Motivation: Kortsigtet kontra langsigtet effekt

Rapporten viser, at de virtuelle arenaer og internettet kan motivere til motion på flere forskellige måder. Mere eller mindre direkte bliver brugerne animeret til at komme af sted via nettes fællesskaber, målinger, forpligtelse, konkurrencer, analyseværktøjer, inspiration m.m. På kort sigt kan nettet og mobilen motivere til sport og motion. Det er interessant i sundhedsmæssigt perspektiv. I Breddeidrætsudvalgets rapport ’Idræt for alle’ fra 2009 hedder det: ”Breddeidrætsudvalget har identificeret og prioriteret tre overordnede udfordringer for breddeidrætten: For det første at fastholde og øge befolkningens høje deltagelse i idræt og motion. For det andet at specifikt motivere børn og unge, herunder især teenagere til at dyrke mere idræt og motion. Og for det tredje at få socialt udsatte og idrætssvage grupper til i øget omfang at dyrke idræt og motion.”

(Kulturministeriet, 2009, s. 11)

Det virker nærliggende, at nettet og måske især mobilen kan bruges til at motivere børn og unge, og det virker også nærliggende, at virtuelle idrætsarenaer kan motivere voksne udøvere. Men undersøgelsen af de virtuelle idrætsarenaers brugere viser også, at de især er de ressourcestærke danskere, der er repræsenteret i dag. Samtidig viser undersøgelserne, at det er de før meget lidt aktive, der tager det største spring på aktivitetsskalaen, når de tager internettet i brug. Det kunne tyde på, at de virtuelle arenaer indeholder et stort potentiale for ressourcesvage, inaktive danskere. Det kræver imidlertid med stor sandsynlighed et aktivt politisk, pædagogisk eller institutionelt skridt at koble de mindre ressourcestærke med de ellers gratis internetværktøjer.

Potentiale for inaktive

I projektet ’Idrættens virtuelle arenaers’ fokusgruppeinterviews har repræsentanter fra de virtuelle arenaer diskuteret, hvad der skulle til for at få gruppen af inaktive med. En af mulighederne er ifølge fokusgruppediskussionerne, at de inaktive meldes til som en del af et projekt, hvor de indgår i et fællesskab med allerede aktive. De aktive kan så via værktøjerne være med til aktivere de inaktive. Samtidig kan en tidligere inaktiv gruppe bruge arenaerne som centrum for et fælles mål (fx at slanke sig x antal kg). Det kan eksempelvis ske efter et projektforløb, hvor gruppen er blevet introduceret for værktøjerne. 

”Vi har jo lavet projekter over tre måneder for virksomheder med 100 til 200 deltagere, og der viser det en tredobling på at få gjort inaktive mennesker aktive. Det er det med at registrere sig selv og sammenligne med kolleger og venner. Det individuelle kombineret med det sociale. Det er den ikke-bevidste motivator. Endomondo er meningsfyldt for folk, det er let at bruge, og det hjælper folk over tid til at forbedre sig. At blive bedre til noget, er det samme som at lære, og de fleste mennesker har det enormt sjovt, når de lærer noget nyt.”

Jakob Nordenhof Jønck, medstifter af Endomondo

Fastholdelse

I den organiserede idrætsverden taler man ofte om rekruttering og fastholdelse af medlemmer. På samme måde kan de virtuelle arenaer komme til at tale om rekruttering og fastholdelse af brugere. Rekrutteringsfasen er i fuld gang, mens fastholdelsesaspektet først for alvor kommer ind i billedet nu. 

Hvis udgangspunktet for en bruger af en virtuel arena er at blive motiveret, holder det så også på lang sigt? Hvis vi betragter de virtuelle arenaer som et blivende fænomen på linje med idrætsforeningen og fitnesscentret, ligner det et ja. Samtidig viser brugerundersøgelsen en høj grad af fremtidigt perspektiv, da mange brugere vil anbefale den virtuelle arena til venner og bekendte. De virtuelle arenaer er også netop udviklet som noget blivende og ikke blot en døgnflue: ”Vi har siddet i kommunikationsverdenen og arbejdet med mange forskellige tiltag – kampagner, små og store tiltag, analyser osv. Men alt sammen noget, der fungerer i en periode, hvor afsender er offentlige myndigheder, der fortæller folk, at de nu skal spise mere fuldkorn, lade være med at drikke så meget, bevæge sig 30 minutter om dagen osv. Men det kører i kampagneperioder. Vi har arbejdet med det i 12-14 år og set, at hver gang så får man sat gang i en bevægelse, men der er ikke noget til at tage over… Det kan sådan noget som Arena365 være med til at holde fast i – når en kampagneperiode slutter, så er man stadig aktiv.”

Christina Schärfe Lambach, Essencius, partner i Arena365.com.

I det store perspektiv er internettet bestemt heller ingen døgnflue, og de virtuelle arenaer kan om få år være ’absorberet’ hos idrætsudøveren som et lige så naturligt tilbud som fitness.

Flere forskellige tilbud

Med til det langsigtede perspektiv hører, at mange virtuelle arenaer henvender sig til forskellige typer mennesker med forskellige behov for motivation: 

”Vi er meget bevidste om, at det er forskellige ting, der motiverer folk til at dyrke idræt. For nogle kan det at konkurrere med andre være enormt motiverende. For andre kan det være det at sætte et mål for sig selv og konkurrere mod dig selv. For andre er det måske det at få hjælp fra en træner, der er motiverende. De har ikke den viden, der skal til. Hvordan kommer jeg til at løbe fem km, hvis jeg ikke kan i dag?”

Mette Lykke, medstifter af Endomondo.com

Det er med andre ord ikke en smal gruppe af mennesker med behov for én type motivation, der kan finde den på nettet. Tracking hos Endomondo og coaching hos Dinform er eksempelvis to vidt forskellige motivationstyper. Dinform har i modsætning til mange af de andre virtuelle arenaer været i gang i flere år og oplevet, at få loyale kunder – fastholdelse – på baggrund af et internetbaseret motivationsværktøj med en personlig, dynamisk træningsplanlægning og en træner (professionel motivator), man kommunikerer med via nettet: ”Vi vil gerne lære folk at løbe. Og vi vil gerne have, at folk at bevarer motivationen og kommer bedst muligt over de svære perioder, der altid kommer undervejs. Det kan forenes. Den forretningsmæssige værdi er, at vi har nogle trænere, som med det her værktøj kan håndtere rigtig mange brugere og samtidig være nærværende. Brugerne får en unik behandling, og det er det, der virker – og derfor brugerne gider at betale og komme igen.”

Carsten Hejbøl Jensen, medstifter af Dinform

Præcis som idrætsforeningerne og fitnesscentrene henvender de virtuelle arenaer sig altså til mange forskellige typer mennesker med forskellige motivationsbehov. Fastholdelsespotentialet i arenaerne øges utvivlsomt med diversiteten i tilbuddene.