Idan

Idan undersøger coronakrisens effekt på danskernes idrætsvaner

Siden den første nedlukning i 2020 har Idan løbende taget temperaturen på, hvordan coronakrisen har påvirket danskernes idrætsvaner, i en række mindre notater.

I marts 2020 satte coronapandemien en brat stopper for mulighederne for at mødes og dyrke sport og motion sammen med andre. Idrætsforeninger, fitnesscentre og aftenskoler blev lukket fra den ene dag til den anden, og for de fleste danskere har det betydet, at de skulle finde andre måder at være aktive på og gøre plads til sport og motion på nye måder i en hverdag, der for manges vedkommende også var præget af hjemmearbejde, hjemmeskoling og bekymringer om fremtiden.

Videnskabeligt kunne situationen betegnes som et naturligt eksperiment, hvor udefrakommende omstændigheder gjorde det muligt at undersøge et fænomen, som sjældent kunne skabes på anden vis, nemlig hvad der sker med danskernes motivation til at deltage i motions- og sportsaktiviteter, når den organiserede idræt, de faste rammer og de kendte fællesskaber omkring idræt ikke er tilgængelige.

Idan lavede i løbet af 2020 tre undersøgelser af, hvordan coronakrisen påvirkede dansk idrætsliv.

Den første blev lavet under nedlukningen i foråret og de to næste i juni og september.

Disse undersøgelser blev fulgt op i februar 2021 i forbindelse med den anden nedlukning og igen i
april, hvor idrætsaktiviteter og -faciliteter gradvist blev genåbnet.

Den seneste undersøgelse er gennemført i oktober 2021, hvor alle coronarestriktioner var ophævet.

Undersøgelsen er støttet økonomisk af TrygFonden.

Dataindsamlingerne er gennemført online af Epinion på vegne af Idan. 

Analytiker (barsel)

Mette Eske

Corona, idrætsvaner, trends og tendenser

Læs mere om temaet

Fitness
Idan Tema

Idrætsvaner