Idan Artikel 26.05.2026

Opdateret analyse: Superligatilskuere foretrækker kampe med kickoff søndag klokken 16

En opdateret analyse fra Idrættens Analyseinstitut viser, at søndag klokken 16 fortsat tiltrækker flest tilskuere, når man tager højde for klubbernes generelle opbakning fra tilskuerne, holdenes placering, og hvor attraktiv modstanderen er. Kampe søndag klokken 20 har den laveste efterspørgsel. 

Nøgleord: Sportsevents Events

Den sidste kamp i Superliga-sæsonen 2025/2026 er blevet spillet.

Derfor har Christian Gjersing Nielsen, senioranalytiker i Idrættens Analyseinstitut (Idan), opdateret en tidligere analyse af at spilletidspunktets betydning for tilskuerefterspørgslen på de danske fodboldstadions.

Analysen sammenligner ikke bare rå tilskuertal. Den tager også højde for en række forhold, som også er afgørende for tilskuerefterspørgslen, så som klubbernes generelle tilskueropbakning, deres placering i tabellen inden kampen, usikkerhed om kampens udfald og den fysiske afstand til udeholdet.

“Analysen peger på, at spilletidspunktet ikke bare er en praktisk detalje i kampprogrammet. Men den har reel betydning for, hvor attraktivt det er for tilskuerne at tage på stadion,” siger Christian Gjersing Nielsen.

Nu er analysen opdateret med data fra denne sæson, og konklusionen er enslydende med resultaterne fra den forrige analyse.

Tilskuerefterspørgslen er størst søndag klokken 16

  • tilskuerefterspørgslen er størst søndag klokken 16 sammenlignet med andre kampdage og -tidspunkter
  • kampe, som spilles søndag klokken 20 har den laveste tilskuerefterspørgsel. Sammenlignet med søndag klokken 16 er tilskuerefterspørgslen gennemsnitligt 21 pct. lavere
  • kampe med kickoff søndag klokken 14 og søndag klokken 18 har en tilskuerefterspørgsel, der er henholdsvis 9 pct. og 6 pct. lavere, end hvis de spilles søndag klokken 16
  • både fredag klokken 19 og mandag klokken 19 har lavere efterspørgsel på henholdsvis 10 og 9 pct. sammenlignet med søndag klokken 16
  • Lørdag klokken 16 har 9 pct. færre tilskuere end søndag klokken 16, men effekten er ikke statistisk signifikant, hvilket kan skyldes, at der relativt få observationer lørdag klokken 16.

Analysen tager udgangspunkt i kampdata fra fem sæsoner i Superligaen i perioden 2021/22-2025/26, som omfatter i alt 960 kampe. Men der er blevet ekskluderet 170 kampe, som er blevet spillet på skæve tidspunkter i forhold til den normale kampplanlægning, samt 21 af AGF's hjemmekampe, der er afviklet på Vejlby Stadion. Det endelige datasæt omfatter derfor 769 kampe.

Download analysen

AGF-tilskuere
Idan Udgivelse maj 2026

Kampdagens og -tidspunktets betydning for tilskuerefterspørgslen i Superligaen. Opdateret med sæsonen 2025/26

Læs flere artikler

VM værterne
Idan Kommentar 21.05.2026
Hvor bliver den kritiske journalistik om VM 2026 af?
Trump og Infantino giver hånd
Idan Kommentar 30.01.2026
Boykot VM i USA! Nej. Jo. Nej. Jo.
Fodboldfans på stadion
Idan Artikel 05.12.2025
Ny analyse: Superligatilskuere foretrækker kampe med kickoff søndag klokken 16
Christian Gjersing Nielsen
Idan Artikel 27.02.2025
Forskning: Sådan kan vi sætte kroner og øre på stolthed og fællesskab ved sport
Formel 1 i Monaco
Idan Artikel 23.01.2025
Formel 1 i København: Sådan kan kommuner måle værdien af store sportsbegivenheder
Eiffeltårnet i Paris med OL ringe
Idan Artikel 25.07.2024
OL-eksperter fra Idrættens Analyseinstitut og Play the Game
Banelandsholdet i cykling til OL 2016
Idan Artikel 24.07.2024
OL 2024 prognose: Danmark høster 13 medaljer i Paris
Nicolai Højgaard og Rory McIlroy
Idan Kommentar 07.05.2024
Stanis Elsborg: "Skal dansk idrætsliv agere platform for Dubai-styrets politiske PR?"