Idan Artikel 14.12.2016

Team Danmark afslutter støttekoncept 2013-2016 med høj tilfredshed

Tilfredsheden med Team Danmarks arbejde er høj blandt de danske eliteatleter og specialforbund efter det seneste OL. Det viser den sidste af Team Danmarks fire årlige brugerundersøgelser. Samtidig er tilfredsheden forbedret i forhold til tidligere år.

Skrevet af: Rasmus Klarskov Storm
Nøgleord: Eliteidræt

Dette års brugerundersøgelse bekræfter overordnet tilfredsheden med Team Danmarks arbejde blandt de støttede atleter, landstrænere og sportschefer. Det samme gjaldt i 2013, 2014 og 2015.

Men tilfredsheden blandt Team Danmarks atleter er højere end i de foregående tre år og udgør en reel forbedring af den overordnede tilfredshed omkring Team Danmarks arbejde med at skabe gode forhold for de danske atleter.

Team Danmark-støttede sportschefer og landstrænere vurderer også støttekonceptet for 2013-2016 overvejende positivt. På negativ side peger brugerundersøgelsen dog på, at tilfredsheden med atleternes mulighed for at komme i dialog med Team Danmark er gået tilbage.

Støttekonceptet fokuserer fremover på nye indsatsområder

Dette års undersøgelse adskiller sig fra de tidligere år ved ikke kun at evaluere det seneste års arbejde, men også at kigge frem mod støttekonceptet 2017-2020, hvor Team Danmarks kommende støttekoncept vil fokusere på tre nye indsatsområder: ’Ressourcer’, ’Innovation’ og ’Samspil’.

Til indsatsområdet ’ressourcer’ er det nødvendigheden af at sikre den økonomiske støtte fra Team Danmark, der optager sportscheferne og landstrænerne mest, da Team Danmark kan se frem til færre støttekroner i 2017. Det fremhæves blandt andet, at det er nødvendigt at udnytte det store kommercielle potentiale efter succesen ved OL for at sikre Team Danmark bedre økonomiske rammer.

Indsatsområdet ’Innovation’ opfattes som essentielt for løbende at kunne forbedre sportspræstationer, og især Team Danmarks præstationsanalytikere og konsulenter fremhæves som dygtige og nødvendige for at implementere innovation i atleternes daglige træning.

Positivt samarbejde mellem DIF og Team Danmark

En vigtig del af ’Samspil’ som et indsatsområde er ifølge sportschefer og landstrænere nedlæggelsen af Team Danmarks talentprogram, der ikke i tilstrækkelig grad formåede at fastholde talenter i overgangen til eliteatlet. I denne forbindelse er vurderingen af, at DIF og Team Danmark har indgået samarbejde om netop talentarbejdet, positiv.

Overordnet peger brugerundersøgelsen på, at de Team Danmark-støttede forbunds sportschefer og landstrænere forventer, at den øgede professionalisering og positive udvikling, som det nu afsluttede støttekoncept bidrog til, kan fortsætte den kommende olympiske periode.

Brugerundersøgelsen af Team Danmarks arbejde i forhold til de støttede atleter og specialforbund er gennemført af Idrættens Analyseinstitut i samarbejde med Mind the Customer og er den sidste af i alt fire årlige brugerundersøgelser af de prioriterede støtteområder i Team Danmarks støttekoncept 2013-2016.

Download rapporten fra 2016

Kasper Schmeichel, landskamp 2016 Foto: GettyImages/NurPhoto
Idan Udgivelse september 2016
Team Danmark brugerundersøgelse 2016

Læs lignende nyheder

Per Rud, sportsdirektør
Idan Artikel 14.03.2023
Fodboldprojekt i Køge: Vi vil være en klub for de fleste og de bedste
Team Danmark atlet
Idan Artikel 08.03.2023
Ny Idan-rapport giver indblik i Team Danmarks atleters trivsel og oplevelse af grænseoverskridende adfærd
ROC atleter til vinter-OL
Idan Kommentar 06.03.2023
En olympisk fred – på Ruslands betingelser?
Viktor Axelsen
Idan Artikel 02.02.2023
Trods store sportsresultater i 2022 er dansk konkurrenceevne i international eliteidræt svækket
Piger på løbebane
Idan Artikel 12.12.2022
Nyt studie: Symptomer på spiseforstyrrelse er udbredt i dansk eliteidræt
BMX-kører Simone Tetsche Christensen
Idan Artikel 20.10.2022
Idan måler trivsel og tilfredshed blandt Team Danmark-atleter
Gyldne sportspokaler
Idan Artikel 28.06.2022
Ny rapport afdækker, hvorfor finsk elitesport har tabt terræn internationalt
Stangspringer
Idan Artikel 21.06.2022
Medlemsforeninger oplever begrænset udbytte af at være med i Dansk Atletik

Læs mere om temaet

Mathias Gidsel spiller håndbold
Idan Tema

Dansk eliteidræt