Dansk eliteidræt fastholdt sit internationale niveau i Tokyo
Dansk elitesports guldalder fortsatte ved det nyligt overståede OL, hvor danske atleter hentede lige så mange top 8-point som ved OL i Rio.
Dansk elitesport gjorde en god figur ved de Olympiske Lege (OL) i Tokyo. Den usikkerhed, som opstod på grund af coronakrisen og udsættelsen af legene, havde ingen negativ effekt på de danske atleters præstationer. Med enkelte undtagelser levede medaljekandidaterne op til det forventede, og der var derudover et par gedigne overraskelser.
Det viser Idans analyse af den danske resultathøst i Japan, der er gennemført af Klaus Nielsen, professor ved Birkbeck, University of London, og Rasmus K. Storm, forsknings- og analysechef ved Idrættens Analyseinstitut (Idan).
Niveauet fra Rio blev tangeret
Danske atleter hentede 11 medaljer (3 guld, 4 sølv og 4 bronze) til Danmark. Det er ikke helt på højde med medaljehøsten i Rio (15), men målt på top 8-point endte de danske atleter på præcist samme niveau som i Brasilien, hvor det blev til 135 top 8-point. Top 8-point er en måde at opgøre et lands konkurrenceevne på, hvor nationen for hver sportsgren tildeles otte point for hver førsteplads, syv point for en andenplads og så fremdeles frem til et point for en ottendeplads.
Idan vurderer løbende konkurrenceevnen i dansk elitesport i lyset af de historiske resultater, og analysen viser, at OL i Tokyo blev en tilbagevenden til det høje resultatniveau, som Danmark har ligget på siden legene i London i 2012.
Med få mindre udsving i årene mellem de olympiske lege, er resultaterne siden 2012 og frem til 2021 udtryk for et stabilt højt og historisk godt niveau, der kan betegnes som en egentlig ’guldalder’ for dansk elitesport.
Resultaterne i perioden siden OL i Rio i 2016 kunne ellers give anledning til bekymring om, hvorvidt niveauet kunne fastholdes i OL i 2021, men det var der ingen grund til.
Målt både på medaljer og top 8-point klarede Danmark sig bedre i Tokyo end i de tilsvarende konkurrencer i de olympiske discipliner i de mellemolympiske år 2017-2020.
Der er grund til optimisme frem mod Paris i 2024
Dansk elitesport er velorganiseret, og på trods af relativt beskeden offentlig finansiel støtte fortsætter arbejdet med at rekruttere og forædle talentmassen på et højt niveau. Præstationerne i Tokyo giver grundlag for optimisme frem mod OL i Paris i 2024.
Det er dog afgørende, at Danmark kan fastholde det nuværende, høje niveau i nogle af de traditionelle paradesportsgrene, som f.eks. cykling, og at nogle af disse kommer tilbage på sporet efter en klar tilbagegang de seneste år. Det gælder f.eks. i svømning.
Analysen, der fokuserer på de danske præstationer, følges op senere på året med en mere dybdegående vurdering af konkurrenceevnen, blandt andet i forhold til andre sammenlignelige nationer.
