SDU's blik for bevægelse på tværs af livsområder fører til nye forståelser af danskernes fysiske aktivitet

Fysisk aktivitet er meget mere end de sportsaktiviteter, som mange danskere dyrker i fritiden. Det er udgangspunktet for den store undersøgelse af danskernes bevægelsesvaner, som forskere fra SDU nu har lavet for anden gang med støtte fra Nordea-fonden.

143.000 voksne har svaret på et spørgeskema om deres fysiske aktiviteter inden for fire forskellige livsområder eller domæner, som forskerne kalder det: arbejde i hjemmet og i haven, transport til og fra arbejde eller uddannelse, fysisk aktivitet på arbejde eller uddannelse og fysisk aktivitet i fritiden.

Jens Høyer-Kruse, der er forsker og projektleder for Danmark i Bevægelse, forklarer, at undersøgelsen skal være med til at ændre på stigmatiseringen af dem, der er mindre fysisk aktive i fritiden, ved at sige, at der er andre steder end idræt, hvor man kan være fysisk aktiv.

"Vi laver en undersøgelse, hvor vi ser på bevægelse bredt, fordi alt tæller. Det, du laver derhjemme og i haven, det, du laver, når du skal fragte dig til og fra arbejde, og det, du laver på dit arbejde, har også betydning for den samlede mængde af fysisk aktivitet," siger han.

Indtil videre har forskerne på SDU ikke noget svar på, hvor stor en andel bevægelse i hjemmet eller transport til og fra arbejde udgør af danskernes samlede fysiske aktivitet, men det bliver en del af kommende undersøgelser.

Mange akkumulerer fysisk aktivitet på tværs af livsområder

Til gengæld har forskerne på SDU brugt tal fra deres første undersøgelse af danskernes bevægelsesvaner i 2020 til at undersøge, om for eksempel mennesker med stillesiddende arbejde kompenserer ved at være meget aktive i fritiden.

I en artikel udgivet i det akademiske tidsskrift 'Frontiers in Sports and Active Living' når de frem til, at der er en positiv sammenhæng mellem det at være aktiv på et livsområde og så også at være det på andre livsområder.

"Vores studie antyder, at folk ser ud til enten at have en overordnet fysisk aktiv eller ikke-fysisk aktiv livsstil, og at det at være hyppigt aktiv på et livsområde generelt ikke er en forhindring for at være fysisk aktiv på andre livsområder," konkluderer forskerne i artiklen.

"Data viser, at hverdagsaktiviteter som husarbejde, aktiv cykling og gang som transport er positivt forbundet med næsten alle andre former for bevægelse. Folk har generelt enten en aktiv eller en inaktiv livsstil på tværs af domæner," uddyber Jens Høyer-Kruse.

Så i stedet for at se en erstatningseffekt er der mere tale om en kumulativ effekt, hvor de aktive supplerer deres fysiske aktivitet på et område med fysisk aktivitet på andre områder også.

Der er dog undtagelser, for data viser også, at der er en negativ sammenhæng mellem hårdt fysisk arbejde og fitness, styrketræning og løb. Det betyder statistisk set, at jo mere fysisk krævende arbejde folk har, jo mindre dyrker de fitness og styrketræning i deres fritid.

"Det viser jo netop uligheden i sundhed. Hvis man kun måler på fritidsmotion, overser man, at dem med de hårdeste fysiske job paradoksalt nok har sværest ved at dyrke motion i fritiden, og at deres fysiske arbejde ikke giver de samme gode sundhedseffekter som fritidsmotion," forklarer Jens Høyer-Kruse.

Færre cykler og går til og fra arbejde og uddannelse

Tallene for fysisk aktivitet på andre livsområder end idræt kan være interessante for kommuner og andre, der arbejder med at fremme fysisk aktivitet i samfundet.

Et centralt fund fra SDU's undersøgelse af bevægelsesvanerne i 2025 er for eksempel, at der har været et fald i andelen af danskere, der cykler eller går til og fra arbejde eller uddannelse.

For cykling har der på landsplan været et fald på 2 procentpoint fra 2020 til 2025, og for gang er faldet 3,4 procentpoint.

Særligt blandt unge er der i 2025 væsentligt færre, der tager cyklen, når de skal af sted på uddannelse eller arbejde, end i 2020. Blandt de 15-19-årige er der et fald på 16 procentpoint, og blandt de 20-29-årige er det 11 procentpoint færre, der cykler.

Jens Høyer-Kruse påpeger, at de unges fravalg af cyklen kan få vidtrækkende konsekvenser for deres bevægelsesvaner senere i livet.

"I de unge år grundlægges de transportvaner, som følger os gennem livet. Cyklen har været rygraden i de unges mobilitet, men blandt de studerende som samlet gruppe ser vi nu et fald fra 41 til 36 pct., som cykler til uddannelse, og det rejser alvorlige spørgsmål om fremtidens folkesundhed og byplanlægning," siger han.

Nu bliver de mange data om danskernes cykelvaner sendt videre til Det Nationale Videnscenter for Cykelfremme, så de kan indgå i det såkaldte Cykelfremmekort. Her kan kommunerne zoome ind på specifikke områder inden for kommunegrænsen for at se, om det er muligt at gøre en indsats der for at få flere til at tage cyklen til job, uddannelse eller som transport til fritidsaktiviteter.

Forskerne har endnu ikke lavet en tilsvarende gennemgang af, hvilke aldersgrupper der er begyndt at gå mindre til arbejde eller uddannelse, men Jens Høyer-Kruse har en formodning om, at den ville vise det samme billede som ved cykling, og at det især er de unge, der går mindre end tidligere.

Lokale data om bevægelse er i høj kurs blandt kommunerne

Tallene om borgernes fysiske aktivitet inden for forskellige livsområder er nu givet videre til landets 98 kommuner, som har fået hver sin skræddersyede rapport.

Jens Høyer-Kruse forventer ikke, at der er så stor interesse i kommunerne for det faktum, at der er sket en stigning i andelen af danskere, der gør rent mindst tre gange om ugen, på 2,4 procentpoint, for den type fysisk aktivitet har kommunerne ikke så meget indflydelse på.

Til gengæld kan tallene for fysisk aktivitet i forbindelse med arbejde godt være interessante, fortæller han. Undersøgelsen handler nemlig ikke bare om, hvorvidt arbejdet er fysisk hårdt, men også om, hvorvidt arbejdspladsen har tilbud om fysisk aktivitet til medarbejderne.

"For kommunerne kan det betyde noget i forhold til eventuelle samarbejder om brobygningsforløb, hvor man tilbyder medarbejdere i bestemte typer af virksomheder nogle aktiviteter," siger Jens Høyer-Kruse.

I deres arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse efterspørger kommunerne i høj grad lokale data om fritidsliv og andre typer af fysisk aktivitet, og her kan SDU's undersøgelse tilbyde noget unikt, fordi den har repræsentative data for hver enkelt kommune.

Ud over at indgå i kommunerapporter og SDU's egen database for bevægelsesvaner kommer tallene fra undersøgelsen også til at blive en del af det visualiseringsværktøj, som Idrættens Analyseinstitut arbejder på at udvikle i et projekt finansieret af Sundhedsstyrelsen.

Ideen med dette værktøj er at give alle kommuner adgang til en bred vifte af lokale data om fritid, bevægelse, sundhed og demografi, så de kan bruges i lokale projekter om sundhedsfremme og forebyggelse. Visualiseringsværktøjet bliver lanceret i efteråret 2026.