Idan Artikel 26.08.2020

Hvem får mest for pengene i dansk håndbold?

Set over en syvårig periode er Skanderborg og GOG de klubber, som har præsteret bedst i håndboldens herreliga i forhold til deres personaleomkostninger. Det viser en minianalyse fra Idrættens Analyseinstitut af sammenhængen mellem sportslig succes og klubbernes lønudgifter i perioden 2013-2019.

Nøgleord: Økonomi

En række studier af europæisk fodbold har vist, at der er en tydelig langsigtet sammenhæng mellem sportslig succes og klubbernes budget (se Idans analyse af Superligaen fra 2018). I denne analyse tester Idrættens Analyseinstitut (Idan) sammenhængen i den danske herreliga i håndbold i perioden fra 2012/2013 til 2018/2019.

Den klare sammenhæng mellem økonomisk input og sportsligt output indikerer, at markedet er forholdsvist effektivt. Klubber har let adgang til at observere spillernes evner på banen, og konkurrencen om talent gør, at spillernes sportslige produktivitet i høj grad afspejles i deres løn. Nogle klubber klarer sig bedre, andre dårligere, men langsigtet klarer de fleste klubber sig nogenlunde i tråd med, hvad deres lønbudget tilsiger.

På den korte bane er sammenhængen imidlertid mindre udtalt. En klub kan være begunstiget af at have et særligt talentfuld kuld af (ofte) unge spillere, hvor lønnen ikke modsvarer de sportslige præstationer. En særligt god sæson kan også være kulminationen på et stærkt hold opbygget over flere sæsoner. Ligeledes spiller tilfældigheder og (u)held ind på præstationen i den enkelte sæson.

Undersøgelse af 20 klubber

Idan undersøger her sammenhængen i håndbold ved at sammenholde de danske herreligaklubbers økonomiske input i form af personaleomkostninger med deres placering i ligaen i perioden 2012/13-2018/19 og kigger nærmere på, hvilke klubber der har præsteret bedst i perioden, når man tager højde for størrelsen på deres budget.

Det er ikke muligt i alle tilfælde at isolere det sportslige budget ud fra klubbernes regnskaber, hvorfor det antages i analysen, at de samlede personaleomkostninger tilnærmelsesvist afspejler det sportslige budget, hvilket imidlertid er en potentiel fejlkilde (se mere om metoden i boksen).

I perioden fra 2012/13-2018/19 har i alt 20 klubber været repræsenteret i Herreligaen. Klubbernes personaleomkostninger og slutplacering fremgår af nedenstående figur 1, hvor x-aksen illustrerer klubbernes gennemsnitlige personaleomkostninger i forhold til ligaens gennemsnit (se boks for forklaring), og y-aksen er klubbernes gennemsnitlige slutplacering.

Den sorte linje viser sammenhængen mellem personaleomkostninger og slutplacering, hvis samtlige klubber var blevet placeret i ligaen i overensstemmelse med deres personaleomkostninger, mens den stiplede grå linje repræsenterer den reelt beregnede sammenhæng. Over den syvårige periode kan personaleomkostningerne forklare 77 pct. af variationen i klubbernes slutplaceringer (se forklaringsgrad i figur 1). 

Figur 1: Personaleomkostninger og gennemsnitlig slutplacering i Herreligaen (2012/13-2018/19)

Den lodrette akse viser klubbernes gennemsnitlige slutplacering i Herreligaen, mens tallene i den vandrette akse viser den naturlige logaritme til klubbernes personaleomkostninger relativt til ligaens gennemsnit.

Hver af de 20 klubber, som har spillet i Herreligaen i perioden, er repræsenteret ved en blå cirkel i figur 1. Klubber, der ligger over den sorte linje, har klaret sig bedre, end man ville forvente ud fra deres personaleomkostninger, mens de klubber, der ligger under linjen, har klaret sig dårligere.

Mens der altså er en stærk sammenhæng mellem input og output på lang sigt, er der store afvigelser i de enkelte sæsoner, hvor forklaringsgraderne generelt set er noget lavere, hvilket underbygger, at det økonomiske input har en større betydning i det langsigtede perspektiv.

Skanderborg og GOG i top

GOG og Skanderborg er de to klubber, der har klaret sig bedst i perioden i forhold til deres økonomiske input. Klubberne er gennemsnitligt blevet placeret henholdsvis 2,6 og 2,5 pladser bedre, end hvad deres personaleomkostninger tilsiger.

De to klubber klarede sig også godt i den netop overståede sæson, som blev afblæst i grundspillet efter 24 runder på grund af coronanedlukningen. Selvom der endnu ikke foreligger regnskaber for sæsonen 2019/20, synes det rimeligt at formode, at både GOG og Skanderborg placerede sig noget bedre end deres økonomiske forudsætninger. Således sluttede GOG på andenpladsen med de sjettehøjeste personaleomkostninger i 2018/19, mens Skanderborg opnåede en sjetteplads med det 12. højeste budget (ud af 14 hold). 

Som det fremgår af figur 1, ser Skive og til dels Odder også ud til at have overpræsteret væsentligt på trods af deres lave placeringer. Det skyldes imidlertid, at de to klubber har et budget, der er mærkbart lavere end de andre klubbers.

KIF – som har været repræsenteret i den bedste række i alle syv sæsoner – og HC Midtjylland – som har spillet i ligaen i fire sæsoner – er omvendt de klubber, der har klaret sig dårligst relativt til deres økonomiske input. De to klubber er gennemsnitligt blevet placeret 3,2 og 4,3 pladser lavere, end man kunne forvente ud fra deres personaleomkostninger.  

Det skal bemærkes, at der ikke foreligger årsregnskab for HC Midtjylland for 2017/18, hvor klubben gik konkurs, hvorfor 2016/17-regnskabet i stedet er benyttet. Når man udelader denne sæson fra analyserne, har HC Midtjylland imidlertid stadig underpræsteret væsentligt.

Et redskab til benchmarking

Analysen bekræfter, at lønbudgettet – også i håndbold – har en afgørende langsigtet betydning i forhold til de sportslige præstationer. Sammenhængen er imidlertid ikke perfekt, og der er eksempler på klubber, der i perioden for undersøgelsen klarer sig væsentligt bedre (og dårligere) end lønbudgettet tilsiger.

Særligt på den korte bane kan der være store udsving i præstationerne. F.eks. måtte Ribe-Esbjerg tage til takke med en niendeplads i 2018/19 på trods af ligaens højeste budget målt på personaleomkostninger, mens Skanderborg efter en sjetteplads i grundspillet sluttede som nummer fem med ligaens tredjelaveste budget af de 14 ligaklubber.

Analyser som denne kan bruges som et benchmarkingredskab for, hvordan den enkelte klub præsterer ligaen i forhold til konkurrenterne og giver således mulighed for at genoverveje klubbens strategi i forhold til forvaltning af spillerbudgettet. Ligeledes kan den give et godt billede af, hvordan dét at øge eller skære ned i spillerbudgettet kan forventes at indvirke på det sportslige output.

Læs lignende nyheder

Håndboldspiller. Foto: GettyImages/Filip Viranovski
Idan Artikel 26.08.2020
Stabil omsætning men tilbagegang i årsresultaterne for dansk håndbold før coronakrisen
Idan Artikel 05.09.2018
Hvem får mest ud af lønkronerne i dansk håndbold?
Idan Artikel 07.11.2017
Hvilke håndboldklubber får mest valuta for pengene?
Gyldne sportspokaler
Idan Artikel 28.06.2022
Ny rapport afdækker, hvorfor finsk elitesport har tabt terræn internationalt
Kronprinsen og panel omkring Tour de France.
Idan Kommentar 23.06.2022
Forskere: De økonomiske effekter af tour-værtsskab er stærkt overdrevne
Stangspringer
Idan Artikel 21.06.2022
Medlemsforeninger oplever begrænset udbytte af at være med i Dansk Atletik
Fire mænd til pressemøde
Idan Artikel 09.06.2022
Tour de France er ikke en guldgrube for de danske kommuner
Atletiktræner står med stopur
Idan Artikel 25.05.2022
Atleter er tilfredse med placeringen af trivselsfunktion hos Anti Doping Danmark