Idan
Viden i spil med Idrættens Analyseinstitut
'Viden i spil' giver dig fakta, analyser og perspektiver i et kort format.
Vi har et ønske om at formidle noget af alt den viden, som vores egne analytikere sidder på, samt den viden, som andre vidensinstitutioner, universiteter og organisationer producerer.
Podcast har efterhånden sneget sig ind i undervisningssektoren, og derfor henvender 'Viden i spil' sig også til denne målgruppe. Afsnittene vil typisk vare mellem 10-20 minutter, og de fleste afsnit vil have tilknyttet arbejdsspørgsmål og i visse tilfælde supplerende materiale.
'Viden i Spil' kan findes i Apple Podcast, SoundCloud, Spotify eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Vores podcast har holdt pause i en længere periode, men vi har netop udgivet tre afsnit, som du kan lytte til herunder.