Idan Artikel 26.06.2020

Team Danmark-ordning for erhvervsuddannelser virker, men få bruger den

Unge eliteatleter, som tager en erhvervsungdomsuddannelse, er glade for den støtte, de kan få fra Team Danmark til at gøre deres uddannelsesperiode mere fleksibel. Men det er meget få, der gør brug af ordningen, og det er primært virksomheder med en relation til sport, som tager atleterne i praktik, viser ny rapport fra Idrættens Analyseinstitut.

Skrevet af: Kirsten Sparre
Nøgleord: Eliteidræt

Unge eliteatleter, der tager en ungdomsuddannelse på erhvervsområdet, har siden 2017 haft mulighed for at blive en del af Team Danmarks forsøgsordning, som tilbyder atleterne mere fleksibilitet i uddannelsen og også gør det muligt at forlænge uddannelsestiden.

Den ordning er et stort flertal af atleterne glade for, viser en evaluering, som Idrættens Analyseinstitut (Idan) har lavet for Team Danmark, og som er baseret på en survey og interviews med atleter, skoler, idrætsorganisationer og repræsentanter for erhvervsvirksomheder. Indtil nu har blot hver femte (21 pct.) af de unge atleter forlænget deres uddannelsesforløb, mens mange har gjort flittigt brug af de øvrige muligheder, der er en del af ordningen, som f.eks. godskrevet sportsligt fravær, skemaer med plads til morgentræning, supplerende undervisning og study buddies og mentorer.

Ordningen virker efter hensigten

Formålet med ordningen er at gøre det nemmere for unge eliteatleter at få tilværelsen til at gå op i en højere enhed i en situation, hvor det ikke er usædvanligt, at de unge bruger helt op mod 90 timer om ugen på sport, uddannelse og arbejde.

”Evalueringen peger på, at ordningen i stor udstrækning understøtter atleterne i at udleve deres dual-career tilværelse, som ikke bare er presset på tid, men også rummer mange krav og forventninger til performance både sportsligt og i forhold til uddannelse,” fortæller Rasmus K. Storm, der er analyse- og forskningschef i Idan.

Han hæfter sig blandt andet ved, at der ikke er større frafald blandt eliteatleter i forhold til uddannelse, end der er blandt andre elever på ungdomsuddannelserne på erhvervsområdet, og at langt størstedelen af de unge gennemfører deres uddannelse på normeret tid.

Kun 5 pct. af atleterne vælger en erhvervsuddannelse

Evalueringen viser imidlertid også, at der ikke er mange, som kender til Team Danmarks ordning for unge eliteatleter, der ønsker sig en erhvervsuddannelse. Det er kun 5 pct. af de elever, der hvert år bliver godkendt til at kunne gøre brug af ordningen, som går efter en erhvervsuddannelse. De resterende 95 pct. vælger en gymnasieuddannelse.

”Det hænger sikkert sammen med, at Team Danmarks ordning på gymnasieområdet har eksisteret siden slutningen af 1980’erne, og derfor er der stort kendskab til den blandt atleter og øvrige interessenter. På gymnasierne har man også indrettet sig på at håndtere elever med særlige sportslige behov,” siger Rasmus K. Storm.

Han peger på, at det ikke nødvendigvis er den bedste løsning for alle at gå i gymnasiet. Nogle atleter vil formentlig få større udbytte af at tage en erhvervsuddannelse, men de vælger gymnasiet, fordi det er den ordning, de kender til. Han opfordrer derfor til, at der bliver gjort en indsats for at udbrede kendskabet til ordningen for ungdomsuddannelser på erhvervsområdet.

”Hvis vejledere, lærere, trænere og andre omkring atleterne kendte mere til ordningens muligheder, vil det forbedre tilbuddet og føre til, at der kommer flere atleter på erhvervsskolerne, hvilket igen vil bidrage til at højne kvaliteten af ordningen,” siger Rasmus K. Storm.

Praktikvirksomheder savner anerkendelse

Evalueringen har også afdækket en særlig problemstilling for ordningen for ungdomsuddannelser på erhvervsområdet. Her skal atleterne ofte i praktik som en del af deres uddannelse, og det er en udfordring for en virksomhed, fordi atleten ofte skal have fri for at kunne deltage i f.eks. konkurrencer.

Evalueringen viste, at det primært er virksomheder med en relation til atleten, en konkret sport eller en klub, som er villige til at tager atleterne i praktik.

”Det er ikke i sig selv et problem, men det kan blive det, hvis ordningen skal bredes mere ud,” siger Rasmus K. Storm og opfordrer til at overveje, hvordan man kan gøre det mere attraktivt for virksomheder at tage det besvær, der er knyttet til at planlægge atleternes praktikperioder.

”Evalueringen peger på, at virksomhederne savner anerkendelse og goodwill for det engagement, de udviser ved at være med i forløbet, og det er vigtigt at forholde sig til det problem, for ellers kan praktikvirksomhederne ende med at blive en akilleshæl for ordningen,” fastslår Rasmus K. Storm.

Analyse- og forskningschef, ph.d.

Rasmus K. Storm

Sportsevents, eliteidræt, sportsøkonomi

Læs mere om evalueringen

En 49er-sejler og i lære som bådbygger. Foto: Team Danmark
Idan Udgivelse juni 2020
Evaluering af Team Danmarks tilbud og ordninger på ungdomsuddannelsesområdet. Delrapport 1: Erhvervsuddannelsesområdet.

Læs lignende nyheder

BMX-kører Simone Tetsche Christensen
Idan Artikel 20.10.2022
Idan måler trivsel og tilfredshed blandt Team Danmark-atleter
Gyldne sportspokaler
Idan Artikel 28.06.2022
Ny rapport afdækker, hvorfor finsk elitesport har tabt terræn internationalt
Stangspringer
Idan Artikel 21.06.2022
Medlemsforeninger oplever begrænset udbytte af at være med i Dansk Atletik
Atletiktræner står med stopur
Idan Artikel 25.05.2022
Atleter er tilfredse med placeringen af trivselsfunktion hos Anti Doping Danmark
Håndboldherrerne til EM
Idan Kommentar 15.02.2022
Debat: Forestillingen om, at elite skaber bredde, er en virus, der er svær at slå ned
OL-vinter i Beijing 2022
Idan Artikel 21.01.2022
OL-relaterede podcasts med input fra Idan
Krista Pärmäkoski langrend
Idan Artikel 18.01.2022
Idan skal undersøge, hvorfor Finland ikke leverer tilfredsstillende sportsresultater
Kajakroere og Team Danmark-atleter klar til træning
Idan Artikel 16.12.2021
Ny rapport viser, at de fleste Team Danmark atleter trives

Læs mere om temaet

Mathias Gidsel spiller håndbold
Idan Tema

Dansk eliteidræt