Det viser litteraturen om familier

På denne side kan du læse om, hvad litteraturen om inkluderende idræt viser om familier.

Idrættens Analyseinstitut har samlet denne viden samt viden om en række andre målgrupper og temaer inden for inkluderende idræt i vores vidensplatform for idrættens inkluderende fællesskaber.

Litteraturen om familier spænder vidt og rummer studier med fokus på familiebaserede indsatser, forældres betydning for deltagelse i idræt og fysisk aktivitet samt familiens rolle i arbejdet med inklusion, sundhed og aktive fællesskaber. Studierne spænder fra familieorienterede sundhedsprogrammer i udsatte boligområder til forskning om forældre til børn med funktionsnedsættelser og skolebaserede indsatser med fokus på samarbejdet mellem hjem og institutioner.

Centrale temaer i litteraturen om familier

Fire temaer træder særligt frem:

1. Forældre er afgørende facilitatorer for deltagelse

2. Familiebaserede indsatser skaber gevinster ud over fysisk aktivitet

3. Indsatser skal tilpasses familiens livssituation og kontekst

4. Samarbejde mellem familie, skole og lokalsamfund er afgørende

1. Forældre er afgørende facilitatorer for deltagelse

Det mest konsistente fund i litteraturen er betydningen af forældrenes rolle. Forældre fungerer som:

• rollemodeller

• motivatorer

• praktiske støttepersoner

• brobyggere til aktiviteter og fællesskaber.

Flere studier viser, at deltagelse i fysisk aktivitet i høj grad afhænger af forældres engagement og støtte. Det gælder både blandt børn generelt og blandt børn med funktionsnedsættelser. Et studie finder for eksempel, at forældre kan støttes til aktivt at facilitere deres børns deltagelse i fysisk aktivitet (Willis et al., 2019), mens et andet studie fremhæver, at forældrene har en central rolle som rollemodeller for sundhedsadfærd i hjemmet (Norman et al., 2016).

For børn med handicap fremhæver litteraturen desuden, at forældre ofte har behov for selv at blive styrket og støttet, hvis de skal kunne understøtte barnets deltagelse over tid. Et studie nævner, at forældrene kan have en form for beskyttertrang, enten fordi de er bange for, at deres børn får dårlige oplevelser, eller fordi de er bange for, at deres børn har vanskeligt ved at deltage i en social sammenhæng uden at ’ødelægge’ det for de andre deltagere (Pilgaard et al., 2022).  

2. Familiebaserede indsatser skaber gevinster ud over fysisk aktivitet

Et andet gennemgående fund er, at familiebaserede programmer producerer en række andre gevinster ud over øget fysisk aktivitet.

Flere studier beskriver gevinster som:

• styrkede familierelationer

• bedre trivsel

• øget oplevelse af fællesskab

• stærkere social tilknytning

• øget bevidsthed om forældrerollen

Et studie finder, at familier oplever både større tilhørsforhold, mere refleksion over forældrerollen og inspiration til sundere livsstil (Andermo et al., 2020). Tilsvarende viser andre studier, at fælles aktiviteter styrker relationerne mellem familiemedlemmer og skaber positive oplevelser af samvær (Farias et al., 2024; Farias, Hellenius, Nyberg, et al., 2025).

På tværs af studierne fremstår det sociale og relationelle udbytte ofte som mindst lige så vigtigt som de sundhedsmæssige effekter.

3. Indsatser skal tilpasses familiens livssituation og kontekst

Litteraturen peger tydeligt på, at familier ikke kan betragtes som en ensartet målgruppe. Særligt blandt familier i udsatte boligområder fremhæves betydningen af:

• økonomi

• kulturelle normer

• sproglige forhold

• tid og overskud

• oplevet tryghed

• sociale ressourcer

Derfor er det vigtigt, at familierettede indsatser tilpasses målgruppens hverdag og behov (Norman et al., 2016), ligesom det især er væsentligt at have fokus på kulturelle forskelle i forhold til familier med etnisk minoritetsbaggrund (Farias et al., 2024).

Et studie fremhæver barrierer på både individuelt, interpersonelt, organisatorisk og strukturelt niveau (Van Stappen et al., 2018), og et gennemgående budskab er derfor, at deltagelse ikke kan forstås isoleret fra familiens samlede livssituation. 

4. Samarbejde mellem familie, skole og lokalsamfund er afgørende

Flere studier fremhæver betydningen af at tænke familien sammen med de øvrige arenaer omkring barnet, hvor skoler, sundhedsprofessionelle, foreninger og lokalsamfund er vigtige samarbejdspartnere. Norman et al. (2016) peger på betydningen af samarbejde mellem hjem og skole, mens Pedersen et al. (2021) viser, at konkrete redskaber og omdelte materialer i form af en pose med motoriklegetøj kan hjælpe familier med at implementere konkrete indsatser for at understøtte børn i fysisk aktivitet.

Litteraturen peger desuden på, at familiebaserede indsatser ofte fungerer bedst, når de kombinerer flere elementer såsom aktiviteter, information, social støtte, netværk og lokale fællesskaber.

På den måde bliver familien ikke et isoleret indsatsområde, men en del af et større økosystem omkring deltagelse og trivsel.