Ulighed i idrætsdeltagelse

Danskernes motions- og sportsvaner 2024 viser, at de fleste børn og voksne er aktive, men at der fortsat er ulighed i idrætsdeltagelsen.

Den seneste undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner fra 2024 viser, at 63 procent af voksne og 86 procent af børn og unge dyrker sport og motion. Men undersøgelsen peger samtidig på en social ulighed med en markant lavere idrætsdeltagelse blandt folk uden videregående uddannelse, og mennesker som står uden for arbejdsmarkedet, er på kontanthjælp eller førtidspension.

Figur 1: Idrætsdeltagelsen varierer på tværs af beskæftigelsesstatus (pct.) 

Figuren viser andelen af dem, der har svaret 'Ja' på spørgsmålet, ’Dyrker du normalt sport/motion?’ fordelt på primær beskæftigelse (n=6.778).

Undersøgelsen viser også, at børns idrætsdeltagelse afhænger meget af forældrene. Er forældrene uden for arbejdsmarkedet, fra et ikke-vestligt land eller ikke selv er idrætsaktive, daler sandsynligheden for, at børnene dyrker sport eller motion.

Tabel 1: Forældres baggrund og idrætsdeltagelse har indflydelse på børnenes deltagelse (pct.)

Tabellen viser andelen af børn og unge, som har svaret ’Ja’ på spørgsmålet ’Dyrker du normalt sport/motion?’, fordelt på forældres etniske oprindelse. 

Også blandt mennesker med forskellige former for fysiske, psykiske eller kognitive funktionsnedsættelser er der en tendens til lavere deltagelse i idrættens fællesskaber, end hvis man ikke har en funktionsnedsættelse.

Men det skyldes ikke nødvendigvis, at de mangler interesse for at deltage i idræt. I stedet svarer de ofte, at de har et handicap eller en funktionsnedsættelse (typisk mennesker med fysiske funktionsnedsættelser), og at funktionsnedsættelsen i sig selv er en barriere for at deltage.

Desuden svarer mange, at de ikke har overskud til at deltage (typisk mennesker med psykiske funktionsnedsættelser), eller at de ikke har de rette forudsætninger for at være med (typisk mennesker med kognitive funktionsnedsættelser).

Fritidspas i danske kommuner

Danske kommuner har i flere år arbejdet med en form for fritidspas, hvor børn og unge kan få økonomisk tilskud til at betale for kontingent i en idrætsforening. En undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut for DGI har kortlagt erfaringerne med fritidspas i kommunerne anno 2025.

En måde, hvorpå kommunerne kan være med til at mindske uligheden i idrætsdeltagelsen, er at give støtte til familier, som kommer fra trange økonomiske kår, i form af et såkaldt fritidspas, som kan bruges til at betale for et kontingent i en idrætsforening.

En kortlægning lavet af Idrættens Analyseinstitut (Idan) for DGI i april 2025 viser, at antallet af kommuner, der tilbyder fritidspas, er steget. 85 af landets kommuner arbejder med en ordning for fritidspas i 2025, og det er 23 flere end de 62 kommuner, som havde en fritidspasordning i 2021. 

Undersøgelsen ser også på:

• de danske kommuners brug af fritidspas og fritidsvejledning
• administrationen og økonomien i ordninger med fritidspas
• samarbejdet med foreninger og andre aktører i forbindelse med ordningen

Du kan læse mere i artiklerne: 

'Ny undersøgelse: 85 kommuner har fritidspas, der især fungerer godt i kombination med fritidsvejledning' (Idan.dk, 10. april 2025)

'Hvert femte barn går ikke til noget. Fritidspas er afgørende for børn og unges udvikling' (Debatindlæg i Kristeligt Dagblad, 27. april 2025)

'Fritidspasset breder sig markant: Stor rapport kortlægger ordningens fordele og ulemper' (Idrætsmonitor, 10. april 2025 - kræver login)