark er steget relativt i forhold til konkurrenterne.

Udover de internationale udviklingstendenser, der allerede er omtalt ovenfor, skal det bemærkes, at USA i 2009 klarede sig klart ringere end ved OL. Det er ikke usædvanligt i år efter OL. I 2009 skyldes det bl.a., at Jamaica har sat sig markant på atletikkens sprinterdistancer og især en markant tilbagegang i svømning. Den anden traditionelle stormagt i svømning, Australien, gik endnu mere tilbage ved årets VM, og Australien fortsætter den tilbagegang, der har gjort sig gældende i de flere år.

Storbritannien fortsætter omvendt fremgangen frem mod OL på hjemmebane in 2012, på trods af nedsat satsning på eksempelvis banecykling i året efter OL. Kina er det land, der har mistet flest top-8 points siden OL sidste år, men det er givet vis en illusion, der som ovenfor nævnt skyldes en bevidst nedsat satsning i året efter OL.

Fortsætter udviklingen i samme retning?

Det er svært entydigt at spå om, hvorvidt dansk eliteidræt vil stige yderligere i graderne frem mod OL i London i 2012. Lige nu ser den imponerende resultathøst ud til at have brudt den tendens til fald i den danske konkurrenceevne, der har kunnet konstateres de seneste år. Måske er Danmark rent faktisk godt rustet, selv om Team Danmark i 2009 måtte gennemføre en sparerunde med indskrænkninger i antallet af elitestøttede forbund og fyringer i Team Danmarks egne rækker. 

Set i lyset af gode junior-resultater samt det markant stigende resultatniveau i forhold til de senere år, er der grund til at være optimist i forhold til OL i 2012, der bliver den næste store styrkeprøve for dansk eliteidræt.

* 1. pladser tildeles 8 points, 2. pladser 7 points og så fremdeles frem til 8. pladser, der tildeles 1 points. Kvartfinalepladser i discipliner, hvor der ikke konkurreres om 5.-8. pladsen, tildeles points som 5. pladser. Under Sovjetunionen medregnes også SNG (OL 1992). Under Tjekkiet er medregnet Tjekkoslovakiet frem til og med 1988. #: Deltog ikke i legene: Ingen oplysninger i den schweiziske undersøgelse. Kilde: Stamm, H. & M. Lambrecht (2000: 42 og 101), for årene 1964-1996. Suppleret med egne beregninger (for OL 2000, 2004 og 2008 samt VM el. lign. i 2006 og 2007 samt 2009). Der medtages resultater fra i 2009 VM i de 269 OL-discipliner. hvor der er afholdt VM i årets løb. I de resterende 33 discipliner medregnes i oversigten i stedet enten resultater fra World Cup eller lignende konkurrencer (hockey, volleyball, riffel- og pistolskydning og ridebanespringning for hold), ranglister (tennis, holdkonkurrencerne i bordtennis og individuelle discipliner i ridning), EM korrigeret for OL-placeringer for ikke-europæiske nationer (holdkonkurrencer i dressur og military) eller OL 2008 (basketball, baseball, fodbold og softball samt ynglingklassen i sejlsport, eftersom der ikke i 2009 blev afholdt VM i Elliott 6m, der erstatter yngling ved OL 2012). I nogle idrætsgrene (badminton, bordtennis og individuelle discipliner i fægtning) uddeles to bronzemedaljer ved VM men kun en enkelt ved OL. Hvis alle VM bronzemedaljer i 2009 medregnes, vil oversigten over resultaterne i 2009 således blive oppustet og ikke direkte sammenlignelig med OL-resultater. Derfor medregnes i oversigten kun den af bronzemedaljetagerne, der er højest placeres på verdensranglisten på det tidspunkt, hvor VM blev afviklet. I nogle idrætsgrene (bl.a sejlsport) kan der deltage flere pr. nation ved VM end ved OL. For at gøre resultater ved VM i 2009 sammenlignelige med OL-resultater medregnes i medaljeoversigten og opgørelse af top-8 point kun det samme antal deltagere pr. nation som ved OL. I disse tilfælde rykker de efterfølgende placeringer ved VM op. Der er endvidere taget højde for nogle særlige forhold for enkelte idrætsgrene. Der konkurreres således ved VM i taekwondo i 8 vægtklasser for både mænd og kvinder, mens der kun konkurreres i 4 vægtklasser ved OL; der medregnes her resultater fra de vægtklasser, der ligger tættest på de, der indgår i OL-programmet. Præcis det samme er tilfældet i brydning for kvinder. Også her medregnes 4 af de 8 vægtklasser, som der konkurreres i ved VM. Ved OL i Athen var det maksimale deltagerantal pr. nation i vægtløftning henholdsvis 6 mænd og 4 kvinder. VM 2009 vandt Kina flere medaljer både hos mænd og kvinder. Kun de bedst placerede kinesiske medaljetagere er medregnet, og de næstfølgende ved VM er rykket op i medaljerækken. Ved OL kan er det maksimale deltagerantal pr. nation i taekwondo, men her tages ikke hensyn til dette, hvilket indebærer, at Spanien i oversigten er tildelt en medalje mere, end de har mulighed for at vinde ved OL. I tennis skal doublepar ved OL være fra samme nation. De bedste doublepar i verden består normalt af spillere fra forskellige nationer. I resultatoversigten medregnes de nationer, hvorfra de to bedst placerede spillere tilsammen havde flest verdensranglistepoints ved udgangen af 2005-sæsonen.

 

VM eller lignende i OL-discipliner, 2009

Guld: 4 km hold, banecykling
Guld: Alex Rasmussen/Michael Mørkøv, parløb, banecykling
Guld: Lotte Friis, 800 m crawl
Guld: Jonas Høgh Christensen, finnjolle
Guld: Thomas Laybourn-Kamilla Rytter Juhl, mixeddouble, badminton

Sølv: Mark O. Madsen, brydning, 74 kg
Sølv: Daniel Kreutzfeldt, pointløb, banecykling
Sølv: Letvægtsfirer, roning

Bronze: Linda Villumsen, enkeltstart landevejscykling
Bronze: Håkan Nyblom, brydning, 55 kg

Nr. 4: Jonathan Fischer Nielsen/Christinna Pedersen, mixeddouble, badminton*
Nr. 4: Håndbold, mænd
Nr. 4: Caroline Wozniacki, damesingle, tennis

Nr. 5: Mads Glæsner, 400 m crawl
Nr. 5: Henriette Engel Hansen, 500 m enerkajak
Nr. 5: Torben Keller, boksning, 69 kg
Nr. 5: Michael Maze, herresingle, bordtennis
Nr. 5: Peter Gade, herresingle, badminton
Nr. 5: Jan Ø. Petersen, herresingle, badminton
Nr. 5: Tine Rasmussen, damesingle, badminton
Nr. 5: Peter Hansen/Søren Hansen, 49'er**
Nr. 5: Julie Hjorth Hansen, 200 m individuelt medley
Nr. 5. Kvindelandsholdet i Håndbold

Nr. 6. Rikke Møller Petersen, 100 m brystsvømning
Nr. 6: Dressur hold, ridning***

Nr. 7: Jeanett Ottesen, 100 m crawl
Nr. 7: Matti Breschel, landevejscykling
Nr. 7: Anders Golding, skeet
Nr. 7: Carina Christensen, bueskydning

Nr. 8: Lotte Friis, 400 m crawl
Nr. 8: Steffen Jensen/Henrik Stephansen, letvægtsdobbeltsculler
Nr. 8: Rene Holten Poulsen, 500 m enerkjak
Nr. 8: Alberte Lindberg, Laser radial, sejlsport****

* Den danske mixeddouble vandt bronze ved VM, men resultatet medregnes i oversigten som en 4. plads, da parret var lavere placeret på verdensranglisten end de andre bronzemedaljevindere.

** Den danske båd blev nr. 7 ved VM men resultatet regnes for en 5. plads, da der var tre britiske både i top-6 ved VM.

*** Danmark blev nr. 5 ved EM for hold. Ved OL var kun et ikke-europæisk land (USA) i top-6 ved OL i dressur for hold. Derfor medregnes den danske placering som en 6. plads i 2009.

**** Alberte Lindberg blev ved VM nr. 9, men der var to franske deltagere i top-8, hvorfor den danske placering medregnes som en 8. plads.

Læs lignende nyheder

Gyldne sportspokaler
Idan Artikel 28.06.2022
Ny rapport afdækker, hvorfor finsk elitesport har tabt terræn internationalt
Stangspringer
Idan Artikel 21.06.2022
Medlemsforeninger oplever begrænset udbytte af at være med i Dansk Atletik
Atletiktræner står med stopur
Idan Artikel 25.05.2022
Atleter er tilfredse med placeringen af trivselsfunktion hos Anti Doping Danmark
Håndboldherrerne til EM
Idan Kommentar 15.02.2022
Debat: Forestillingen om, at elite skaber bredde, er en virus, der er svær at slå ned
OL-vinter i Beijing 2022
Idan Artikel 21.01.2022
OL-relaterede podcasts med input fra Idan
Krista Pärmäkoski langrend
Idan Artikel 18.01.2022
Idan skal undersøge, hvorfor Finland ikke leverer tilfredsstillende sportsresultater
Kajakroere og Team Danmark-atleter klar til træning
Idan Artikel 16.12.2021
Ny rapport viser, at de fleste Team Danmark atleter trives
Svømmere hopper i vandet
Idan Artikel 08.10.2020
Kulturminister står fast: Team Danmark skal sikre eliteatleters trivsel

Læs mere om temaet

Mathias Gidsel spiller håndbold
Idan Tema

Dansk eliteidræt