Flere og flere kommuner baserer arbejdet med fremtidens idrætsfaciliteter på viden og borgerinddragelse

Den seneste håndfuld år har flere kommuner taget fremtidsbrillerne på i forhold til at udvikle deres idrætsfaciliteter. Det gælder blandt andet Køge Kommune og Gentofte Kommune, der arbejder faktabaseret og systematisk med at sikre, at borgernes idrætsvaner og kommunens idrætsfaciliteter passer sammen også ti år ude i fremtiden.

Selvom deres tilgang til arbejdet har fællestræk, har de to kommuner vidt forskellige udfordringer på facilitetsområdet. Det gælder især i forhold til de fysiske rammer i kommunen og for fremskrivningerne i befolkningens udvikling hen over det kommende årti.

Det fortæller Peter Forsberg, der er chefanalytiker ved Idrættens Analyseinstitut (Idan), og som har været med til at kortlægge idrætsområdet i rapporter for begge kommuner.

”Køge er en kommune med befolkningstilvækst. Det betyder, at flere børnefamilier flytter til, og at kommunen udbygger med nye boligområder og bydele. Samtidig vil deres befolkning helt generelt ældes,” forklarer han.

Køge Kommune er langt fra alene om at have en borgergruppe, der generelt bliver ældre. Den situation deler de med mange andre kommuner, blandt andet fordi ’babyboomer’-generationen vil være over 80 år i 2034 og forventes at være mere aktive, end ældre over 80 år tidligere har været.

Ifølge Peter Forsberg stiller den udvikling blandt andet krav til mængden af idrætsfaciliteter, der står til rådighed i dagtimerne.

I Gentofte Kommune er forudsætningerne for arbejdet med fremtidens idrætsfaciliteter noget anderledes. Her forventer man, at befolkningstallet vil stagnere. Kommunen er også fuldt udbygget. Med andre ord er der ikke plads til at bygge en ekstra hal eller anlægge en ny fodboldbane, medmindre man fjerner noget, der allerede står der.

”Det rejser spørgsmål om, hvorvidt man kan lave idrætsfaciliteter, som også er noget andet. Det kan være en facilitet, som også er et bassin, der samler regnvand fra store skybrud. Det kan også være, at faciliteten skal ligge ovenpå noget andet som en parkeringsplads eller taget af en skole,” siger Peter Forsberg.

Peter Forsberg fremhæver dog, at de to kommuner på trods af deres forskelligheder, også har meget til fælles.

”Det er to forskellige scenarier, der er i spil for fremtiden i de to kommuner, men de interesserer sig dybest set for det samme. De spørger sig selv, hvad de skal gøre for at sikre, at de også har de rigtige faciliteter til borgerne om ti år,” siger han.

Kommunerapporter som fundament for at inddrage borgerne

Idan har netop samarbejdet med begge kommuner om at kortlægge de lokale idrætsforhold. Udover at kigge på kommunens idrætsfaciliteter og særlige karaktertræk har Idan også undersøgt borgernes idrætsvaner, og hvordan tendenserne for fremtiden ser ud på det område.

Arbejdet er mundet ud i to kommuneanalyser, som begge kommuner nu bruger som vidensfundament i processer, der skal inddrage borgerne og få deres indspark til debatten.

I Gentofte har kommunalbestyrelsen nedsat et såkaldt opgaveudvalg. Det består af en gruppe borgere, som i samarbejde med enkelte politikere skal formulere principper for, hvordan kommunen skal prioritere og arbejde med fremtidens idrætsfaciliteter.

”Idrætsfaciliteter er et område med høj kompleksitet. Vores foreningsliv har ønsker og behov, som vi forsøger at honorere, men kommunen skal prioritere midler til rigtig mange forskellige ting. Så man vil gerne sikre, at midlerne bruges bedst muligt,” fortæller Mia Schlichtkrull de Richelieu, som er specialkonsulent i Gentofte Kommune.

Borgerne i opgaveudvalget udgør tilsammen en bred vifte af erfaringer, aldersgrupper, foreningsbaggrunde, indsigt i faciliteter og selvorganiseret idræt.

Udvalget har blandt andet drøftet et tema om udendørstræning, som blev fremhævet i kommuneanalysen for Gentofte. Udendørstræning er en trend, der ses i både foreningsidrætten og hos den selvorganiserede idræt særligt blandt voksne.

”Vi har typisk bygget til den organiserede idræt, men størstedelen af vores borgere er aktive alle mulige andre steder. Vi vil gerne blive bedre til at understøtte alle de gode mennesker, som bare selv hopper ud på cyklen, snører løbeskoene eller tager sig en rask vandretur,” siger Mia Schlichtkrull de Richelieu.

Hun mener, at barrieren for fysisk aktivitet er lavere i den selvorganiserede idræt, og ser deri en mulighed for at få flere til at gå fra inaktiv til aktiv. En udfordring er dog, at kommunen ikke har kontakt og dialog med den selvorganiserede idræt på samme måde som med foreningslivet.

”De ’fritgående’ har vi ikke helt nogle kanaler til at tale med, og vi har brug for at blive klogere på deres behov for at tilgodese dem. Så det er et opmærksomhedspunkt for os,” fortæller Mia Schlichtkrull de Richelieu.

I Køge er man også opmærksomme på den voksende selvorganiserede idræt. Her afholdte man i slutningen af november et idrætstopmøde, som gav en bred skare af borgere mulighed for at give deres indspark til fremtidens idrætsfaciliteter. Invitationen gik ud til alle de selvorganiserede borgere, foreningslivet, de selvejende faciliteter, børnefamilier, skoler, aftenskoler og mange flere.

”Som kommune handler det først og fremmest om, hvordan vi kan hjælpe borgerne til at dyrke mere idræt. På baggrund af vores analyse fra Idan ved vi, hvad vi ikke ved. Så nu spørger vi ret specifikt ind til, hvad der skal til for at få flere til at dyrke mere idræt,” fortæller Katharina Thordis Raagaard, som er leder af Kultur og Idræt i Køge Kommune.

Katharina Thordis Raagaard genkender udfordringen i at skabe en dialog med den selvorganiserede idræt. Derfor har kommunen gjort en særlig indsats for at invitere de selvorganiserede borgere med på topmødet i Køge, så der kan etableres en kontakt mellem dem og kommunen.

”Lige nu arbejder vi med giv-den-videre metoden. Vi har aftalt med vores Kultur- og Idrætsråd, at de udover at være ambassadører for foreningslivet, også har en rolle med at aktivere det selvorganiserede segment. Så har vi bedt dem finde nogle personer, som kunne være relevante, prikke til dem og sende dem en invitation,” fortæller Katharina Thordis Raagaard.

Forvaltning med fremtidsbrillerne på

De to kommuner er stadig i gang med deres processer omkring arbejdet med fremtidens idrætsfaciliteter. Alligevel er der allerede nu nogle læringspunkter, som de tager med sig. I Køge understreger Katharina Thordis Raagaard, at man ikke må låse sig fast på en handleplan, før man har fået alle relevante indspark.

”Det, som er vigtigt, er, at vi fra forvaltningens side er gået åbent og nysgerrigt til processen. Vi skal lade vejen tegne sig, som den kommer, alt efter hvilke inputs, vi får undervejs,” siger hun.

I Gentofte skal vejen for deres fremtidige idrætsfaciliteter også tegne sig selv. Det gælder også efter, at opgaveudvalget har afleveret sine anbefalinger til kommunalbestyrelsen. 

”Processen slutter ikke med anbefalingerne. Vi er jo ikke gået op på bjerget og har fået de ti bud hugget ud i sten for så at gå ned igen. Det skal være dynamisk og hele tiden med oplæg til drøftelse og diskussion,” siger Mia Schlichtkrull de Richelieu.

Både Mia Schlichtkrull de Richelieu og Katharina Thordis Raagaard fortæller, at det er vigtigt at have en uvildig analyse som grundlag for en udviklingsproces. Dels fordi man nemt kan stirre sig blind på sit eget område og dels for at holde forvaltningen uden for det politiske felt. 

I begge kommuner har de oplevet, at analysen fra Idan har været en vigtig faktor i at sætte idrætsfaciliteterne på dagsordenen. De oplever også begge to, at analysen har været et objektivt udgangspunkt for den videre drøftelse i kommunen, og at resultaterne har skabt en god debat om, hvilket idrætsliv kommunen ønsker i fremtiden. 

Mia Schlichtkrull de Richelieu fortæller også, hvor komplekst et arbejde det kan være at fremtidssikre idrætsfaciliteterne. 

”Vi står på alt det, vi kender, mens vi prøver at tale os ind i fremtiden, som vi ikke kender. Der er et paradoks i det. Helt lavpraktisk kræver det, at vi bliver ved med at være åbne for nye behov, ændrede tendenser og andre idrætsmønstre. Det er helt utrolig svært, men det er den ambition, vi rejser med det her arbejde,” siger Mia Schlichtkrull de Richelieu.

I Køge er man også opmærksom på trends og tendenser, men lægger vægt på, at ’synes’ og ’tror’ skal erstattes af ’ved’.

”Nu ved vi, hvad vi har at gøre godt med, og hvilke tendenser der er, så nu er vi klar til at tage fremtidsbrillerne på. Det er min fornemmelse, at Idans analyse har været med til at løfte det blik, for det er et komplekst område, som vi skal forstå, før vi kan stille skarpt på fremtiden,” siger Katharina Thordis Raagaard

Idræt som et prioriteret område på den kommunale dagsorden

Ifølge Peter Forsberg er formålet med de analyser, Idan laver, at give en temperaturmåling på borgernes idrætsdeltagelse, og hvordan den harmonerer med de idrætsfaciliteter, som den pågældende kommune stiller til rådighed. Han mener, at en faktabaseret tilgang ikke bare sætter udviklingen af idrætsområdet på dagsordenen, men også er med til at spille idrætten ind i en bredere kommunal kontekst. 

”Man har længe arbejdet faktabaseret på andre områder, som sundhed og pleje, skoler, børnehaver og trafik. Det har der ikke været historik for på idrætsområdet. Derfor er det her skifte også med til at spille idrætsområdet ind på samme bane som de andre kommunale områder,” vurderer Peter Forsberg.

I Køge Kommune er idræt et prioriteret område, og den dagsorden var med til at indlede arbejdet med idrætsfaciliteterne og skabe behov for et vidensfundament, som det arbejde kunne stå på.

”I Køge er der ambitioner om at være førende på idrætsområdet. Derfor er vi opmærksomme på, at idræts- og motionsvaner udvikler sig. Vi vil ikke bare fortsætte, som vi plejer, men også kigge på, hvordan fremtidens idrætslandskab ser ud,” forklarer Katharina Thordis Raagaard.

I Gentofte deler man holdningen til at give slip på ’plejer’ og bruge analysen fra Idan til at skabe løsninger, som passer ind i kommunens specifikke sammenhæng. 

”Analysen blev lavet særligt til os, og det gør den interessant i forhold til, hvad der er gældende og på spil i Gentofte Kommunes konkrete kontekst. Det blev så spejlet i, hvad der rører sig af trends og tendenser på landsplan og udenfor Danmark. Vi er nemlig ikke interesserede i bare at reproducere de sidste 100 års tanker om idrætsfaciliteter,” forklarer Mia Schlichtkrull de Richelieu.