Niveauet i dansk elitesport er rekordhøjt forud for OL

Konkurrenceniveauet i dansk eliteidræt er hævet over de senere år, og de danske resultater var i 2015 og i de foregående mellemolympiske år markant bedre end op til 2012-legene i London.

Det viser en analyse fra Idan, ’Danske eliteresultater 2015’, der har undersøgt udviklingen i de danske resultater i de sommerolympiske discipliner.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Forfatter til 'Danske eliteresultater 2015', Rasmus K. Storm, fortæller om nogle af notatets konklusioner

Både når det gælder antallet af vundne medaljer og top-8 placeringer, ligger Danmark set over de seneste tre år på et højere niveau end tidligere. Bl.a. nåede det gennemsnitlige antal vundne medaljer i 2013-15 op på 12,3 mod 6,7 medaljer i 2009-2011 før OL i London. I selve 2015 vandt danske udøvere i alt 11 medaljer, heraf to af guld. Udviklingen opgjort i andelen af top 8-point er mindre kraftig, men stadig positiv.

Ser man på udviklingen over en længere årrække tyder meget derfor på, at de danske atleter i øjeblikket henter historisk gode resultater hjem efter en del år præget af stagnation i nullerne (se figur).

Figur: Danmarks medaljer i OL-disciplinerne 1996-2015

Fortsætter den positive udvikling, kan legene derfor blive de mest succesfulde siden OL i London i 1948. Baseret på analysen af de danske resultater i 2015 og de foregående år, vurderer notatets forfattere, at der i hvert fald er potentiale til flere medaljer end de ni vundne danske medaljer i London.

”Efter en periode med faldende konkurrenceevne har Danmark de seneste år omstillet sig og ligger stabilt på et højere niveau og med en større bredde i toppen end tidligere. Dermed er lagt op til en hidtil uset succes ved det kommende OL,” konkluderer notatet.

Optimismen deles i Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark, som i sin officielle målsætning nu forventer ti medaljer – tre medaljer mere end målsætningen om mindst syv medaljer forud for OL i London.

Øget bredde og stabilitet

Idans forudsigelse bygger først og fremmest en øget bredde i de olympiske discipliner, Danmark klarer sig godt i, men også på en større stabilitet i eliten, så de danske resultater svinger mindre end tidligere.

Resultaterne tyder på, at den ’guldalder’ som Idan tidligere har spået, at dansk eliteidræt var vej ind i, måske er ved at bide sig fast.

Set i skandinavisk kontekst er Danmark nu igen bedre end Sverige, mens Norge halter bagud i de sommerolympiske discipliner. Ud over guldet i kvindehåndbold blev det i 2015 kun til en norsk bronzemedalje, og i forhold til top 8-point vandt Norge mindre end en fjerdedel af Danmarks samlede pointsum.

New Zealand og Holland står stærkt

Målt på top 8-point ligger idrætsstormagterne USA, Kina, Rusland, Storbritannien og Tyskland i spidsen af opgørelsen i 2015, ligesom de gjorde det før året før OL i 2012.

Men notatet kigger også nærmere på nogle af de mindre nationer, der klarer sig bedre end forventet ud fra parametre som bl.a. befolkningstal og BNP. Her stikker blandt andre New Zealand og Holland ud.

Særligt New Zealand har over de seneste år øget deres konkurrenceevne betydeligt og ligger til at blive en af de helt store medaljetagere blandt de små nationer i Brasilien.

På en række parametre som befolkningsstørrelse, politisk system og kulturel baggrund er der ligheder mellem Danmark og New Zealand. Alligevel tager New Zealand en markant større andel af medaljer, og ifølge notatet, der også analyserer de to landes støttesystemer, ligger flere finansielle ressourcer til grund for New Zealands medaljesucces. Den direkte støtte til New Zealands potentielle OL-medaljetagere er således næsten dobbelt så stor som til de danske.

Det underbygger ifølge notatet tidligere forskning, der peger på, at det er det direkte finansielle input, der gør den største forskel på landes sportslige resultater. Det stiller samtidig spørgsmålstegn ved, om yderligere fokusering af de danske ressourcer til eliten nødvendigvis vil betyde, at Danmark opnår en bedre konkurrenceevne internationalt.