København bliver vært for fodbold-EM i 2020
Parken lægger græs til tre gruppekampe og en ottendedelsfinale, når UEFA i 2020 afholder EM i 13 forskellige byer spredt ud af hele Europa.
København var på forhånd spået gode chancer for at blive medvært for EM i 2020, der i anledning af 60-året for det første europamesterskab i 1960 bliver lagt i 13 forskellige byer fordelt på 12 lande.
Prognosen holdt stik, da UEFA’s eksekutivkomité fredag udvalgte de 13 byer blandt i alt 19 bud.
København vil sammen med Bukarest, Amsterdam, Dublin, Bilbao, Budapest, Bruxelles og Glasgow være vært for tre indledende gruppekampe plus en enkelt ottendedelsfinale, mens München, Baku, St. Petersborg og Rom alle får en tre gruppekampe plus en kvartfinale.
London vandt værtskabet for semifinaler og finalen foran München, der altså måtte tage sig til takke med lidt mindre prestigeomgærdede kampe.
UEFA havde skærpet kravene til stadionkapacitet op til budrunden, så alle indledende kampe i 2020 som hovedregel skal spilles på anlæg med plads til mindst 50.000 tilskuere, mens kvartfinaler og semifinaler/finale skal spilles foran henholdsvis 60.000 og 70.000 tilskuere.
Op til to stadionanlæg kunne dog nøjes med blot at have en kapacitet på minimum 30.000 tilskuere, hvilket Parken falder ind under med en forventet EM-kapacitet på lidt over 30.000 tilskuere. Parken bliver dermed det mindste stadion, som kommer i brug i 2020.
Trods de generelt høje kapacitetskrav vil investeringerne i stadionanlæg i mange værtsbyer kunne holdes på et mere moderat niveau, end man ofte ser, da flere lande deler værtskabet.
Som Idrættens Analyseinstitut og Play the Game tidligere har peget på, bl.a. gennem undersøgelsen ’World Stadium Index’, har en række tidligere værter for megaevents, herunder også EM i fodbold, gennemført anlægsinvesteringer i milliardklassen og har herudover også haft store problemer med at udnytte de overdimensionerede anlæg efter slutrunden. Her står blandt andet EM i Portugal i 2004 tilbage som et skræmmeeksempel.
Herhjemme ligger budgettet for de offentlige investeringer indtil videre på lidt over 20 mio. kr., mens DBU selv opererer med et worst case-scenarium med udgifter på op til 15 mio. kr.
