De fleste atleter trives, men over halvdelen har overvejet karrierestop

Størstedelen af de danske eliteatleter, der er støttet af Team Danmark, trives og har det godt. Det viser en ny trivselsundersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan).

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at 84 pct. mener, at de i løbet af det seneste år har kunnet håndtere de udfordringer, de har stået overfor, og at 89 pct. har haft en hverdag med ting, der interesserer dem. Derudover har 89 pct. af atleterne følt sig trygge i deres daglige træningsmiljø, og 88 pct. har en god relation til andre atleter, der er en del af deres daglige træningsmiljø.

”Det er jo meget positivt, at der er så mange, der overordnet set er enige i, at de har været i stand til at håndtere de udfordringer, de har mødt på deres vej, og at de har en hverdag, som de interesserer sig for,” siger Lars Balle Christensen, der er sportsdirektør i Team Danmark.

”Vi hæfter os også ved, at der ikke er ret mange atleter, som svarer i den negative ende af skalaen, selvom nogle måske har oplevet at blive fravalgt frem mod OL,” uddyber han.

59 pct. har overvejet at stoppe elitesportskarrieren

For tre år siden lavede Idan den første deciderede trivselsundersøgelse med fokus på atleternes mentale sundhed. Den supplerer den årlige atletundersøgelse, der ser nærmere på atleternes tilfredshed med Team Danmarks ydelser.

Det øgede fokus på den mentale trivsel skal blandt andet være med til at fastholde atleterne i elitesporten på længere sigt.

”Derfor spørger vi ind til atleternes overvejelser om at stoppe deres elitesportskarriere, fordi det indirekte kan give os et indblik i, om atleterne trives i deres elitesportskarriere,” siger Mette Eske, der er analytiker i Idan.

Selvom det ser ud til, at atleterne overordnet trives, er der alligevel 59 pct. af dem, som har svaret, at de i 2023 har overvejet, om det var tid til at lægge ketsjeren, fodboldstøvlerne eller ishockeystaven på hylden. Det er en stigning fra 2022, hvor 55 pct. havde overvejelser om at stoppe elitesportskarrieren.

Spørger man sportsdirektøren i Team Danmark om årsagen, peger han på, at vi er meget tæt på et OL, og dermed befinder mange af atleterne sig i slutningen af den fireårige cyklus, der slutter med OL i Paris. Nogle atleter ved desuden allerede, at de ikke klarer kravene og dermed går glip af det, som de har arbejdet hen imod de sidste fire år.

”Når man begynder at nærme sig slutningen af en cyklus, er det naturligt, at man som atlet gør op med sig selv, om man skal tage fire år mere eller ej,” siger Lars Balle Christensen.

Ifølge sportsdirektøren er det vigtigt at have med i bevidstheden, når man læser resultaterne af trivselsundersøgelsen.

”For hvis nogle atleter er blevet valgt fra, så gør det ondt, og det er ikke sikkert, man er tilfreds med dem, der har taget den beslutning, og det kan godt påvirke nogle af besvarelserne,” siger Lars Balle Christensen.

Han understreger samtidig, at man dog skal passe på med at drage forhastede konklusioner i forhold til, hvad det skyldes.

Overvejelser om karrierestop er en naturlig del af elitesporten

I forbindelse med sidste års trivselsundersøgelse lavede Idan en opfølgende interviewundersøgelse, hvor atleter, forbundsrepræsentanter og trænere fik lov at komme med inputs til nogle af problematikkerne – herunder antallet af atleter, som har overvejet at stoppe elitesportskarrieren.

Her gav flere atleter udtryk for, at det ikke nødvendigvis er en dårlig ting at reflektere over, om man skal fortsætte med at dyrke elitesport på højeste plan. En atlet formulerede det således:

”Jeg tror egentlig, at det er meget sundt, fordi så overvejer man – man bliver hele tiden bekræftet i, at det er rigtigt, det man gør. Det er meget bedre end bare at have skyklapper på og sige, at det er det rigtige. For så lige pludselig dropper hele ens motivation, fordi man ikke lige har husket at reminde sig selv om, hvorfor man egentligt gør det,” forklarer atleten i et interview.

”Jeg tror, det er meget sundt at være demotiveret nogle gange, lige tænke sig om, overveje at stoppe og komme tilbage igen, finde sin fightervilje. Det er selvfølgeligt en dårlig ting, hvis man overvejer at stoppe på daglig basis, det er skidt,” uddyber atleten.

Atleterne har udfordringer med økonomi og manglende motivation

Det er dog de færreste, der overvejer at stoppe karrieren på daglig eller ugentlig basis.

Men 34 pct. af atleterne har overvejet at stoppe deres elitesportskarriere på grund af udfordringer med økonomien – hvoraf 7 pct. overvejer det på daglig eller ugentlig basis. 33 pct. af atleterne har overvejet at stoppe på grund af manglende motivation – heraf overvejede 5 pct. at gøre det på daglig eller ugentlig basis (se figur 1).

Figur 1: Andelen af atleter, der har overvejet at indstille deres elitesportskarriere (pct.)

   
Figuren viser svarfordelingen til spørgsmålet: ’Har du inden for det seneste år overvejet at stoppe med at dyrke elitesport på grund af udfordringer med…’ (n=642).

Størstedelen af atleterne (90 pct.) er afklaret med de til- og fravalg, som sporten kræver, men det er ikke nødvendigvis et liv i sus og dus, atleterne oplever, og derfor kommer det heller ikke nødvendigvis bag på Rasmus K. Storm, der er analyse- og forskningschef i Idan, at det er her, skoen trykker for nogle.

”Vi har tidligere undersøgt atleternes økonomi, og den er bestemt ikke prangende. Derfor er det også naturligt, at mange atleter stopper op og overvejer, om det er det værd. Hvis de ovenikøbet ikke opnår de mål, de har sat sig for som for eksempel OL, vil motivationen måske dale hos de atleter,” siger Rasmus K. Storm.

En undersøgelse fra 2018 viste, at halvdelen af atleterne på daværende tidspunkt forventede en samlet bruttoindkomst på mindre end 100.000 kr. i 2018. Til gengæld havde 20 pct. af atleterne udgifter til deres sport for over 100.000 kr. i 2017, mens 52 pct. af atleterne brugte mellem 10.000 og 99.999 kr. på deres udgifter til sport i 2017.

”Vi har ofte peget på, at atleternes økonomiske forhold er en problemstilling, der har betydning for, om dansk eliteidræt kan fastholde sin internationale konkurrenceevne,” siger Rasmus K. Storm, der hvert år også undersøger, hvor godt de danske atleter klarer sig i de største internationale turneringer i forhold til andre lande.

Nu kan Team Danmark dog glæde sig over et økonomisk løft, da de er kommet på finansloven for 2024 og dermed får tilført 70 mio. kr. frem mod 2028, mens Salling Fondene har doneret 60 mio. kr. frem mod OL i 2028.

Midlerne fra Salling Fondene skal blandt andet gå til individuel økonomisk støtte til atleterne, talentprogram for de største talenter samt teknologi og udstyr.