Baggrundsrapport om idrætsvaner giver ny indsigt i sammenhængen mellem trivsel og idrætsdeltagelse

I december 2020 kunne Idrættens Analyseinstitut (Idan) præsentere de første resultater fra den tilbagevendende undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner. De første resultater, som er udgivet i fire notater, viste blandt andet, at idrætsdeltagelsen er faldet for både børn og voksne siden 2016, at vi dyrker flere aktiviteter end tidligere, og at vi især dyrker idræt i naturen.

”Vi har at gøre med et idrætsbillede, der ser noget anderledes ud end i 2016. Tidligere har der blandt andet været en tendens til, at danskerne dyrkede stadigt færre forskellige aktiviteter, men nu er udviklingen vendt, og vi ser i stedet et bredere aktivitetsmønster,” siger Steffen Rask, der er analytiker i Idan.

Frem for at hellige sig enkelte faste aktiviteter skifter danskerne i højere grad mellem forskellige aktiviteter, hvilket betyder, at børn i 2020 dyrkede 3,9 forskellige aktiviteter om året mod 3,0 aktiviteter i 2016. De voksne dyrkede i gennemsnit 3,8 forskellige aktiviteter i 2020 mod 2,7 i 2016 (se figur 1).

Figur 1: Det gennemsnitlige antal aktiviteter, som danskerne dyrker, er steget i 2020 (gns.)

Figuren viser det gennemsnitlige antal aktiviteter, som børn og unge (7-15 år) og voksne (16 år+) angiver til spørgsmålet ’Hvad har du dyrket eller gået til i din fritid det seneste år?’ fordelt på undersøgelsesår.

Det er særligt de selvorganiserede aktiviteter, der har oplevet en fremgang siden 2016, mens aktiviteter i foreningsregi har oplevet et mindre fald hos både børn og vokse (se figur 2 og 3).

Væksten i de selvorganiserede aktiviteter sker dog ikke 1:1 på bekostning af den mere traditionelle idræt, fastslår Steffen Rask.

Figur 2: De selvorganiserede aktiviteter er populære blandt voksne (pct.)

Figuren viser andelen af alle voksne respondenter (16 år+), der organiserer sport og motion i forskellige organisatoriske sammenhænge fordelt på undersøgelsesår. 

Figur 3: Foreningsidrætten er fortsat størst hos børn og unge (pct.)

Figuren viser andelen af børn og unge (7-15 år), der organiserer sport og motion i forskellige organisatoriske sammenhænge fordelt på undersøgelsesår. 

”Den mest populære måde at være aktiv på i 2020 var at kombinere foreningsaktiviteter med selvorganiseret idræt. Vi ved fra vores løbende undersøgelser af idrætten under coronakrisen, at folk i højere grad har dyrket aktiviteter på egen hånd som supplement til de aktiviteter, der plejer at foregå i en idrætsforening, men som i perioder har været lukket ned på grund af coronakrisen,” siger han.

Det, at vi dyrker flere forskellige aktiviteter end tidligere, viser sig blandt andet ved, at mange af de aktiviteter, der i de senere år har oplevet tilbagegang, nu enten oplever fremgang, eller at tilbagegangen er bremset. Det gælder blandt andet badminton, gymnastik og svømning, viser tallene fra 2020.

Idan har for første gang spurgt danskerne ind til trivsel og mentalt helbred

2020-udgaven af ’Danskernes motions- og sportsvaner’ har fået en makeover og er blevet opdateret i forhold til både spørgsmål og temaer. Baggrundsrapporten zoomer for første gang ind på temaer som sociale relationer og identitet i idrætten, ligesom den ser på sammenhængen mellem danskernes mentale helbred og trivsel og deres deltagelse i sport og motion.

”Trivsel har været et omdiskuteret emne – særligt de senere år. Derfor var det helt oplagt at inkludere det tema i vores undersøgelse for at blive klogere på, hvilken rolle trivslen spiller i forhold til idrætsvaner og idrætsdeltagelse,” siger Steffen Rask.

Undersøgelsen sætter dels fokus på sammenhængen mellem trivsel og idrætsdeltagelse, men også sammenhængen mellem trivsel og den type af idræt, man dyrker.

”Vi ved allerede, at der er klare socioøkonomiske forskelle, hvor de mest ressourcestærke også er dem, der dyrker mest idræt. Den samme tendens gør sig desværre gældende, når det kommer til mental sundhed og trivsel,” siger Steffen Rask.

Børn og unge (7-15 år) er blandt andet blevet bedt om at vurdere deres generelle trivsel på en skala fra 0-10. Sammenligner man børn og unge, der trives dårligst (3 på skalaen) med børn, der trives bedst (10 på skalaen), ser man en forskel i den gennemsnitlige idrætsdeltagelse på mere end 25 procentpoint (se figur 4).

Figur 4: Sammenhæng mellem generel trivsel og idrætsdeltagelse blandt børn og unge

Figuren viser sammenhængen mellem børn og unges (7-15 år) idrætsdeltagelse og tid brugt på idræt og svarfordelingen til spørgsmålet: ’Her er et billede af en stige. Trin 10 betyder ‘det bedst mulige liv’ for dig, og trin 0 betyder ‘det værst mulige liv’ for dig. Hvor på stigen synes du selv, du er for tiden?’ (n=4.373). Trin 0-2 har meget få svar og er derfor udeladt.

”Vi ser altså en positiv sammenhæng mellem børn og unges generelle trivsel og deres deltagelse i idræt. Det betyder samtidig, at børn og unge med dårlig trivsel er mindre idrætsaktive end børn med høj selvvurderet trivsel,” siger Steffen Rask.

Han påpeger, at den samme tendens gør sig gældende for de voksne over 16 år, og at der er en tydelig tendens til, at danskere, der ikke trives, gennemsnitligt bruger mindre tid på motion om ugen sammenlignet med danskere, der trives.

”Man kan altså tale om, at der en dobbelt effekt, hvor dem der trives dårligere, er mindre tilbøjelige til at dyrke idræt, og hvis de så dyrker idræt, så bruger de også mindre tid på deres aktiviteter,” siger Steffen Rask.

Han pointerer, at resultaterne ikke siger noget endegyldigt om retningen på sammenhængen mellem trivsel og idrætsdeltagelse.

”Resultaterne viser ikke, om det at deltage i idræt i sig selv leder til bedre trivsel, eller om idrætsdeltagelsen omvendt afhænger af, om man trives, men sammenhængen er helt tydelig,” slår Steffen Rask fast.

Rapporten ser desuden nærmere på sammenhængen mellem idræt og mentalt helbred i forhold til ensomhed, selvværd og kropstilfredshed.

Danskere, der mistrives, vælger foreningsidrætten fra

Undersøgelsen viser også, at børn og voksne med høj selvvurderet trivsel er mere aktive i foreningsidrætten end børn og voksne med lav trivsel. Til gengæld ser det ud til, at den private idræt tiltaler en større andel af de børn og unge, der placerer sig selv lavt på trivselsstigen, mens der for de voksne ikke er tydelige sammenhænge på tværs af de øvrige organiseringsformer.

Figur 5: Sammenhæng mellem generel trivsel og organiseringsform (pct.)

Figuren viser sammenhængen mellem deltagelse i forskellige organiseringsformer og svarfordelingen til spørgsmålet: ’Her er et billede af en stige. Trin 10 betyder ‘det bedst mulige liv’ for dig, og trin 0 betyder ‘det værst mulige liv’ for dig. Hvor på stigen synes du selv, du er for tiden?’ (n=4.373). Trin 0-2 har meget få svar og er derfor udeladt.

Et nærmere kig på resultaterne viser, at det særligt ser ud til at være holdsport, der overvejende foregår i foreninger, som børn og unge med dårlig trivsel i mindre grad deltager i. Således er det kun 29 pct. af børnene med dårligst trivsel, der dyrker holdsport, mens det gælder hele 51 pct. af dem, der trives bedst.

Samtidig viser resultaterne, at særligt fitness tiltrækker børn og unge med lavere trivsel. Her dyrker 32 pct. af dem, der trives dårligst, fitness, mens det kun gælder 14 pct. af dem, der trives bedst.

”Når vi lægger den viden sammen med det, vi allerede ved, tyder det på, at foreningsidrætten i høj grad rummer de ressourcestærke danskere, der trives, har et højt selvværd og et positivt syn på egen krop, mens de danskere, der placerer sig i den anden ende af skalaen i højere grad, søger andre steder hen,” siger Steffen Rask.

Trivselsmålinger pointerer igen og igen, at trivslen i disse år forværres blandt både børn og voksne, hvilket vi må forvente dermed også får betydning for idrætsdeltagelsen, påpeger Steffen Rask.

”De seneste undersøgelser har vist en stigende tendens til, at dem, der i forvejen er aktive, bliver mere aktive, mens flere samtidig svarer, at de ikke dyrker idræt. Så hvis den tendens forstærkes yderligere, og trivslen desuden forværres, vil vi potentielt få skabt et endnu mere polariseret idrætsbillede, hvor det bliver endnu sværere for dem, der står udenfor idrætten, at blive en del af den,” siger han.

Det hjælper ikke nødvendigvis på polariseringen, at resultaterne også viser, at omgangskredsen har stor betydning for både børn og voksnes idrætsvaner. For børn gælder det for eksempel, at hvis ingen i omgangskredsen dyrker idræt, er det kun 43 pct. af børnene, der dyrker idræt, mens andelen er 81 pct., hvis en eller flere i omgangskredsen dyrker idræt.

Blandt de voksne findes den højeste andel af idrætsaktive ligeledes blandt dem, der vurderer, at hele deres omgangskreds dyrker idræt (77 pct.). Andelen af idrætsaktive er omvendt 45 pct. blandt dem, der vurderer, at det er ’de færreste i deres omgangskreds’, der dyrker idræt.

Figur 6: Voksne dyrker oftere idræt, når deres omgangskreds også gør (pct.)

Figuren viser svarfordelingen på spørgsmålet ’Dyrker du normalt sport/motion’ fordelt på svarmulighederne til spørgsmålet ’Hvor stor en del af din omgangskreds dyrker normalt sport/motion?’ (n=6.390).