Det viser litteraturen om interventionsstudier

På denne side kan du finde en række overordnede pointer fra interventionsstudier inden for inkluderende idræt.

Idrættens Analyseinstitut har samlet denne viden samt viden om en række andre målgrupper og temaer inden for inkluderende idræt i vores vidensplatform for idrættens inkluderende fællesskaber.

Litteraturen om interventioner undersøger effekter, implementering og virksomme mekanismer i interventioner med fokus på idræt, fysisk aktivitet og deltagelse blandt forskellige målgrupper. En intervention er en målrettet og planlagt indsats, som har til formål at skabe en bestemt forandring hos en defineret målgruppe. Interventioner adskiller sig fra almindelige aktiviteter ved, at de er udviklet med et eksplicit formål og typisk evalueres systematisk.

De interventioner, der indgår i vidensplatformen, spænder fra randomiserede kontrollerede forsøg og effektstudier til evalueringer af processer, implementeringsstudier og systematiske reviews af interventioner.

Målgrupperne omfatter blandt andet børn og unge med funktionsnedsættelser, personer med udviklingshandicap, psykisk sårbare, socialt udsatte grupper, etniske minoriteter, asylansøgere, ældre og personer med kroniske lidelser. Fælles for litteraturen er et ønske om at skabe øget fysisk aktivitet, sundhed, deltagelse eller social inklusion gennem forskellige typer af konkrete, tidsafgrænsede indsatser.

Centrale temaer i interventionslitteraturen

På tværs af målgrupper peger litteraturen særligt på seks temaer:

1. Fysiske effekter kan dokumenteres, men er ofte moderate

2. Sociale relationer er en central virkningsmekanisme

3. Individuel tilpasning virker bedre end standardiserede løsninger

4. Helhedsorienterede interventioner har størst potentiale

5. Implementering er afgørende for succes

6. Effekter på inklusion og livskvalitet er vanskelige at dokumentere

1. Fysiske effekter kan dokumenteres, men er ofte moderate

Flere interventionsstudier dokumenterer positive effekter på fysisk sundhed, kondition, kropssammensætning (fedt vs. muskelmasse) og fysisk funktionsevne. Dette gælder blandt andet:

• overvægtige børn (Harder-Lauridsen et al., 2014)

• personer med udviklingshandicap (Højbjerg et al., 2022)

• asylansøgere (Guerra et al., 2022)

• personer med fysisk funktionsnedsættelse (Leung et al., 2021)

• ældre plejehjemsbeboere (Mouton et al., 2017).

Samtidig viser flere studier, at effekterne ofte er relativt beskedne eller vanskelige at fastholde efter interventionens afslutning. Dette ses blandt andet hos unge med cerebral parese (Jorrit et al., 2015) og i familiebaserede forebyggelsesindsatser (Nyberg et al., 2016).

Litteraturen peger derfor på, at fysisk aktivitet kan forbedre sundhed, men at vedvarende forandringer kræver længerevarende støtte.

2. Sociale relationer er en central virkningsmekanisme

Et af de mest konsistente fund i litteraturen er betydningen af sociale relationer. Studier fremhæver blandt andet:

• mentorordninger

• rollemodeller

• fællesskaber

• familieinddragelse

• social støtte

• gruppebaserede aktiviteter.

Et studie finder for eksempel, at valg, venskaber, sjov og støtte fra fagpersoner er centrale mekanismer i at skabe deltagelse blandt børn med handicap (Willis et al., 2018). Andre studier peger på positive erfaringer med mentorbaserede indsatser og generelt på en positiv betydning af social støtte (Gross et al., 2016; Shield et al., 2019).

3. Individuel tilpasning virker bedre end standardiserede løsninger

Mange studier understreger, at det er vigtigt at tilpasse aktiviteter til målgruppens behov, ressourcer og præferencer. Selv i interventionsstudier, hvor der typisk er fokus på en konkret indsats, er der positive erfaringer med at have:

• individuelt tilpassede mål

• mentorstøtte

• lokalt tilpassede løsninger

• deltagelsesorienterede tilgange

Sådanne tiltag ser ud til at være mere effektive end standardiserede træningsprogrammer (Adair et al., 2015; King et al., 2023; Willis et al., 2018).

Tilsvarende peger studier blandt etniske minoriteter på behovet for kulturelt tilpassede interventioner (Jagroep et al., 2022b; Teuscher et al., 2015). Interventioner ser således ud til at fungere bedst, når de tager udgangspunkt i deltagernes konkrete livssituation.

4. Helhedsorienterede interventioner har størst potentiale

På tværs af litteraturen opnår de mest lovende interventioner sjældent deres resultater gennem fysisk aktivitet alene. Succesfulde interventioner kombinerer ofte fysisk aktivitet med andre elementer som kost, sundhedsinformation, inddragelse af familien, mentorfunktioner eller lokale partnerskaber. Eksempler på sådanne interventioner er:

• A Healthy Generation (Andermo et al., 2020; Nyberg et al., 2020)

• Community based participatory research (CBPR), som er en metode baseret på aktiv involvering i lokalområdet, blandt kvinder i udsatte boligområder (Ramji et al., 2020; 2022)

• Indsatser for ældre migranter (Jagroep et al., 2022).

Fælles for disse er et fokus på hele hverdagslivet og ikke kun på aktivitetsniveauet.

5. Implementering er afgørende for succes

Et markant fund i litteraturen er, at måden at gennemføre en intervention på ofte er lige så vigtig som interventionens indhold. Studier peger blandt andet på betydningen af:

• medarbejdernes motivation

• organisatorisk opbakning

• lokal fleksibilitet

• mulighed for medindflydelse

• tværgående samarbejder.

Et studie fremhæver motivation hos ledere, medarbejdere og deltagere som den vigtigste succesfaktor (Sundblom et al., 2015). Et andet studie beskriver udviklingen af en lokalsamfundsindsats som en kompleks og ressourcekrævende proces (Luten et al., 2016, 2019), mens andre studier fremhæver betydningen af partnerskaber og koordination (Hermens et al., 2015; Marlier et al., 2015). Interventioner lykkes derfor sjældent alene på grund af deres design. De lykkes, når organisationerne omkring dem fungerer.

6. Effekter på inklusion og livskvalitet er vanskelige at dokumentere

Litteraturen påpeger en tilbagevendende udfordring ved, at effekter på sociale og psykologiske forhold er vanskeligere at dokumentere end fysiske effekter. Selvom flere studier beskriver elementer som øget trivsel, bedre sociale relationer, styrket selvværd og/eller oplevelse af fællesskab, er evidensen ofte mere usikker end for fysiologiske mål.

For eksempel finder et studie begrænset evidens for effekter på livskvalitet blandt børn med funktionsnedsættelser, mens flere andre studier peger på positive oplevelser uden nødvendigvis at kunne dokumentere robuste langsigtede effekter (West et al., 2025).

Litteraturen efterlader derfor et åbent spørgsmål om, hvorvidt de manglende effekter skyldes utilstrækkelige målemetoder eller reelt fravær af bredere sociale effekter.