Ny undersøgelse sætter kroner og øre på, hvad Copenhagen Sprint er værd for københavnerne
Københavnernes samlede betalingsvilje for Copenhagen Sprint i 2028 er opgjort til 46 millioner kroner. Det viser en ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut, som har været en del af kommunens beslutningsgrundlag for, om den fortsat skulle støtte cykelløbet.
Stolthed, fællesskab og gode oplevelser. Det er ofte de argumenter, der bliver brugt, når kommuner bruger offentlige midler på store sportsbegivenheder. Men hvor meget er oplevelserne, stoltheden og fællesskabsfølelsen egentlig værd for borgerne?
Det spørgsmål blev meget konkret i København i år, hvor Borgerrepræsentationen ved budgetforhandlingerne i august og september skulle tage stilling til, om Københavns Kommune fortsat skal støtte cykelløbet Copenhagen Sprint efter 2027.
Landevejsløbet er nemlig blevet afholdt i de københavnske gader de seneste to år, og 2027-udgaven ligger også fast. Til de tre løb i perioden 2025-2027 har Københavns Kommune afsat i alt 45 millioner kroner til løb og værtsbyaktiviteter, hvilket svarer til 15 millioner kroner om året.
Som en del af beslutningsgrundlaget bad Københavns Kommune Idrættens Analyseinstitut (Idan) om at undersøge borgernes præferencer for Copenhagen Sprint.
Christian Gjersing Nielsen, der er ph.d. og senioranalytiker i Idan, står bag undersøgelsen, der bruger spørgeskemametoden ’betinget værdisætning’ til at udlede husstandenes betalingsvilje som et udtryk for den værdi, løbet skaber for borgerne, hvis det bliver afholdt i 2028.
”Når man taler om værdi i denne sammenhæng, tager man udgangspunkt i den ekstra nytte – den ekstra glæde eller tilfredshed – som husstandene forventer at opnå, hvis Copenhagen Sprint afholdes i 2028,” forklarer Christian Gjersing Nielsen.
”Hvor stærke præferencer man har for Copenhagen Sprint, kommer til udtryk i, hvad man er villig til at give afkald på for at få løbet afholdt. Konkret stilles modtagerne af spørgeskemaet over for et scenarie, hvor deres husstand skal betale et beløb i ekstra kommuneskat, hvis kommunen beslutter at støtte løbet. De skal derfor afveje, om nytten af løbet er større end nytten ved at bruge pengene på noget andet,” uddyber han.
Deltagerne skal så efterfølgende beslutte, om de er for eller imod at afholde løbet.
Værdisætningsspørgsmålet
“Du skal nu tage stilling til afholdelse af Copenhagen Sprint i 2028. Du bedes derfor læse teksten nedenfor grundigt, inden du beslutter dig.
Der afholdes mange arrangementer i København hvert år. Det er specifikt afholdelse af Copenhagen Sprint i 2028, du skal tage stilling til – ikke til kultur- eller sportsbegivenheder i al almindelighed og ikke til andre år.
Da resultaterne indgår i det materiale, Københavns Borgerrepræsentation lægger til grund for sin beslutning om Copenhagen Sprint i 2028, bedes du nøje overveje, om netop denne begivenhed er pengene værd for din husstand.
Ville du stemme for eller imod afholdelse af Copenhagen Sprint i 2028, hvis afholdelsen forudsætter, at din husstand samlet set skal betale X kr. ekstra i kommuneskat i 2028? Beløbet opkræves automatisk sammen med den øvrige skat.
Husk, at din husstand i så fald vil have X kr. mindre til andre udgifter i 2028. Hvis det besluttes, at løbet ikke skal afholdes, skal din husstand ikke betale.”
Svarmuligheder:
Jeg ville stemme for
Jeg ville stemme imod
Jeg ville undlade at stemme
Hver modtager af spørgeskemaet fik forelagt scenariet med ét af fem tilfældigt tildelte beløb (12, 80, 210, 420 eller 660 kroner). Den enkelte så altså kun ét af beløbene.
I alt indgår 3.669 besvarelser i hovedanalysen. Invitationen til undersøgelsen, der blev udsendt via Digital Post, nævnte ikke Copenhagen Sprint ved navn for at undgå, at borgere med særligt stærke holdninger til løbet var mere tilbøjelige til at svare.
Svar med konsekvenser
En central forudsætning for, at modtagerne af spørgeskemaet har et incitament til at svare med udgangspunkt i, hvad løbet reelt er værd for dem – frem for at over- eller underdrive, hvor meget de vil betale – er, at de tror, at der som minimum er en lille sandsynlighed for, at deres svar kan påvirke den politiske beslutning (policy consequentiality), og at husstanden kan komme til at betale det beløb, de bliver præsenteret for (payment consequentiality).
De blev derfor løbende gjort opmærksomme på, at resultaterne ville indgå i Borgerrepræsentationens beslutningsgrundlag. Opfølgende spørgsmål viste, at det var relativt få, af dem, der besvarede spørgeskemaet, der troede, at svarene slet ingen betydning ville få, eller at det var meget usandsynligt, at husstanden skulle betale.
”Det er ikke første gang, at vi gennemfører sådan en undersøgelse. Vi har undersøgt andre sportsbegivenheder og stadionprojekter ud fra samme metode," siger Christian Gjersing Nielsen.
Forskellen er her, at undersøgelsen skulle indgå i en reel beslutningsproces, og det er scenariet bygget op omkring.
"Spørgeskemaet er konstrueret på en sådan måde, at hvis deltagerne tror på, at deres svar kan påvirke beslutningen, og at husstanden kan komme til at betale, er deres bedste strategi at svare ud fra, hvad løbet reelt er værd for dem,” siger Christian Gjersing Nielsen.
Betalingsviljen overstiger bevillingen
Undersøgelsens hovedestimat er, at den gennemsnitlige betalingsvilje for at afholde Copenhagen Sprint i 2028 er 139 kroner pr. husstand. Når man skalerer det op til alle kommunens 332.181 husstande, svarer det til en samlet betalingsvilje på 46 millioner kroner.
Til sammenligning har Københavns Kommune medfinansieret løbet med 15 millioner kroner årligt i perioden 2025-2027. Dermed overstiger den samlede betalingsvilje altså den tidligere bevilling.
Undersøgelsen indgik i beslutningsgrundlaget ved budgetforhandlingerne, hvor Københavns Kommune besluttede at forlænge støtten, men også at nedsætte bevillingen til løbet, så den bliver 8,5 millioner kroner i 2028, 7,5 millioner kroner i 2029 og 6,5 millioner kroner i 2030.
Ikke en fuld cost-benefit-analyse
”Betalingsviljen er et bruttomål for, hvad løbet er værd for husstandene, og ikke en fuld samfundsøkonomisk cost-benefit-analyse. Den siger derfor ikke noget om løbets omkostninger, for eksempel hvad pengene ellers kunne bruges til eller det produktivitetstab, som erhvervslivet kunne lide på grund af afspærringer. Omvendt indgår eventuelle nettogevinster for turisme og erhvervsliv heller ikke,” siger Christian Gjersing Nielsen.
Han understreger desuden, at nogle borgere formentlig tillægger løbet en negativ værdi. Således svarede 19 pct., at de helst ville være fri for løbet, selv hvis det ikke kostede husstanden noget. Størrelsen af de negative værdier måles dog ikke, fordi det ville kræve et spørgsmål om kompensation, som er svært at gøre troværdigt, og de husstande tæller derfor med 0 kroner i undersøgelsen.
