Atleter er tilfredse med placeringen af trivselsfunktion hos Anti Doping Danmark, som nu er gået i luften

Opdateret 2. juni 2023

Anti Doping Danmark har nu åbnet for funktionen EliteSupport, der kan tilgås her.

I april 2021 besluttede et bredt flertal i Folketinget at ændre loven om eliteidræt. En af de væsentligste ændringer var, at Team Danmark fik ansvar for at udvikle en selvstændig funktion, som trænere og atleter kan henvende sig til, hvis de oplever krænkende adfærd eller problemer med trivsel i et eliteidrætsmiljø.

Nu har Team Danmarks bestyrelse besluttet, at den selvstændige funktion skal placeres i Anti Doping Danmark, der dermed får ansvaret for at tage imod henvendelserne, afdække hvad der er op og ned i den konkrete sag og vurdere, om det er en sag for politiet, eller om det er en sag, der bør undersøges for uacceptabel adfærd efter det etiske kodeks for dansk konkurrenceidræt.

Hvis der eksempelvis er tale om det sidstnævnte, påbegynder Anti Doping Danmark en efterforskning ud fra de procedurer, de i forvejen har for efterforskning. Efterfølgende skriver Anti Doping Danmark en såkaldt indstilling til Team Danmarks bestyrelse, som herefter får sagen til drøftelse og skal beslutte, hvad der skal ske.

En placering i Anti Doping Danmark sikrer uafhængigheden

Inden loven blev vedtaget, var lovforslaget om ændringen af eliteidrætsloven og den selvstændige funktion til høring blandt en række interessenter i idrætsverdenen, og i svarene pegede blandt andre Anti Doping Danmark, Atletkomitéen, Danske Elitesportsudøveres Forening og Idrættens Analyseinstitut på, at en funktion, der skal sikre eliteudøvernes trivsel, ikke hører til i Team Danmark.

”Vi pegede dengang på, at funktionen burde placeres udenfor idrætten, så den ikke blev en del af det system, som skal forvalte idrætten og tildele støtte, og hvor der kan være magtrelationer mellem forbund og Team Danmark,” siger Rasmus K. Storm, der er analyse- og forskningschef i Idrættens Analyseinstitut (Idan).

”Vi fremhævede i stedet Anti Doping Danmark som et bud på en organisation, der kunne varetage funktionen. Vi synes, det er en god idé at samle de områder, der omhandler integritet i dansk idræt. Anti Doping Danmark har i forvejen erfaring med både doping- og matchfixingområdet og besidder de kompetencer, der skal til for at behandle de her sager på en ordentlig måde,” siger Rasmus K. Storm.

Trods høringssvarene blev ansvaret lagt hos Team Danmark, da loven blev vedtaget. Til gengæld er det positivt, at Team Danmark har lyttet til de inputs, de har fået fra idrættens aktører og nu altså placeret funktionen hos Anti Doping Danmark, mener Asger Fischer Mølgaard, der er formand for Atletkomitéen, som er Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmarks fælles talerør for atleter.

”Vi er blevet spurgt i sagen, og vi har lagt vægt på, at funktionen skulle placeres i en organisation, som atleterne har tiltro til, og i en organisation, hvor man har forstand på eliteidræt, og hvor atleterne kan være sikre på, at sagerne håndteres fortroligt. Så det er bestemt positivt, at man har valgt at lægge funktionen i Anti Doping Danmark, hvor man sikrer uafhængigheden,” siger Asger Fischer Mølgaard.

Team Danmarks bestyrelse har fortsat det sidste ord

Der er dog et lille men. For når Anti Doping Danmark først har efterforsket sagen og skrevet deres indstilling, bliver det op til Team Danmarks bestyrelse at beslutte, hvad der videre skal ske.

”Det var ikke vores oplæg til en løsning, hvilket også fremgår af vores høringssvar, hvor vi slog på behovet for fuldstændig uafhængighed. Men nu er det sådan, loven er blevet. Så nu bliver det vores, men især Team Danmarks bestyrelses opgave at balancere idrættens ansvar og uafhængighed i forbindelse med sagerne,” siger Lisbeth Jessen, der er direktør i Anti Doping Danmark.

Hun understreger, at selvom Anti Doping Danmark kun har mulighed for at rådgive Team Danmarks bestyrelse til, hvad der bør gøres, og ikke selv kan tage beslutningerne, så kommer de til at levere det bedst mulige materiale til at træffe en beslutning ud fra.

”Desuden er vi jo en myndighed, man kan søge aktindsigt i. Og hvis vi har indstillet noget i forhold til en uhensigtsmæssig kultur i et forbund, hvor der sker noget, som vurderes at være uacceptabelt, så skal der jo meget til, før man bare kan underkende det, og sige, ’at det er vi ligeglade med, for den træner eller den leder er supergod’. Så vil det jo komme til pressens kendskab, og der vil komme en snak,” påpeger hun.

I første omgang handler det dog om at få funktionen op at køre og have fokus på de henvendelser og personer, som måtte komme.

”For os handler det om at modtage dem, der henvender sig på en god og respektfuld måde, høre på hvad de siger og enten hjælpe dem videre i det strafferetslige system, hvis det er sådan en sag, oplyse sagen yderligere eller eksempelvis se, om vi som uafhængig part kan arrangere noget konfliktmægling der, hvor dét giver mening,” siger Lisbeth Jessen.

Hun understreger, at det nu er vigtigt, at atleter og trænere bliver opmærksomme på, at funktionen findes.

”Hvis man ikke fortæller nogen, at vi har lavet sådan en ordning her, så kan vi jo bare læne os tilbage. Hvis vi derimod går ud og siger ’nu tager vi ansvar’, og idrætten har peget på, at den her funktion skal ligge hos os og være et fælles ’one point of entry’ til hjælp for atleterne, og hvis alle er med til at formidle det, så tror jeg, vi kan komme rigtig langt med det,” siger Lisbeth Jessen.