Det viser litteraturen om kroniske lidelser

På denne side kan du læse om, hvad litteraturen om inkluderende idræt viser om personer med kroniske lidelser.

Idrættens Analyseinstitut har samlet denne viden og viden om en række andre målgrupper og temaer inden for inkluderende idræt i vores vidensplatform for idrættens inkluderende fællesskaber.

Meget få studier har udelukkende fokus på kroniske lidelser inden for den litteratur, som er en del af databasen. Målgruppen indgår i et bredere fokus sammen med personer med funktionsnedsættelse og personer i sårbare livssituationer. Den viden, der er i litteraturen, er derfor indirekte og generaliseret og ikke specifikt målrettet forskellige kroniske lidelser.

Centrale temaer vedrørende kroniske lidelser

Den litteratur, som berører kroniske lidelser, peger på fire centrale temaer:

1. Ulighed i deltagelse

2. Centrale barrierer

3. Helhedsorienterede indsatser og brobygning som kerneelementer i succesfulde indsatser

4. Effekter og evidensproblemer

1. Ulighed i deltagelse

Et af de mest konsistente fund, både inden for målgruppen med kroniske lidelser og på tværs af al litteraturen om de forskellige målgrupper, er dokumentationen af, at personer med funktionsnedsættelser eller kroniske lidelser deltager mindre i idræt og fysisk aktivitet end andre.

Uligheden skyldes ifølge litteraturen særligt tre forhold:

• materielle forhold (økonomi, adgang til tilbud og udstyr)

• sociale forhold (fællesskaber, tilhørsforhold)

• fysiske forhold (evner, kropslig formåen, smerter, skader mv.).

2. Centrale barrierer

Barriererne er flerdimensionelle og opdeles typisk i:

• kropslige og helbredsmæssige forhold (energi, smerte, sygdom)

• strukturelle forhold som mangel på egnede tilbud og økonomiske barrierer

• sociale barrierer som oplevelsen af ikke at passe ind og mangel på fællesskaber.

Barriererne beskrives ikke kun som individuelle, men i høj grad som systemiske, fordi eksisterende strukturer er designet til personer uden handicap (abled bodies). Derudover er der kun få specialiserede aktører og begrænset finansiering til drift af tidsbegrænsede projekter.

3. Helhedsorienterede indsatser og brobygning som kerneelementer i succesfulde indsatser

Et kernefund i litteraturen er, at deltagelse afhænger af et samspil mellem individ og omgivelser (Bloemen et al., 2015; Jagroep et al., 2022; Lange et al., 2025). Nogle studier(Bloemen, Backx, et al., 2015; Bloemen, Verschuren, et al., 2015)anvender den såkaldte PAD-model (Physical Activity for People with a Disability), som viser, at fysisk aktivitet påvirkes af mange forskellige forhold. Barrierer opstår derfor sjældent ét sted, men på tværs af flere områder såsom:

• individuelle forhold (f.eks. medicinske, kropslige, mentale behov og vilkår)

• miljømæssige forhold (f.eks. tilgængelighed, støtte, tilbud, lokalsamfund)

• fysiske rammer som f.eks. nabolag og faciliteter

• sociale og strukturelle determinanter som socioøkonomi og social støtte.

Samme studier finder i forlængelse heraf, at succesfulde tilbud typisk har fokus på følgende elementer i et forsøg på at imødekomme de komplekse barrierer og finde helhedsorienterede løsninger:

• kompetente og inkluderende trænere

• økonomisk støtte

• tværsektorielt samarbejde (kommune + civilsamfund)

Derudover peger flere på, at det er vigtigt at have fokus på indflydelse og medejerskab hos den enkelte, da præferencer er centrale for deltagelse (Dalen et al., 2021). Indre motivation er især nødvendig for fastholdelse (Elsborg et al.), og derfor er det utilstrækkeligt, hvis sundhedspersonale kun sætter fokus på ydre motivationer som f.eks. sundhedsmæssige gevinster, når de opfordrer den enkelte til at motionere mere. Der er altså en vis opmærksomhed på balancen mellem idræt og fysisk aktivitet som instrument og som noget, der skaber glæde og indhold i hverdagen i sig selv. 

4. Effekter og evidensproblemer

Litteraturen er grundig med forbehold for måling af effekter. Fysisk aktivitet kan give forbedret mobilitet og balance, livskvalitet, fysisk trivsel, psykisk trivsel, social trivsel og øget empowerment.

Men effekterne er typisk vurderet til at være små til moderate, ligesom der generelt peges på svag evidens (Hasset et al., 2024). Udfordringerne med evidens fokuserer på:

• at der er stor variation i målemetoder

• at mange instrumenter er ikke tilpasset personer med funktionsnedsættelser eller kroniske lidelser

• at der er en risiko for upræcise målinger og svag evidens (Brandenbarg et al., 2023).

Derudover er de fleste studier baseret på korte interventioner, mens der mangler både studier og dokumentation for langtidseffekter (Castro et al., 2018).