Idan Artikel 11.06.2015

Dansk eliteidræt fastholder historisk høj konkurrenceevne i 2014

Dansk eliteidræt er fortsat i fremgang, hvis man måler på præstationsniveauet. Danmark vandt ved OL i 2012 i London historisk mange medaljer, og konkurrenceevnen er fortsat i top.

Nøgleord: Eliteidræt

De seneste år har dansk elitesport løftet præstationsniveauet markant. I perioden siden 2009 har de danske elitesportsresultater været klart bedre end tidligere. Ved sommer-OL i London 2012 klarede Danmark sig bedre end ved noget tidligere OL siden 1948.

Men, hvordan har udviklingen været siden? Kan det danske niveau holde, og hvad er perspektivet inden OL i Brasilien i 2016?

Som optakt til de kommende European Games i Baku, Aserbajdsjan, ser Rasmus K. Storm og Klaus Nielsen nærmere på den aktuelle danske konkurrenceevne i international eliteidræt.

I deres notat, ’Danske eliteresultater 2014: Danmark fastholder historisk høj konkurrenceevne i international elitesport’, fokuseres på udviklingen i de sommerolympiske discipliner siden London og til og med 2014.

Analysen konkluderer, at de danske atleter stadig klarer sig godt. Uanset hvordan man måler, er dansk eliteidræt i fremgang. De danske atleter har hævet niveauet i de sommerolympiske discipliner.

Det mærkbare skifte i konkurrenceevnen synes at have slået igennem i årene efter legene i Beijing, og selvom de danske resultater i 2014 ikke når helt op på resultaterne i f.eks. 2009 eller 2012, fastholdes det forøgede danske resultatniveau. Også uden for de olympiske discipliner er der gode danske resultater.

Samlet tegner udviklingen lovende for de kommende olympiske lege i 2016 og de forestående European Games.

Læs hele analysen

Den danske badmintonduo, 2014. Foto: GettyImages/Lars Ronbog
Idan Udgivelse juni 2015
Danske eliteresultater 2014

Læs lignende nyheder

Nikolaj Jacobsen
Idan Kommentar 28.08.2026
Der er reelle modsætninger mellem elite og bredde
Færøske fodboldkvinder spiller kamp.
Idan Artikel 20.08.2026
Færøsk elitesport er kommet langt med en ny struktur og en helt særlig national og kulturel selvforståelse
Sondre Slettemark fra Grønland
Idan Kommentar 07.08.2026
En svær, men vigtig kamp: Derfor er Præsidiets brev til IOC vigtigt for Grønland og Færøerne
Ishockeyspillere i kamp
Idan Artikel 06.07.2026
Nyt studie: Politisk og kulturel opbakning er afgørende for elitesportens resultater i Norden
Ishockeyspillere på skøjtebane
Idan Artikel 16.01.2026
Små fremskridt i sportslige resultater i 2025 vækker forsigtig optimisme frem mod OL i Los Angeles
Banecykling
Idan Artikel 15.09.2025
Idan evaluerer Team Danmarks forskningsnetværk
Kvindelig fodboldspiller tager en selfie
Idan Artikel 23.06.2025
Kvindelige fans og netværksøkonomi bliver fremtidens guld i sportens verden
En pige får råd af sin træner til gymnastik
Idan Artikel 17.06.2025
Nyt studie: Fundamentet for danske medaljer er et miljø, hvor atleterne trives

Læs mere om temaet

Viktor Axelsen
Idan Tema

Eliteidræt