Kommercielle potentialer: Direkte og indirekte indtægtsmuligheder

’Idrættens virtuelle arenaer’ er et nyt fænomen midt i en udviklingsfase. Derfor triller millionerne ikke ind for iværksætterne bag de idrætsrelaterede sociale og organisatoriske webmedier endnu, og derfor kan idrætten heller ikke selv trække mange penge ud af eventuel brug af virtuelle arenaer. Begge dele er dog formentlig kun et spørgsmål om tid. Som flere af denne rapports cases viser, står de virtuelle arenaer meget forskelligt rent økonomisk, og deres forretningsidéer er ligeledes vidt forskellige.

Virtuelle arenaer som forretning

Nogle skaber en stabil forretning i Danmark, andre slår igennem internationalt, og nogle lukker forretningen igen. Det er dog endnu for tidligt at spå om den del. Indtil videre kan vi blot konstatere, at de fleste af arenaerne stadig eksisterer efter de første par år, og nogle af dem tjener også penge. 

Indtægterne kommer bl.a. fra webshop, licenser, brugerbetaling, annoncer og diverse skræddersyede løsninger til virksomheder og organisationer. Det er også for tidligt at spå om, hvor det største økonomiske potentiale ligger her, men meget tyder dog på, at de virtuelle arenaer skal kunne stille en unik service til rådighed for i sidste ende at have et fornuftigt indtægtsgrundlag. Det er ikke nødvendigvis den service, de tjener pengene på, men det er den, der trækker kunder ind i butikken.

Indtægter til idrætten

Idrætten har hos nogle af de virtuelle arenaer mulighed for at tjene penge gennem annoncesalg, billetsalg m.m. Dette område er fortsat i sin vorden. De direkte indtægter til idrætten er med andre ord ikke en voldsomt integreret del af ’arenaerne’ endnu. 

Det vil dog være alt for smalt udelukkende at betragte de direkte indtægter. Indirekte er arenaerne således med til at skabe økonomiske fordele i bl.a. idrætsforeninger gennem bl.a.: 

• Onlinebetaling, der sætter betalingen i system og nemt afslører gratister. 
• Effektivisering af kommunikationen og besparelser i frivillige timer. 
• Muligheden for at forstå deltagere, udøvere og interessenters behov. 
• Underholdende elementer, der forbedrer publikums- eller deltageroplevelsen i bl.a. events og dermed skaber en mere attraktiv event. 
• Markedsføring af forskellige initiativer via ’arenaen’ (forbedret synlighed). 
• Effektive tilmeldingsprocedurer.

Internettets services skal ikke altid ses som direkte indtægtskilder, men som platforme, der i samspil med mange andre elementer, kan skabe et forbedret indtægtsgrundlag. Det vil den organiserede idræt kunne mærke i fremtiden, men samtidig vil de direkte indtægtsmuligheder også blive udviklet yderligere.

Der er penge i breddeidræt

De virtuelle arenaer beskæftiger sig primært med breddeidræt. Det er et område med stigende interesse fra kommercielle aktører, der rider med på tidens sundheds- og motionsbølge. Fitnesscentre, motionsløbsarrangører, private facilitetsudbydere, træningscoaches, motions- og livsstilsmedier, udstyrsleverandører, sportsforretninger, rejsearrangører, turistbranchen m.fl. har alle motionisterne som kunder. Der er med andre ord penge i breddeidræt. 

Det forhold forsøger flere af de virtuelle arenaer også at udnytte. Samtidig kan den organiserede idræt via nettet og mobilen direkte eller indirekte øge sit indtægtsgrundlag, hvis de nye muligheder udnyttes rigtigt, og hvis idrættens grundprodukt – selve aktiviteterne – er tidssvarende og attraktive i sig selv. Omfanget af dét potentiale bliver mere tydeligt de kommende år.