Artikel

Idans idrætspolitiske podcast skifter navn og flytter til Mediano 2

Efter to år og 31 afsnit om idrætspolitiske emner får Idrættens Analyseinstituts podcast ’Tillægstid’ nyt navn og ny placering i kanalerne hos Mediano. Men indhold og fokus er stadig det samme.

For to år siden gik Idrættens Analyseinstituts idrætspolitiske podcast, Tillægstid, for første gang i luften som en del af Medianos kanal Sport & Perspektiv. Nu skifter podcasten navn til Sport & Perspektiv som led i en ny måde at organisere indholdet på hos Mediano, men fokus og indhold vil være det samme også fremover.

Fra 1. maj 2022 har Mediano lagt sine kanaler om, så der fremover kun er to forskellige kanaler for brugerne at holde styr på. Mediano 1 er hovedkanalen, der handler om alt det aktuelle i fodbold, mens Mediano 2 bliver kanalen, der er hjemsted for de podcasts, der bidrager med debat, features, baggrund og perspektiv primært om fodbold, men for nogle podcasts vedkommende også om idræt mere bredt.

Peter Brüchmann, der er redaktør for Mediano, forklarer, at den nye struktur er født ud af et behov for at gøre det nemmere for brugerne at finde rundt i de forskellige podcasts, der er en del af Mediano, men også for at skaffe flere lyttere til de enkelte afsnit.

”Mediano 2 er bygget på skuldrene af Mediano Magasinet, men er reelt en fusion af Mediano Magasinet og Mediano Sport & Perspektiv. Der var i modsætning til hovedkanalen for lidt aktivitet i de to kanaler, så nu fusionerer vi dem, for så mange ressourcer har vi heller ikke,” skriver han i et blogindlæg på Medianos hjemmeside.

Efter omlægningen overtager Idans podcast ’Tillægstid’ det tidligere kanalnavn og kaldes fremover Sport & Perspektiv.

”Vores navneændring til Sport & Perspektiv skyldes først og fremmest, at vi synes, navnet i højere grad end Tillægstid beskriver det, som vi gerne vil med vores idrætspolitiske podcast, som er at fokusere på sportens politiske og samfundsmæssige aspekter,” siger Stanis Elsborg, der fortsætter som ansvarlig for Idans bidrag i Mediano nye kanal.

Foreløbig har Idan produceret 31 podcasts under navnet Tillægstid, og de vil stadig kunne høres og findes, ligesom de vil blive integreret i nye playlister i Mediano 2 og på Idans hjemmeside.

”Vi har med lanceringen af vores podcast skabt et nyt format og et nyt rum for den idrætspolitiske debat i Danmark. Den debat ønsker vi også at facilitere fremadrettet, så udover at udbygge serien ’Journalistik i sportens skygge’, vil vi også lave afsnit med fokus på nogle af de idrætspolitiske emner, der optager dansk idræt, omverdenen og den alment interesserede lytter af vores podcast,” siger Stanis Elsborg.

I kanalen Mediano 2 vil man udover Sport & Perspektiv også kunne finde podcasts som Idrætshistorie.dk, Vejen til Qatar, Bold & Bøger, Fodboldmagasinet på Mediano, Hammers Kaffebar, Spiller til Spiller, Bech Bag Bolden, Bossword, Mediano Marketing og Mediano Moneyball.

Abonner i iTunes

Abonner i Spotify

Abonner i Podbean

Abonner i Google Podcast

Læs lignende nyheder

Podcast logo
PtG Podcast 08.06.2026
Play the Game lancerer ny podcast om skyggesiderne i international idræt
Gruppe af kvinder motionerer
Idan Podcast 29.05.2026
Danskernes motions- og sportsvaner 2024: Udviklingen siden sidst (1:3)
Unge  kigger ind på fodboldbanen
Idan Podcast 29.05.2026
Danskernes motions- og sportsvaner 2024: Dem, der står udenfor (2:3)
Unge kvinder til fitness
Idan Podcast 29.05.2026
Danskernes motions- og sportsvaner 2024: Trends og tendenser (3:3)
Piger dyrker sport
Idan Kommentar 20.05.2026
Dansk idræt mangler vind i sejlene
Maja og Maria
Idan Kommentar 05.02.2026
Adgang er ikke nok: Idrætten må gentænke både fællesskab og kultur, hvis flere skal med
Trump og Infantino giver hånd
Idan Kommentar 30.01.2026
Boykot VM i USA! Nej. Jo. Nej. Jo.
Stanis Elsborg på talerstolen
Idan Kommentar 14.01.2026
Åndelig oprustning uden kroppen er demokratisk tomgang

Lyt til de seneste afsnit

Mand lytter til podcast
Idan

Podcasten Sport & Perspektiv