Tour de France bliver ikke en guldgrube for de danske værter

Da det i februar 2019 blev offentliggjort, at Danmark var blevet tildelt Tour de France-værtskabet for 2021 – som senere blev flyttet til 2022 – var der særligt fokus på den ekstra turisme og branding, som værtskabet ville skabe. Daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen var sammen med den daværende erhvervsminister Rasmus Jarlov nærmest ekstatiske over, hvilken betydning Tour de France kunne få for Danmark.

Fortalere for at give offentlige midler til sportsevents hævder typisk, at de er gavnlige for økonomien, fordi den internationale medieeksponering giver ubetalelig branding, tiltrækker turister og tilflyttere, og begivenhederne øger beskæftigelsen, den økonomiske vækst og skattegrundlaget.

Konsensus blandt økonomer er imidlertid, at effekterne af at afholde store sportsevents i bedste fald er marginale og i værste fald negative. Værtskabet kræver ofte mærkbare investeringer i infrastruktur, hvilket betyder, at ressourcer omdirigeres fra andre projekter, som i nogle tilfælde er mere gavnlige for økonomien.

De foreliggende undersøgelser beskæftiger sig for langt størstepartens vedkommende med anlægstunge begivenheder som for eksempel OL eller VM i fodbold, og derfor er det interessant at undersøge, om Tour de France er anderledes i forhold til effekterne, fordi sportsbegivenheden afvikles på veje, der allerede er etableret.

Ingen økonomiske effekter af at være Tour de France-vært

Ifølge et nyt studie af de økonomiske effekter af at afholde Tour de France-etaper har værtskabet dog hverken effekt på den overordnede økonomi eller på beskæftigelsen.

I studiet ’Does hosting the Tour de France Yield Tangible Benefits?’ har vi undersøgt data fra 107 europæiske regioner, som har afholdt én eller flere Tour de France-etaper (som start- eller målby) i perioden fra 2004-2018.

Størstedelen af de regioner, der indgår i et datasæt hentet fra Eurostats database, er franske (81), mens Belgien (12), Holland (4), Spanien (3), Tyskland (3), Italien (2) og Luxembourg (1) også er repræsenterede. Selvom der i perioden også er blevet afholdt Tour de France i England, Monaco, Andorra og Schweiz, indgår regioner fra de lande ikke i analyserne på grund af manglende data. Af figur 1 fremgår det, hvor mange gange de forskellige regioner har afholdt Tour de France i den 15-årige periode.

Figur 1: Antal gange hvor forskellige regioner har været vært for Tour de France-etaper fra 2004-2018

I studiet sammenlignes de år, hvor regionerne henholdsvis har og ikke har været Tour de France-værter, og vi undersøger, hvilke effekter et Tour de France-værtskab har i forhold til bruttonationalproduktet (BNP) – som et mål for den overordnede økonomi – og beskæftigelsen inden for ’handel, transport, hoteller og restauranter’, som er den kategori, der må forventes at opleve den største påvirkning af, at der bliver afholdt et stort sportsevent.

Vi benytter regressionsanalyse som er en statistisk teknik, der har til formål at estimere sammenhængen mellem en afhængig variabel og en eller flere uafhængige variable. Således tester vi, hvorvidt dét at være vært for en Tour de France-etape influerer på henholdsvis BNP og beskæftigelse, når vi kontrollerer for en række andre relevante forhold.

Resultaterne peger på, at det hverken har en effekt på den overordnede økonomi eller på beskæftigelsen inden for kategorien ’handel, transport, hoteller og restauranter’, og det gælder både i værtsåret og i det efterfølgende år.

Data er som sagt indhentet på Eurostats database på NUTS-3 niveau, der svarer til regioner og på årsniveau. Det kan således ikke afvises, at man ville kunne opfange effekter på lavere niveauer, hvis der for eksempel var adgang til data på kommuneniveau eller data specifikt fra dagene omkring Tour de France.

Studiet kan imidlertid afkræfte, at Tour de France er en økonomisk guldgrube for værterne og indikerer, at eventuelle (positive eller negative) økonomiske effekter ved at være vært for en Tour de France-etape er marginale.

Argumentet om de hårde økonomiske effekter holder ikke

Studiet underbygger den eksisterende forskning på området, som i overvejende grad konkluderer, at det at afholde store sportsevents typisk ikke udmønter sig i økonomiske gevinster for værtsbyerne. Derfor bør eventuel offentlig støtte i højere grad bero på andre argumenter end de ’hårde’ økonomiske.

Derfor anbefaler vi, at der i beslutningsprocessen er fokus på at værdisætte den nytte, som en begivenhed kan forventes at skabe for befolkningen, for eksempel i form af glæde, social samhørighed, kollektiv hukommelse, identitet og prestige.

Det vil give et mere retvisende billede af, hvad en event kan bidrage med af positive effekter.

Studiet udkommer som bogkapitel i efteråret 2022 i en tværfaglig bog om Tour de France, der blandt redaktørerne tæller Kirsten Frandsen, professor ved Institut for Kommunikation og Kultur – Medievidenskab ved Aarhus Universitet.