Idan Artikel 01.12.2023

Analytikere fra Idan hædres for deres akademiske arbejde

Idans senioranalytiker, Christian Gjersing Nielsen, modtager Esbjerg Universitetspris, mens Idans analyse- og forskningschef, Rasmus K. Storm, i samarbejde med forskere fra England og Ungarn har modtaget ’Publication Exellence Award 2022’ for deres akademiske bog om professionel fodbold.

Nøgleord: Idan

Christian Gjersing Nielsen

Foto: SDU

Det er ikke hver dag, at analytikere fra Idrættens Analyseinstitut modtager hæder for deres arbejde. Men i november måned har to af instituttets analytikere modtaget priser fra ind- og udland.

Christian Gjersing Nielsen, der er senioranalytiker i Idan og ph.d.-studerende ved Idan og Institut for sociologi, miljø- og erhvervsøkonomi ved Syddansk Universitet, har modtaget ’Esbjerg Universitetspris’ for sit forskningsbidrag inden for økonomisk værdisætning af sport.

Det er Education Esbjerg, som hvert år uddeler 'Esbjerg Universitetspris' til studerende ved Syddansk Universitet Esbjerg og Aalborg Universitet Esbjerg. Prisen går til studerende, der har gjort sig særligt bemærket, og fremmer erhvervsrettet forskning i innovation og internationalisering.

Education Esbjerg lægger i begrundelsen for prisen vægt på, at Christian Gjersing Nielsens arbejde er ambitiøst, relevant og nytænkende.

Han får prisen for at skabe indsigt i de velfærdsøkonomiske effekter af bl.a. professionelle sportsklubber og sportsevents. Disse indsigter giver væsentlige input til cost-benefit-analyser, som dermed kan hjælpe private investorer, beslutningstagere indenfor danske sportsorganisationer og især kommuner, når de skal prioritere (offentlige) midler.

Bogpris i Ungarn

Også instituttets analyse- og forskningschef, Rasmus K. Storm, har modtaget en pris. Det drejer sig om en 'Publication Excellence Award' for fremragende videnskabeligt arbejde, som uddeles af en komite fra ’Industrial and Business Economics of the Hungarian Academy of Sciences’.

Rasmus K. Storm får prisen for årets bedste bog sammen med professor Klaus Nielsen fra Birkbeck University of London og Zsolt Havran, Senior Assistant Professor på Corvinus University of Budapest i Ungarn.

Sammen har de redigeret og udgivet bogen ’Professional Team Sports and the Soft Budget Constraint’, der ser nærmere på, hvorfor professionelle sportsklubber næsten altid formår at overleve på trods af dårlig forvaltning af økonomien, oppustede lønninger til spillere og vedvarende underskud.

Med prisen ønsker komitéen at anerkende akademiske kollegaers publikationer og udgivelser af høj kvalitet.

Læs nyheder om temaet

Motionsløbere gennem København
Idan Artikel 22.03.2024
Motionsløb i København er blandt de bedste i verden og tiltrækker mange udlændinge
Håndboldkvinder fejrer sejr
Idan Kommentar 27.11.2023
Hvilke store sportsevents er de ‘rigtige’? Fem anbefalinger til det danske arbejde med store internationale sportsbegivenheder
Pogacar foran den lille havfrue
Idan Kommentar 22.08.2023
Regeringen ønsker flere sportsevents til Danmark, men de skal vælge 'de rigtige'
Tour de France i Danmark
Idan Artikel 07.07.2023
Nyt studie: Hvad var Tour de France-afholdelsen i 2022 værd for danskerne?
Doha i Qatar
Idan Artikel 24.05.2023
DIF efter Qatar: Sådan bør dansk idræt håndtere uønskede værtskaber
Idan Podcast 09.05.2023
I hælene på FIFA og Qatar med Jan Jensen
ROC atleter til vinter-OL
Idan Kommentar 06.03.2023
En olympisk fred – på Ruslands betingelser?
FIFA-præsident Gianni Infantino og emir, Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani overrækker VM-trofæet til Messi efter, at Argentina har vundet VM-finalen 2022.
Idan Kommentar 21.12.2022
Kampen om idrættens værdier går i forlænget spilletid
Beckham og Al Thani
Idan Kommentar 21.11.2022
Beckham er Qatars trumfkort, men Nadim og Schmeichel er også med
Lindstrøm i hopla
Idan Artikel 13.10.2022
Diversitets-indeks: Nye klubber kan kun drømme om Champions League
Idan Artikel 21.09.2022
Dansk idræt skal spille med i kampen for det globale demokrati
Kronprinsen og panel omkring Tour de France.
Idan Kommentar 23.06.2022
Forskere: De økonomiske effekter af tour-værtsskab er stærkt overdrevne