Idan Artikel 11.09.2020

Team Danmark-ordningen for gymnasieuddannelser er fortsat en succes

Der er stadig stor tilfredshed med Team Danmark-ordningen på gymnasieområdet, og ordningen virker efter hensigten, viser en ny evaluering fra Idrættens Analyseinstitut.

Skrevet af: Cecilie Hedegaard Bak
Nøgleord: Eliteidræt

Hvert år bliver omkring 750 unge eliteatleter en del af den såkaldte Team Danmark-ordning, der skal gøre det nemmere for de unge at kombinere deres sport med at tage en ungdomsuddannelse. På gymnasieområdet er antallet af såkaldt sportsligt godkendte elever steget med 63 pct. siden 2010, og en ny evaluering af ordningen, som Idrættens Analyseinstitut (Idan) har lavet for Team Danmark, viser, at de unge atleter er meget tilfredse med ordningen.

Evalueringen viser, at 83 pct. af de unge har været ’tilfredse’ eller ’overvejende tilfredse’ med det gymnasiale forløb, de har været igennem, mens kun 5 pct. har været ’utilfredse’ eller ’overvejende utilfredse’.  

Formålet med ordningen er at skabe fleksible rammer, så atleterne får mulighed for at leve en såkaldt dual career-tilværelse, hvor sport og uddannelse kan kombineres. Det betyder blandt andet, at atleterne har mulighed for at forlænge deres ungdomsuddannelse, og det vælger hver tredje atlet at gøre, viser evalueringen.

”Vores undersøgelser viser, at de atleter, der vælger at forlænge deres uddannelse, i højere grad oplever, at de får mere tid til træning, skolearbejde og sociale relationer, end dem der ikke forlænger deres uddannelse,” siger Mette Eske, analytiker i Idrættens Analyseinstitut.

Ifølge evalueringen mener 92 pct. af atleterne, der har valgt at forlænge deres uddannelse, at de har fået mere tid til træning, mens kun 58 pct. af de atleter, som ikke har valgt et forlænget forløb, mener, at de har fået mere tid til deres træning (se figur 1). Den samme tendens gør sig gældende, når det handler om skolearbejde og sociale relationer.

Figur 1: Et forlænget forløb giver mere tid til træning, skolearbejde og sociale relationer, pct.

Figuren viser andelen, som har svaret ’enig’ eller ’overvejende enig’ på spørgsmålet: ’Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn?’. Andelen præsenteres totalt (n=3.826) samt separat for dem, som har valgt et forlænget forløb (n=1.264), og dem, som ikke har valgt et forlænget forløb (n=2.562).

Presset på atleterne stiger

Tallene tyder på, at den ekstra tid, som atleterne får til rådighed gennem Team Danmark-ordningen i høj grad bruges på træning, og det er ifølge Mette Eske helt naturligt.

”Vi ser en tendens til, at atleterne oplever en hverdag med stigende tidspres, fordi der bliver stillet større krav til dem i forbindelse med konkurrence, træning og uddannelse. Atleterne angiver, at de bruger tæt på 80 timer ugentligt på uddannelse, sport og arbejde. Det er en stigning i forhold til en evaluering fra 2009, hvor atleterne angav, at de brugte omkring 70 timer på de samme typer aktiviteter,” siger Mette Eske.

Evalueringen viser, at der er der sket en stigning i den tid, de unge bruger på træning, fra 25 timer i 2009 til 35 timer i 2020. Figur 2 viser desuden, at atleter med et forlænget forløb har tendens til at bruge mere tid på træning end atleter, der ikke har forlænget deres uddannelse. 

Figur 2: Gennemsnitligt timeforbrug pr. uge brugt på sport, uddannelse og arbejde, timer

Transporttiden til skole, sport og arbejde er ikke inkluderet i det gennemsnitlige timeforbrug. Andelen præsenteres totalt (n=3.826) og separat for dem, som har valgt et forlænget forløb (n=1.264), og dem, som ikke har valgt et forlænget forløb (n=2.562).

Ordningen virker efter hensigten

Team Danmark-ordningen har til hensigt at forhindre, at de unge atleter brænder ud og derfor enten stopper med at dyrke deres sport eller dropper ud af uddannelsen, og de mål lever ordningen op til.

For det første viser evalueringen, at ordningen medvirker til at mindske frafaldet i sport og i uddannelse samtidig med, at den gør det muligt for atleterne at opnå gode sportslige præstationer, uden at det går ud over det faglige udbytte i skolen. Den tyder ligefrem på, at det at være eliteatlet i sig selv har en positiv effekt, da de i gennemsnit opnår et højere fagligt niveau end andre elever, der ikke dyrker eliteidræt.

”Ved hjælp af forskellige modeller, hvor vi tager højde for atleternes baggrund osv., har vi fundet frem til, at hvis man f.eks. har et snit på 8 som eliteatlet, vil man gennemsnitligt set og i princippet have fået et snit på 7,73, hvis man ikke havde været atlet og i stedet gået i gymnasiet som ’almindelig’ elev,” siger Mette Eske.

Derimod er der ikke nogen tal, der tyder på, at Team Danmark-ordningen i sig selv har nogen effekt på, hvor godt atleterne klarer sig i skolen. Sammenligner man de atleter, der har gjort brug af ordningen i form af forlængelse deres uddannelse eller supplerende undervisning med de atleter, der ikke har gjort brug af ordningen, er der ingen umiddelbar forskel i deres faglige niveau.

”Det vi kalder løfteevnen - altså om ordningen har en effekt i sig selv – er lig nul. Til gengæld er den heller ikke negativ, som man måske kunne formode, fordi vi ved, at atleter der forlænger deres uddannelse, også er dem, der bruger ekstra meget tid på sporten, og derfor måske ville have sværere ved at følge med i skolen,” forklarer Mette Eske.

Øget pres på atleter kræver nye løsninger

Selv om ordningen er god, og atleterne er tilfredse med den, møder de unge stadig større krav fra både uddannelsen og deres sport. Det er en udfordring for Team Danmark og andre interessenter på området, påpeger Mette Eske.

”Selvom evalueringen viser, at ordningen virker efter hensigten og gør det muligt, at nogle atleter får en uddannelse, de formentlig ikke ville have fået uden, så er en risiko for, at hvis preset vokser yderligere, vil flere atleter fravælge enten sporten eller uddannelsen,” siger Mette Eske og fortsætter:

”Udfordringen er derfor fortsat at finde nye og fleksible løsninger på atleternes konkrete og praktiske udfordringer med at få dual career-tilværelsen til at gå op,” siger hun.

Lyt til podcasten

I denne udsendelse af Tillægstid sætter vi fokus på atleter fra generation Z, der har valgt at kombinere elitesport og uddannelse.

Unge elitesportsudøvere bruger helt op mod 90 timer om ugen på skole, arbejde og træning, men hvordan tackler unge mennesker fra generation Z livet som dual career-atlet.

Vi debatterer de negative og positive sider ved det at kombinere elitesport og uddannelse, og vi ser nærmere på den såkaldte Team Danmark-ordning og diskuterer ordningens virkning i forhold til at fastholde eliteatleterne i både deres uddannelse og deres sport.

Lyt til afsnittet i Apple Podcast

Lyt til afsnittet i Spotify

Lyt til afsnittet i Pocket Casts

Download rapporten

Team Danmark-elev på gulv. Foto: Team Danmark
Idan august 2020
Evaluering af Team Danmarks tilbud og ordninger på ungdomsuddannelsesområdet. Delrapport 2

Læs lignende nyheder

Team Danmark-elev under uddannelse. Foto: Team Danmark
Idan Artikel 26.06.2020
Team Danmark-ordning for erhvervsuddannelser virker, men få bruger den
Eliteatleter med studenterhue
Idan Podcast 13.08.2020
Generation Z - når elitesport og uddannelse skal forenes
Team Danmark-atleter fra Tornbjerg Gymnasium.
Idan Artikel 20.08.2020
Anerkendelse er vigtigt for eliteatleter fra generation Z
Gyldne sportspokaler
Idan Artikel 28.06.2022
Ny rapport afdækker, hvorfor finsk elitesport har tabt terræn internationalt
Stangspringer
Idan Artikel 21.06.2022
Medlemsforeninger oplever begrænset udbytte af at være med i Dansk Atletik
Atletiktræner står med stopur
Idan Artikel 25.05.2022
Atleter er tilfredse med placeringen af trivselsfunktion hos Anti Doping Danmark
Håndboldherrerne til EM
Idan Kommentar 15.02.2022
Debat: Forestillingen om, at elite skaber bredde, er en virus, der er svær at slå ned
OL-vinter i Beijing 2022
Idan Artikel 21.01.2022
OL-relaterede podcasts med input fra Idan