Ministerens tilpasning af kulturpasset er et skridt i den rigtige retning

Dette debatindlæg er oprindeligt bragt hos Idrætsmonitor 4. september.

Flere medier har den seneste tid bragt en række artikler og debatindlæg om kulturpasset og mere generelt om indsatser, der skal hjælpe unge uden for job og uddannelse videre i livet. En gennemgående kritik har været, at kulturpasset ikke bliver brugt i tilstrækkeligt omfang af de unge, som ordningen ellers var tiltænkt.

Det er derfor positivt at se kulturminister Zenia Stampes (R) nye udmelding om at omdirigere kulturpasmidlerne, så flere ressourcer går direkte til kulturpasforløb og aktiviteter for de unge.

Det tyder på, at også ministeren har erkendt, at udfordringen sjældent er mangel på tilbud eller manglende økonomi alene.

Tilbage i maj sagde jeg til Altinget Idræt, at vi faktisk godt ved, hvad der skal til for at nå de målgrupper, der står længst fra fritidslivets fællesskaber. Hvis man spørger kommunerne, er det nemlig ikke aktiviteter, der mangler. Tværtimod findes der allerede et væld af tilbud i både kultur-, idræts- og fritidslivet.

Den store udfordring er at skabe det rette match mellem mennesker og tilbud og at understøtte nogle af tilbuddene økonomisk.

For mange unge kræver det håndholdte indsatser, socialfaglig støtte og brobyggere, der kan hjælpe dem ind i fællesskaberne og eventuelt videre til nye fællesskaber, hvis der ikke lige opstod et magisk match det første sted. Problemet er, at det ofte er ressourcekrævende at forankre indsatser, hvor brobygning mellem for eksempel kommunale forvaltninger, fagpersonale og civilsamfund er afgørende. Det er en funktion, der ofte er finansieret af projektmidler og derfor forsvinder, når projektøkonomien forsvinder.

Netop derfor er det opløftende, at kulturpasset nu justeres i en retning, hvor midlerne i højere grad kan understøtte arbejdet med de unge gennem skræddersyede kulturpasforløb, som kan bygge bro mellem de unge og de fællesskaber, som allerede eksisterer.

Faktisk står brobygning tilsyneladende som et centralt greb i de 15 forløb, der aktuelt er i gang, og det bliver interessant at følge, hvorvidt der opstår strukturelle greb, som kan forme sig til mere varige løsninger i fremtiden.

Større generøsitet på tværs af aktører

Men kulturpasset bør ikke ses isoleret.

Hvis man mener, at kulturpasset er en god idé, bør man også se på sammenhængen med andre indsatser som Ungeløftet og de fritidspasordninger, som nogle kommuner prøver at udvide til målgrupper over 18 år. Her er brobygning også meget centralt og afgørende for succes.

Helt generelt er der behov for en større generøsitet på tværs af politikområder og aktører, hvor fokus er mindre på enkelte projekter og mere på, hvad der faktisk hjælper mennesker lokalt.

Herfra skal lyde en fortsat opfordring til at skabe bedre muligheder for videndeling og opsamling af erfaringer på tværs af blandt andet kulturpasforløb, Ungeløftet og ordninger med fritidspas.

Hvis vi bliver bedre til at samle erfaringerne og bygge bro mellem indsatserne, har vi også bedre muligheder for at skabe varige veje ind i fællesskaber for de børn, unge og voksne, der har brug for lidt ekstra hjælp.

I den sammenhæng er ministerens tilgang til at tage bestik af situationen og justere kulturpasordningen et skridt i den rigtige retning.