Idrætsdeltagelsen er mindre påvirket nu end under den første nedlukning
Selvom idrætsdeltagelsen er faldet yderligere under den nuværende lockdown, er faldet ikke nær så drastisk som under den første coronanedlukning i foråret 2020, og andelen af nye aktive er steget endnu engang. Det viser en ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut om idrætsdeltagelsen under den seneste coronanedlukning.
Januar og februar måned er ofte forbundet med nytårsforsæt og nye, sunde vaner, men i år har forudsætningerne været anderledes. For anden gang har idrætslivet oplevet, at faciliteter og aktiviteter er blevet lukket ned, og det har indskrænket mulighederne for at dyrke sport og motion under de forudsætninger, som de fleste kender. En ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) viser, at det har betydet, at mange danskere helt er stoppet med at dyrke sport og motion.
Idrætsdeltagelsen ser dog ud til at være mindre påvirket under denne nedlukning end under den første i foråret 2020. Den samlede idrætsdeltagelse blandt voksne over 18 år er faldet med 8 procentpoint fra seneste måling i september 2020 (61 pct.) til februar 2021 (53 pct.), mens den første nedlukning resulterede i et fald i idrætsdeltagelsen på 16 procentpoint.
Men selvom frafaldet ikke er lige så stort, som det var tilfældet under den første nedlukning, så viser undersøgelsen, at 33 pct. af dem, der dyrkede sport og motion før coronakrisen begyndte, ikke gør det nu (figur 1). Det er især voksne i alderen 30-49 år, der er stoppet med at dyrke sport og motion under denne nedlukning.
Figur 1: Andelen, der dyrkede sport og motion i april, juni og september 2020 og februar 2021 i forhold til før coronakrisen (pct.)
Mange danskere har mistet motivationen
Ligesom det var tilfældet i foråret 2020, er aktiviteter og faciliteter lukket ned på ubestemt tid. Det har igen betydet, at frafaldet er størst blandt de danskere, der udelukkende plejede at dyrke deres aktiviteter i organiserede sammenhænge som f.eks. fitnesscentre og idrætsforeninger.
Derfor er det heller ikke overraskende, at den mest hyppige årsag til at stoppe med at være aktiv er, at de aktiviteter, man plejer at dyrke, er lukket ned (31 pct.). Under den første nedlukning gjaldt det for 70 pct. af de adspurgte. Til gengæld er mangel på overskud nu blevet en anden væsentlig grund til, at man er stoppet med at være aktiv. Under den første nedlukning svarede 5 pct., at de var stoppet på grund af manglende overskud, mens det gælder for 26 pct. af dem, der er faldet fra under denne nedlukning.
”Det er interessante tal, der tyder på, at de effekter, som krisen har på det mentale helbred, også ser ud til at slå igennem i idrætten. Det kan give anledning til bekymring i forhold til fremtiden. Når coronakrisen er ovre, er det i manges interesse at få folk tilbage i fitnesscentret, aftenskolen eller idrætsforeningen, som de kom fra, men nu skal der måske mere til at få folk i gang igen, fordi de er kommet så langt væk fra det fællesskab, som ellers i mange tilfælde kan være medvirkende til, at folk kommer afsted,” siger Mette Eske.
Flere nye aktive trods nedlukningen
Selvom de første par måneder af 2021 er præget af endnu en nedlukning, sne, kulde og mange mørke timer, så er andelen af danskere, der er begyndt at dyrke sport og motion, alligevel steget.
Undersøgelsen viser, at 27 pct. af dem, der ikke dyrkede sport og motion før coronakrisen, nu er begyndt på det (figur 1), og ligesom i september 2020 er det i højere grad de unge og yngre voksne, der er begyndt at være idrætsaktive. Når de nye aktive skal beskrive, hvorfor de er begyndt på at dyrke sport og motion, handler det for mange om, at de ønsker at forbedre helbredet (45 pct.), mens 33 pct. angiver, at de har oplevet et større overskud til at gå i gang, og 31 pct. ser det som en god mulighed for at komme ud.
Figur 2: Andelen af nye aktive i september og februar fordelt på alder (pct.)
”At vi ser en stigning af nye aktive hos især de unge, skal måske ses i lyset af, at de aktiviteter, de kaster sig over, i høj grad er vandre- og gåture. De unge har ikke længere mulighed for at gå på café, tage i byen eller mødes til fest. Til gengæld er det stadig legitimt at gå en tur med afstand, og måske har de unge i højere grad taget den måde at mødes på til sig,” siger Mette Eske og henviser til, at 78 pct. af de nye aktive dyrker vandre- og gåture, 24 pct. løber og 23 pct. dyrker fitnessaktiviteter.
